Esben Nicolaisen - Enn [Arkiv] - Fenderen.dk

PDA

View Full Version : Esben Nicolaisen - Enn


Lars T
01-10-2009, 13:41
Kære alle,

Det er med beklagelse at jeg må meddele at Esben (ENN) i søndags afgik ved døden.
Esben blev i starten af marts 2009 diagnosticeret med metastaserende kræft i leveren og galdeblæren.

Det danske sygehusvæsen gav op i begyndelsen af juni og Esben måtte kikke efter alternativer. Han nægtede at give op overfor kræften. Han fandt en alternativ løsning ved en behandling i Tyskland i midten af juni måned. Denne behandling lykkedes desværre ikke og Esben var efterladt med den vel nok værste tanke man kan forestille sig. Ifølge hans kone åndede Esben ud stille og roligt, omgivet at familien – præcis som han have ønsket.

Han forsøgte til det sidste at være sammen med familien, ved sommerhuset i Sommen, Sverige – og kom da også med mange gode indlæg på Fenderen i den sidste tid.

Jeg er stolt af at kunne kalde Esben min ven, men også meget ked over at jeg ikke har været i stand til at hjælpe på nogen måde mod denne frygtelige sygdom. Esben var en loyal, retfærdig og ligeværdig mand, som ikke var bleg for at komme med en henskudt bemærkning om mange emner. En yderst kompetent person, med utrolig megen viden, om ikke kun motorer, men også andre områder som havetraktorerne, forretningsdrift, kundepleje mm. Hans viden har været til stor gavn af mange bådejere, og han har bestemt sat sit præg i alle bådfora i DK. Han var ikke bange for at sige sig mening, men heller ikke bange for at indrømme når han tog fejl. En mand med stor viden generelt, som kunne begå sig alle steder.

DU VIL BLIVE SAVNET – æret være dit minde.

Esben vil blive bisat fredag den 2. oktober kl. 10 fra Skovvejs Kirke, Digtervej 1, 2730 Ballerup.

Der er sørget for en krans fra brugerne på Fenderen.dk

PS - Esben bad mig i april måned om at skrive dette indlæg, når/efter han gik bort. Men han understregede også at vi ikke skulle glemme hvad bragte os sammen; vores fælles interesse for både, motorer og vandet.

Campion 165(seb)
01-10-2009, 14:12
Jeg bøjer mit ydmyge hoved i DYB, DYB respekt.!

Æret være hans minde..

lynæs
01-10-2009, 15:32
En usædvanlig trist meddelelse at modtage.
Erik

Jess
01-10-2009, 15:34
Jeg er dybt rystet over Esbens død, selvom man ved at nogen er alvorligt syge, så håber man jo altid på det bedste.
Esben vil blive savnet mange steder, også her på fenderen som han har været en drivende kraft bag.
Hans milde væsen og store viden om teknik kan aldrig erstattes.
Jeg talte med ham her i sommer da jeg hentede et stativ hos ham. Det sidste han sagde til mig var:
Pas godt på din familie, de er det eneste der betyder noget......
Det får en til at tænke lidt, over hvor det egentlig er man lægger sine kræfter henne.

Mine tanker går til Esbens kone og børn.
Kære Esben, hvil i fred

Jess

BrianL
01-10-2009, 16:04
Det er jeg meget ked af at høre.

Esben var utroligt vidende og det var tydeligt at han vidste hvad han snakkede om.

ENN vil blive savnet.

goffy
01-10-2009, 16:17
Det er en meget trist meddelelse at læse.
Siden Marts måned hvor kræften blev opdaget har vi haft en del samtaler, og det var altid familien han først tænkte på.
Esben kæmpede til det sidste.

Mine tanker går til Susanne og børnene
Æret være hans minde..

Kim
01-10-2009, 16:28
En meget trist meddelelse som jeg blev meget ked af at læse,
men værst er det selvfølig for familien

Æret være hans minde

Casper T
01-10-2009, 17:18
Stor person,vidste alt hvad vi andre kun drømte om,hans sidste login på fenderen 24/09-09 så har man brændt for det,har lige læst alle mine Pm´er fra ham,øv øv.........tankerne går til de efterladte

Casper Thomasen

Mark B
01-10-2009, 17:41
Puha.. Det var en ordentlig mundfuld at få og vide, den kommer til at tage lidt tid at sluge! :( Jeg var slet ikke klar over at det stod så slemt til og var så fremskredet! :( :(

Han har hjulpet mange mennesker på de forskellige bådfora, det tager jeg hatten af for!

Tankerne går til hans familie i den svære tid de går i møde! :(

Peter508
01-10-2009, 18:25
R.I.P.

trist dag for rigtig mange mennesker men i særdeleshed hans efterladte.

Strøyer
01-10-2009, 19:47
For fanden..
Dette er sgu det sværeste indlæg jeg nogensinde har skrevet.
Esben du vil blive savnet, Jeg vil tænke på dig hver gang jeg logger på Fenderen.
Mange gode historier og diskusioner har vi haft, og trods din egen svære sygdom havde du altid tid og overskud til at hjælpe andre, Bla. mig, Det vil du aldrig blive glemt for..
Du har jo haft flere både og maskiner, her er en som jeg vil tænke tilbage på med et smil på læben.
http://www.baadgalleri.dk/uploads_xl_wm/19686.jpg?13-08-2007 23:05:44

Mine tanker går til Susanne og børnene.
Æret være dit minde.


