Smartcraft MercMonitor - Eco Screen [Arkiv] - Fenderen.dk

Log ind

View Full Version : Smartcraft MercMonitor - Eco Screen


Ulman
25-09-2010, 08:41
Jeg har:
Mercruiser 5.0 MPI (helt ny 2010 model)
MercMonitor instrument http://www.mercurymarine.com/_media/pdfs/smartcraft/components/MercMonitor-sell-sheet.pdf

Hvad skal der til for at få det til at spille. Dvs. at kunne vise de informationer, der nu engang findes i motorens computer, på skærmen?

Lars T
25-09-2010, 12:13
Jeg er ikke helt med på dit spørgsmål.?
Virker enheden ikke, eller fulgte der ikke kabler med?

Så vidt jeg har fortstået er smartcraft konceptet ren plug and play - forudsat du har alle enheder og kabler naturligvis.

Ulman
25-09-2010, 12:30
Spørgsmålet er egentlig hvilke enheder man skal anskaffe for at få vist motor-data på det instrument der hedder MercMonitor. Selve instrumentet kan vise 42 forskellige informationer, men det kræver jo at den bliver fodret med data. Jeg har ikke købt nogen af delene endnu. Mercury sælger instrumentet til 2.999,- og jeg vil gerne finde ud af om alt hvad der skal bruges er inkluderet i den pakke, eller om jeg skal ud og købe andre ting ind. Givere, sensorer, kabler, adaptere, junction box, terminatorer m.m. Det burde være lige til, men det er faktisk svært at få et klart svar fra den autoriserede verden.

MartinN
25-09-2010, 18:27
Du nævner 42 funktioner, men mange af dem kommer fra externe instrumenter såsom GPS og ekkolod o.l. via f.eks. NMEA2000 netværk. Enkelte understøttes slet ikke på din motortype. Som udgangspunkt understøtter din motor flg. funktioner som rent plug & play som Lars skriver:

Digital Throttle & Shift
Water Pressure
Troll Control™
Oil Pressure
Engine Trim
Engine Temperature
Battery Voltage
Engine Alarm Source (switch)
Fuel Flow/Level/Range
Engine Diagnostics
Engine Hour Meter
RPM

Du skal ikke ud og købe en masse ekstra kabler og sensorer for at få basis-funktionerne. Men jeg tror ikke at kablet følger med til den pris.
Mine instrumenter er versionen før dem du linker til, og jeg har brug for 2 for at få alle visninger. Men jeg ved ikke om det er tilfældet med den nye version. Jeg kan desværre ikke give det det endegyldige svar, forhåbentlig kommer der flere indlæg på emnet.

Ulman
25-03-2011, 07:45
Bump !

Slet ingen der ved hvordan man kommer i gang med alt det der Smartcraft?

Jeg har analoge instrumenter og dem beholder jeg indtil videre.
Men jeg vil gerne købe et enkelt instrument, der kan give mig motorinfo.

kylle
18-04-2011, 14:39
Jeg lytter lige med her..

Ulman
18-04-2011, 15:37
Jeg lytter lige med her..Der er desværre ikke så meget at lytte på. Måske er der ingen der anvender Smartcraft. Jeg har selv skrevet med 3-4 forskellige forhandlere omkring det. 3 danske og 1 amerikansk. Den ene vidste det ikke. Den anden (forhandleren af motoren) skulle have over 2.000,- for de ekstradimser der skal til ud over selve Mercmonitoren, så det hele kom op på godt 5.100,-. Den tredje mente der blot skulle et kabel til ca. 160,- kr. til. Alle autoriserede Mercruiser-forhandlere. Amerikaneren kunne sælge mig hele sættet, dvs. instrument og kabler, til ca. 3.000,-. Men jeg er endnu ikke blevet præsenteret for en liste over hvad man skal bruge. En ting er helt sikkert. Det er ikke nok kun at købe instrumentet.

Vi kommer i øvrigt til at ligge med røveren mod hinanden (næsten) så vi render jo nok på hinanden i løbet af sommeren. Jeg var i øvrigt i morges i havnen for at søsætte, men havde åbenbart misforstået min medhjælp (eller noget i den stil). Så jeg måtte aflyse kranløftet med havnefogeden. Surt show :(. Det var den eneste dag jeg havde mulighed for at tage et par timer fri fra arbejde - og så i det vejr.

lille tut
18-04-2011, 20:11
Har du snakket med Triton marine, de er Mercruiser folk til fingerspiserne

MartinN
18-04-2011, 20:53
http://www.mercurymarine.com/service-and-support/storage-and-maintenance/faqs/mercruiser/?category=smartcraft

http://forums.iboats.com/showthread.php?t=269999&page=1

http://bassinhound.net/boating/mercmonitor/index.html

thg
16-10-2012, 09:02
Ulman: Fik du nogensinde installeret SmartCraft Eco monitoren og kan sige noget om hvad der skal til?

Ulman
16-10-2012, 15:02
Ulman: Fik du nogensinde installeret SmartCraft Eco monitoren og kan sige noget om hvad der skal til?Yes. Jeg har installeret den.

