Mercurys propeller og deres egenskaber [Arkiv] - Fenderen.dk

PDA

View Full Version : Mercurys propeller og deres egenskaber


Lars T
19-05-2009, 11:50
Jeg har forsøgt at lave en oversigt over den mest almindelig propeller – mangler der nogle eller noget så skrive gerne til mig. Bær lige over med mig hvis der er alt for mange fejl.:D:D
Jeg har prøvet de fleste af dem, men naturligvis ikke alle :)

Hvis der er spørgsmål til propellerne og deres egenskaber bedes man oprette en ny tråd.

Propellerne er oprettet i alfabetisk rækkefølge.

ALPHA 4
http://www.fenderen.dk/gallery/files/2/alpha4clear.png
Den mest anvendte 4 bladet propel. Leveres som standard på mange både. Hvis du leder efter en propel som giver dig rigtig god acceleration og høj cruising hastighed til få penge er dette propellen.

4 bladet aluminium propel
god acceleration og bedre greb i forhold til 3 bladet propeller, det gælder også de rustfrie.
Perfekt til vandsport og både som har brug for bovløft
Bruges på både optil 2000kg og men motorer op til 300hk
nem at reparerer
billig i anskaffelse, bruges derfor ofte som reservepropel
bruger Flo-Torq II system
tilgængelig for alle 135 - 250 hk udenbords, Alpha og Bravo One drev op til 300hk
en 20" Alpha 4 erstatter 21" 3 bladet prop og så fremdeles


BLACK MAX
http://www.fenderen.dk/gallery/files/2/blackmaxc.png
Mercury’s standard propel. En god overall propel, giver gennemsnitlig performance.
3 bladet aluminium propel
har en tendens til at flexe hvilket betyder man taber lidt topfart
nem at reparerer
billig i anskaffelse, bruges derfor ofte som reservepropel
bruger Flo-Torq I og II system
tilgængelig for alle 3.3 - 225 hk udenbords, Alpha og Bravo One drev op til 250hk og topfart under 50 mph

BRAVO I
http://www.fenderen.dk/gallery/files/2/bravoic.png
En topfart propel som leverer meget løft agter.

4 bladet rustfri propel
bruges ofte til både over 1750 kg med kraftige motorer + 300hk
forvent højere topfart (ofte over 5 mph) grundet makismal løft
markant højere cruising hastighed
bruger Flo-Torq II system
tilgængelig for alle indenbords men anbefales kun til motorer med højt moment.
fås i stigning 22” op til 36”
stor diameter 15 3/4
kommer med PVS
Kan fås lappet fra Mercury Racing



BRAVO THREE og BRAVO THREE XR
http://www.fenderen.dk/gallery/files/2/bravo3c.png
http://www.fenderen.dk/gallery/files/2/bravo3xrc.png
Mercury’s dobbeltpropel med ekseptionelt godt greb, fremtidens propel. Bruges på både over 20 fod og 1500 kg.

Bravo III 2 x 3 bladet propeller som roterer modsat hinanden - efter 2003 kom den forreste propel med 4 blade, så der nu var 7 blade i alt
Bravo III XR kommer med 4 blade på den inderste propel og 3 blade på den yderste
fås kun til Bravo III drev
bruges på både med en vægt over 1500 kg og med motorer over 220hk
fås i stigning fra 20” til 30”
Bravo Three XR propelle giver mere greb og har mere rake en en almindelig Bravo Three
forvent 3-6 mph hvis du går fra Bravo Three til Bravo Three XR
Kan fås lappet fra Mercury Racing


BRAVO TWO
http://www.fenderen.dk/gallery/files/2/bravoii_rustfri.jpg
En stor arbejdspropel som leverer.

3 bladet aluminium eller som 3 eller 4 bladet rustfri propel –
bruges ofte til tungere båd som har brug for meget trækkraft og løft
stor diamter mllem 18" og 19"
fås både som højre og venstredrejende
forvent højere topfart med en rustfri
bruger Flo-Torq II system
Passer kun til Bravo II drev
3 bladet fås i stigninger fra 11” til 25”
4 bladet fås i stigning fra 18” til 22”
kommer med PVS


Enertia
http://www.fenderen.dk/gallery/files/2/enertiac.png
Enertia er en propel fremstillet af en speciel matallegering kaldet X7. Denne legering gør propellen markant lettere og bladene tyndere i forhold til almindelige rustfrie og aluminium. Enertia'er er lavet til høj cruising hastighed pga at dens megen løft.
3 bladet rustfri propel med speciel X-7 legering.
bruges ofte til lette både under 1500kg med kraftige motorer samt både med indenbordsmotor op til 22 fod.
forvent højere topfart (3-5 mph)
bruger Flo-Torq II system
tilgængelig for alle fra 135hk og op for udenbords, Alpha og Bravo One drev op til 320hk
fås i stigning fra 14" op til 22"
kommer med PVS


Fury
http://www.fenderen.dk/gallery/files/2/furyc.png
Fury'en er Mercury's nye topfart propel lavet i samme materiale som Enertia'en - den er decideret lavet til topfart. En propel til speedbåde under 1000kg men kraftig motor.