Jan Strøyer Sørensen

Skibsbyggeren.
01-10-2009, 19:58
Jeg talte idag med Strøyer, som oplyste, at Esben var afgået ved døden i søndags. Jeg tænkte nok, som mange andre, at jeg da lige havde læst et af Esbens mange gode og seriøse indlæg den anden dag, så det kunne bare ikke passe....!
Jeg håber at Esbens saglige indlæg stadig vil være at finde på "Fenderen"
Vi alle har mistet en god "penneven" på "Fenderen", og "Fenderen" en virkelig kapacitet!

Ære være Esbens minde!

erjohans
01-10-2009, 20:50
Det var en meget grim meddelse at være vidne til.

Esben har altid været god for et godt råd, og tak for det.

Stor medfølelse skal herfra lyde til han hustru og børn.

Æret være hans minde.

høvding
01-10-2009, 20:52
trist nyhed.
fenderen vil ikke blive den samme uden ham.

håber han kommer op i motor himmel.

Albjerg
01-10-2009, 21:08
Det var desværre triste nyheder.
Jeg føler med familien, jeg ved hvad de skal igennem nu......

Hvil i fred Esben.

MartinN
01-10-2009, 21:40
En meget trist meddelelse.

Det er jeg utrolig ked af at høre, og vil savne Esbens mange seriøse og yderst kompetente indlæg.

Mine dybeste følelser til familien.

Kære Esben, hvil i fred.

Martin Nielsen

Norvik20"
01-10-2009, 22:48
Øv, hvor er sådan noget trist. Selvom jeg ikke var på fornavn med ENN, påvirker meddelelsen mig alligevel dybt. For bare 8dage siden, var jeg med til begravelsen af god ven gennem 18år, efter stort set identiske omstændigheder.

-Nogen siger at Gud tager de bedste først.. Rainsmiley


Æret være Esben's minde.

nicolajjetrider
02-10-2009, 07:57
Hvil i fred, håber du kommer til et bedre sted. Fantastisk menneske til det sidste!

lbk
02-10-2009, 07:59
Kendte udelukkende Esben fra fenderen og værkstedsdagen i efteråret 2008.
Stor respekt for hans viden og måden den formidles på og ikke mindst hans menneskesyn.
Al støtte til hans efterladte.
Det har været, og bliver hårdt at komme igennem; men er sikker på at familien sammen med Esben har snakket igennem.

Ære være Esbens minde, vi vil savne dig.

Manorwar
02-10-2009, 10:31
Min medfølese..
Jeg savner en god ven..
Stor respekt for hans viden

Sarah Louise
02-10-2009, 11:52
Uden at have kendt Esben på fornavn, påvirker det mig dybt at høre de triste nyheder..

Han har hjulpet mig meget, i min korte tid på Fenderen og jeg har læst mange af hans indlæg, der altid emmede af en stor viden og humor...

Mine tanker går til hans familie og venner

Anders kr
02-10-2009, 13:53
Selv om jeg ikke kendte Esben, ud over at ha været sammen med ham et par gange til nogen fenderen.dk "træf"
Havde en en stor viden som omkring tingene,
Jeg har mange gange haft ringet for hjælp,
Og der var dælme altid klar til at guide en igennem til det virkede,


Fenderen.dk vil ikke være det samme uden ENN,

tankerne går til hans familie,

Æret være Esbens minde,

JOR
02-10-2009, 18:05
Jeg skulle lige bruge lidt tid inden jeg skrev dette indlæg...... Jeg har det nok som mange af Jer, Esben er bare lig med fenderen.dk (og ja... lig med alt omkring både, biler og alt mekanik). Esben var sq bare en ener, og det er bare lige nu man ikke syntes livet er retfærdigt.....

Æret være dit minde Esben! - du er sq en af de sejeste mekanik nørder jeg nogensinde har kendt!

Horizonblue
02-10-2009, 21:52
Jeg nåede desværre aldrig at møde Esben face to face, men læste altid med stor fornøjelse hans indlæg, han var virkelig et omvandrende leksikon og erfaringsdatabase. Det bliver lidt underligt i fremtiden at læse hans gamle indlæg.

Jeg ved dårligt nok hvordan han så ud, er der ikke nogen som har et billede af ham, de kan lægge ind her i tråden?

R. I. P. ENN

Clasg
02-10-2009, 22:15
Jeg nåede heller aldrig at møde Esben personligt men har snakket med ham på telefon og handlet lidt med ham.
Det gør sgu ondt at høre han ikke er mere.
Æret være hans minde.

ChristianX
03-10-2009, 12:37
Rest in peace!

En meget hjælpsom, og venlig mand er død, håber han kommer til et bedre sted

christianlund
03-10-2009, 13:48
ENN du vil blive savnet.

Jeg siger tusind tak for brug af din viden når man har haft et problem eller lign og så har du siddet klar ved tastaturet...

En meget mærkelig følelse at du ikke er fysisk til stede mere. men jeg er slet ikke i tvivl om at du vil våge over fenderen.dk med det tid du nu får oppefra...

Jeg kondolere til familien og håber de kommer gennem dette store tab.

Lars T
03-10-2009, 17:12
En glad mand i sit es :)

Lars T
18-12-2009, 08:33
Hej alle,

En lille update på indsamling og dens formål, da Rolf/Nytdrev her igår aftes har været forbi Susanne og ungerne, og givet dem lidt gaver.

Esbens børn, Maria og Camilla, fik hver et gavekort på kr 500,-til H&M, Camilla fortalte Rolf at hendes favorittøj netop var H&M, så det kunne nok ikke havde været meget bedre. Esbens kone, Susanne, fik en flot juledekoration fra BlomsterCompagniet. Alt sammen fra os brugere på fenderen.dk.

Jeg er sikker på det har varmet at I/Vi samlede ind til en god sag. Endnu engang vil jeg gerne sige tak til alle jer som bidrog.!