Dit kabel fra motoren til instrumenterne skal slutte i en såkaldt juncion box, der kan have X antal ind- og udgange. I min er der 4. Kablet fra motoren går i den ene. I den anden går kablet til MercMonitor. I den 3. er der en terminator og i den sidste er der en weather cap, der bare er en tom stikprop. Stenteq Marine solgte mig nogle forskellige dimser og kabler jeg ikke skulle og kunne bruge til noget, så du skal være vågen mht. hvad du nøjagtigt har brug for. Hvis du fortæller mig hvad du har af motor, kabler og instrumenter, skal jeg forsøge at guide dig frem til det rigtige. Du kan ikke være sikker på Mercury-forhandleren ved noget om det.

thg
16-10-2012, 17:31
Det er en MerCruiser 4.3 MPI V6 220 hk. årg. 2011. Havde dog tænkt mig at lade et værksted stå for det, medmindre det er forholdsvis simpelt at sætte til.

Men hvad kan den helt præcis vise uden at man skal montere alle mulige ekstra sensorer mv.?

Ulman
16-10-2012, 17:58
Det er en MerCruiser 4.3 MPI V6 220 hk. årg. 2011. Havde dog tænkt mig at lade et værksted stå for det, medmindre det er forholdsvis simpelt at sætte til.

Men hvad kan den helt præcis vise uden at man skal montere alle mulige ekstra sensorer mv.?
Det er meget meget nemt at montere, og det gider du ikke spilde penge på. Men hvis det ikke er noget for dig at rode med, skal du selvfølgelig ikke gøre det. Men få lige en fast pris inden. Det tager under en halv time at montere.

Hvad den kan vise afhænger af hvilken model du køber. Den kan købes med forskelligt 'Data level'. Jeg har level 2. Hvis du ikke har hentet materialet og manualen ned fra Mercurys hjemmeside, kan jeg anbefale dig at gøre det. Jeg kan også finde en liste frem til dig. Er der noget du specielt er interesseret i?

Jeg kan også sende dig en stribe billeder af min installation. Så kan du ved selvsyn se hvor lidt der skal til.

thg
16-10-2012, 18:37
Det er SmartCraft Eco til 3.495,- jeg har i tankerne.

Ulman
16-10-2012, 19:32
Det er SmartCraft Eco til 3.495,- jeg har i tankerne.Hvor ser du det tilbud?

thg
16-10-2012, 20:08
https://www.mercurymarine.dk/public/dokumenter/Brochurer/2012%20Brochurer/Kampagne/MerCruiser_Saeson_2012.pdf

Ulman
17-10-2012, 20:09
https://www.mercurymarine.dk/public/dokumenter/Brochurer/2012%20Brochurer/Kampagne/MerCruiser_Saeson_2012.pdf
Ser godt ud. Det er samme model jeg har. Hvis jeg var dig ville jeg ringe til Mercury Danmark og spørge hvad der er med i pakken og hvad du derudover skal anskaffe dig. Det er ikke sikkert de vil svare, men det er forsøget værd. Det er muligt de beder dig kontakte en af forhandlerne. Inden du bestiller noget, vil jeg godt høre hvad de har fortalt dig du skal købe. Jeg tror jeg spurgte 5-6 Mercury-forhandlere og fik lige så mange svar. De har ikke styr på det. Det bedste svar jeg fik, fik jeg fra en amerikaner på http://www.europeanmarine.org/. Han ved bare noget om det der. Det kunne dog ikke betale sig at bestille hos ham pga. told og moms.

MartinN
17-10-2012, 20:36
Don Weed fra European Marine er højst sansynligt Mercurys bedste mekaniker world wide. Jeg køber stort set alle mine dele hos ham, til gengæld yder han (og hans forretning) den ultimative support, det vil jeg gerne betale for.

Det er IMHO intet mindre end rystende så lidt de fleste danske autoriserede Mercury forhandlere ved om deres produkter, f.eks Smartcraft. Der findes enkelte mekanikere som kan deres kram, men der er langt imellem.

thg
18-10-2012, 05:53
Men hvad kan den helt præcis vise uden at man skal montere alle mulige ekstra sensorer mv.?

Kan den vise trimvinkel, anbefalet trimvinkel, brændstofforbrug, olietryk, olietemperatur, vandtemperatur mv. uden at der skal monteres yderligere ting?

Er det rigtigt forstået at jeg skal finde den såkaldte "juncion box" og i den er der så et enkelt kabel som skal tilsluttes SmartCraft Eco Monitor og så virker det bare, eller hvordan?

thg
25-10-2012, 19:51
Men hvad kan den helt præcis vise uden at man skal montere alle mulige ekstra sensorer mv.?

Kan den vise trimvinkel, anbefalet trimvinkel, brændstofforbrug, olietryk, olietemperatur, vandtemperatur mv. uden at der skal monteres yderligere ting?

Er det rigtigt forstået at jeg skal finde den såkaldte "juncion box" og i den er der så et enkelt kabel som skal tilsluttes SmartCraft Eco Monitor og så virker det bare, eller hvordan?