3 bladet rustfri propel med speciel X-7 legering
bruges ofte til lette både med kraftige motorer samt både med indenbordsmotor op til 22 fod.
forvent højere topfart (5 -8 mph)
bruger Flo-Torq II system
tilgængelig for alle 75hk og op for udenbords, Alpha og Bravo One drev op til 320hk
fås i stigning op til 26”
kommer med PVS
kan fås lappet fra Mercury Racing


HIGHFIVE
http://www.fenderen.dk/gallery/files/2/highfivec.png
Vandsportspropellen over dem alle. En propel som levere maksimalt greb og giver den ultimative acceleration, ingen propel overgå den hvad acceleration angår.

5 bladet rustfri propel
bruges på alle både som har brug for acceleration
forvent meget hurtigt acceleration og planning, dog taber man en del topfart
bruger Flo-Torq II system
tilgængelig for alle motorer fra 75hk og til alle drev
fås i stigning 20”-24” for motorer mellem 75 og 130hk
fås i stigning 17” op til 25” for motorer over 135hk
kommer med PVS


LASER II
http://www.fenderen.dk/gallery/files/2/laseriic.png
Laser II er lavet til topfart. En rustfripropel med forhøjet vinkel på bladene (rake), hvilket giver ekstra bovløft og høj.

3 bladet rustfri propel
bruges ofte til lette både med kraftige motorer samt både med indenbordsmotor op til 22 fod.
forvent højere topfart (3-5 mph)
bruger Flo-Torq II system
tilgængelig for alle 75hk og op for udenbords, Alpha og Bravo One drev op til 320hk
fås i stigning op til 26” (lige stigninger til motorer op til 135 hk – og ulige over 135hk, Alpha og Bravo One)
kommer med PVS


MAXIMUS
http://www.fenderen.dk/gallery/files/2/maximusc.png
En propel desginet til tunge powerboats med kraftige motorer og dybt v-skrog

5 bladet rustfri propel
bruges primært på tunge (3000kg) offshore powerboats
bruger Flo-Torq II system
fås i stigning fra 26” op til 36”
kommer med PVS
kan fås lappet fra Mercury Racing


MIRAGE PLUS
http://www.fenderen.dk/gallery/files/2/mirageplusc.png
En propel med stor diameter og rake, som generer meget løft agter.

3 bladet rustfri propel
bruges oftest på både over 1500kg med minimum 205 hk
forvent højere topfart 2-5 mph
bruger Flo-Torq II system
tilgængelig til udenbords over 135 hk og indenbords til alle drev
fås i stigning op til 29”
kommer med PVS
kan fås lappet fra Mercury Racing


REVOLUTION 4
http://www.fenderen.dk/gallery/files/2/rev4c.png
En propel designet til at leverer maksimalt løft – endnu mere løft end Vensura’en. Den giver derfor også højere hastigheder på bekostning af greb.

4 bladet rustfri propel
bruges på tungere både over 1500 kg med kraftige motorer minimum 250 hk.
forvent lavere planingshastighed og markant bedre cruisinghastighed
går du fra en Mirage Plus så for vent at en Revolution i samme pitch kan få omdrejninger til at falde med 2-300.
bruger Flo-Torq II system
fås i stigning op til 23”
kommer med PVS


TEMPEST PLUS
http://www.fenderen.dk/gallery/files/2/tempestc.png
En propel som levere maksimalt bovløft til lette både under 1000 kg .

3 bladet rustfri propel
bruges ofte til lette både under 1000 kg med kraftige motorer + 135hk
forvent højere topfart (ofte over 5 mph) grundet makismal løft
bruger Flo-Torq II system
tilgængelig for alle 75hk og op for udenbords
fås i stigning op til 29”
stor diameter 14 5/8
kommer med PVS
Kan fås lappet fra Mercury Racing


TROPHY PLUS
http://www.fenderen.dk/gallery/files/2/trophyplusc.png
En propel som leverer meget bovløft til lette både under 1000 kg .

4 bladet rustfri propel
bruges ofte til lette både under 1000 kg med kraftige motorer
forvent højere topfart grundet løft og hurtig acceleration
bruger Flo-Torq II system
tilgængelig for alle 75hk og op for udenbords
fås i stigning op til 28”
kommer med PVS
Kan fås lappet fra Mercury Racing


TROPHY SPORT
http://www.fenderen.dk/gallery/files/2/trophysportc.png
Magen til Trophy Plus blot til motorer med de mindre gearkasser. Perfekt til mindre både op til 16 fod og motor op til 60 hk.

4 bladet rustfri propel
bruges til mindre lette både under 600 kg
hurtig acceleration og lavere planingshastighed
bruger Flo-Torq II system
tilgængelig for udenbordsmotorer op til 60 hk
fås i stigning op til 15”


VENGEANCE
http://www.fenderen.dk/gallery/files/2/vengeancec.png
Den mest benyttede prop opgradering fra BlackMax propellen til rustfri stål.

