Hvilken motor til Rügen Jolle [Arkiv] - Fenderen.dk

PDA

View Full Version : Hvilken motor til Rügen Jolle


Apo
30-07-2012, 21:40
Jeg har lige købt en "Kombiboot Rügen" brugt (15 fod, 200kg, 193cm bred med sænkekøl) -den er komplet med sejl men uden motor. Jeg vil gerne bruge den i Øresund fra Amager, dels med sejl, men også med motor alene. Leder derfor efter en motor som kan bruges som hjælpemotor til sejl, men også kan anvendes til fisketure mm. med motor alene, f.e. til Flakfortet med op til 4 personer.
Er der nogle der har foreslag til motorstyrke og 4 takt/2 takt? -den skal jo ikke være for tung . Har overvejet Yamaha F6, men er usikker om 6 hk er stærk nok det formål.

Mayland
31-07-2012, 04:45
Jeg havde en 35 LBS el-motor på min 15' Askeladden, og den arbejdede rigtig fint, så du kan være helt sikker på at 6 HK er nok til Rugen med 4 personer, for det er jo ikke en planende båd du har, du skal jo bare sejle frem og tilbage. Jeg vil helst have 4 takt motor, men det er på grund af olie-røg, for der laves 2-takt motorer der er lige så støjsvage som 4-takt motorer, og så er de ofte billigere, men ældre 2 takt motorer larmer for meget til mig.
God fornøjelse med din Rugen, den får du mange gode og sjove timer med.

Apo
31-07-2012, 08:25
Tak for det, så er der måske slet ikke en stor forskel mellem 6 og 10 hk. 6 hk motorer ser ud til at være en del billigere end 8 til 10, og vejer en del mindre, også som 4takt. Så hvis det er nok motorstyrke kunne det være en fin løsning med 27-28 kg.

Mayland
31-07-2012, 19:00
Jeg sejlede faktisk en enket tur med en gammel 4 HK Johnson 2 takt, den larmede en del, med det var fint til båden, når bare jeg skulle lidt rundt.
Så jeg vil mene at 6 HK til din jolle vil være ganske fint, også med 4 mand ombord, det er jo ikke en speedbåd, men et hyggeligt transportmiddel.
God fornøjelse med båden.

lynæs
02-08-2012, 07:08
4hk er alt rigeligt, og mere handy.

HAF
02-08-2012, 18:13
Min første båd var en Rügen jolle. Det var en fin og velsejlende jolle.

Jeg havde 4 hk (2-takt), og det var tilstrækkeligt. 6 hk vil passe rigtig fint til jollen.