Motor-, drev- og transomnummer [Arkiv] - Fenderen.dk

PDA

View Full Version : Motor-, drev- og transomnummer


Miss Mancini
06-12-2010, 02:36
Mange spørger tit til, hvor motor-, drev- og transomnummer står henne og hvad det egentlig skal bruges til - se vedhæftede billeder.

De oplyste numre bruges til at finde den rigtige reservedel, så fejlleverancer ikke sker. Selvom der ikke findes mange forskellige udgaver af den samme reservedel, så kan der ind imellem være forskel på reservedelene.

Et "problem" jeg tit støder på er multiremme til MerCruiser motorer, hvor motornummeret ikke er nok til at identificere den rigtige reservedel. I dette tilfælde skal der udover motornummeret oplyses:

- Hvilken type drev er der på båden
- Ferskvandskøling eller havvandskøling
- Med eller uden servostyring
- Med eller uden remtrukket søvandspumpe

For nylig havde jeg en sag med kileremme til en 4.2 liter Cummins/Mercruiser motor og selv med motornummer og de andre oplysninger som fremgår ovenfor, så skulle længden på de gamle remme også oplyses - ja, der fandtes to typer på henholdsvis 1038 mm eller 1055 mm.

nicolajjetrider
06-12-2010, 13:42
Nyttigt! Thumps Up! :)

Men hvad hvis Klistermærket er faldet af drevet?

Miss Mancini
06-12-2010, 14:30
Nyttigt! Thumps Up! :)

Men hvad hvis Klistermærket er faldet af drevet?

Som ofte er stelnummeret på drevet "hakket" i, men med tiden og som ofte med mange lag bundmaling, så kan det være svært at tyde. Er stelnummeret væk, så kan evt. motor- eller transomnummer kaste lys over, hvilken reservedelsliste der skal bruges, for at finde de ønskede drevdele til drevet.

IMØ er det en god ide, når båden erhverves, at skrive stelnummer ned på motor, transom og drev ( forudsat at båden selvfølgelig er med drev og ikke fast aksel eller jet-aggregat...:) ), så har man det til de tider, hvor drivlinien skal serviceres.

Drevnummeret står som ofte også på plastdækslet ved indsugningen på motoren sammen med transom- og motornummeret.