3 bladet rustfri stål
Benyttes til både op til 22 fod og 1800 kg
Forvent bedre acceleration og en højere topfart (2-5mph) i forhold til BlackMax
bruger Flo-Torq II system
tilgængelig for alle 20 - 250 hk udenbords, Alpha og Bravo One drev op til 250hk og topfart under 50 mph
fås i stigninger op til 23”


VENSURA
http://www.fenderen.dk/gallery/files/2/vensurac.jpg
En propel som kommer med megen greb for bedre acceleration og performance. Giver godt løft agter som giver højere cruising hastighed.

4 bladet rustfri propel
bruges ofte til lette både under 1500 kg med optil 300 hk
forvent højere cruisinghastighed, lavere planingshastighed, bedre greb og hurtigere acceleration
bruger Flo-Torq II system
tilgængelig for alle udenbords over 135 og til alle udenbords
fås i stigning op til 23”
kommer med PVS


Nu med applikationsoversigt.

Albjerg
19-05-2009, 12:56
Det var en flot liste, meget informativ !!! Er der ikke lige en der laver en for Volvo osse???

Miss Mancini
19-05-2009, 13:15
Godt lavet, hr. Tonø.

Det er der mange der kan bruge.

Strøyer
19-05-2009, 13:49
Fin liste,
Det passer udemærket med hvad der sidder på min.
(Mirage plus P13)

ENN
19-05-2009, 14:59
Perfekt

Jeg faldt dog over følgende under Enertia "lige stigninger til motorer op til 135 hk – og ulige over 135hk, Alpha og Bravo One" sikke noget vrøvl - propellen ved jo ikke hvilket drev/motor den kommer på så de ulige kan også bruges på motorer under 135 hkfjupeqopq jeg har kørt med såvel lige som ulige stigninger af enertia på forskellige motorer over og under 135 hk hehehe

Strøyer
19-05-2009, 15:04
"lige stigninger til motorer op til 135 hk – og ulige over 135hk, Alpha og Bravo One"

Perfekt

Jeg faldt dog over følgende under Enertia sikke noget vrøvl - propellen ved jo ikke hvilket drev/motor den kommer på så de ulige kan også bruges på motorer under 135 hkfjupeqopq jeg har kørt med såvel lige som ulige stigninger af enertia på forskellige motorer over og under 135 hk hehehe

Det må være dig ENN. :D
Du bruger jo heller ikke BMW olie...fjupeqopq

måske er de er delt op i 14-16-18 og 19-21-23
Men det er da noget pladder.
Det passer med min Mirage. 270 hk 13P

Edit:
Her på siden står der.
tilgængelig for alle fra 135hk og op for udenbords, Alpha og Bravo One drev op til 320hk
fås i stigning fra 14" op til 22"

Campion 165(seb)
19-05-2009, 16:13
Super intiativ.
God informativ tekst, og fine detaljerede billeder osse... :-)

je__ns
19-05-2009, 17:16
Super flot, og letforståelig guide.

Hvad giver det, at en propel er lappet? (mit gæt bedre stignings balance)

Lars T
19-05-2009, 18:46
Fehler fra min side :o :)
Jeg var blevet træt - og min chef ville pludeselig have noget strategi-noget-pladder..:confused:

Pladder, bestemt ja i den sammenhæng som iøvrigt var om Fury'en - men for en HighFive er alle med lige stigning til mindre motorer (den lille gearkasse) og dem med ulige til store gearkasser (udenbords over 135hk og diverse drev..

Men mange tak for de rosende ord :):)

Når en propel er "Lappet", betyder det at den bliver bearbejdet i hånden efter produktion. Det sikre at stigning og diameter er præcis inden for kundens specifikationer samt at bladene er ekstra skarpe og tynde.
Ikke altid super relevant for os dødelige ;)


PS - men jeg har da 2 stk på hylden hvis du vil prøve ;)

MartinN
19-05-2009, 19:28
Det ser godt ud Lars, godt initiativ.

Finanskrisen må da helt sikkert have ramt din arbejdsplads eller også har du en meget large chef :-)

JOR
19-05-2009, 19:58
For den....... et nyttigt og informativt indlæg......

nicolajjetrider
19-05-2009, 20:47
Så godt læsestof.

Ligesom Bådmagasinets test i denne måned..

Respekt Tonø, lidt fornuftig er du sku engang i mellem:)

Mark B
19-05-2009, 22:16
Wauw, det var lige hvad der manglede! :) Jeg har lige lært en masse til om propellere idag ;)

Lars T
25-05-2009, 13:53
Nu med applikationsoversigt. :)

interceptor
16-02-2010, 18:45
Meget flot oversigt, en lille rettelse Bravo 3 XR, den inderste propel er 4 bladet og den yderste 3 bladet. desuden er den cuppet. Jeg skiftede selv fra Bravo 3 til Bravo 3 XR og den er en verden til forskel.

Med venlig hilsen
Interceptor

Lars T
16-02-2010, 19:09
Det er sgu da også rigtigt :):)
Den må have supert greb i vandet med 7 blade :)

Oversigten er rettet :)