projekter... [Arkiv] - Fenderen.dk

Log ind

View Full Version : projekter...


Peter508
17-10-2013, 08:01
Vi har jo skiftet båd, og i den forbindelse er der helt naturligt en hel del projekter/ting der skal ordnes...

- alt træ i båden skal slibes ned og lakeres op ( jeg er færdig med agterkabinen ). Konen insisterer på blank lak, og det er der kommet i agterkabinen, jeg er dog i tvivl om det er en god idé i salonen.

- elektrisk ankerspil købes og monteres.

- nyt rat til agter styreplads ( er købt )

- nye instrumenter...omdrejningstællere ( kunne ikke få nye, så de gamle er blevet renoveret ), ny gps ( Garmin 720 ), ny ekkolod, ny radio, højttalere til agter styreplads.

- ny "kasse" til instrumenter på agter styreplads laves

- Hynder ombetrækkes ( evt. først næste vinter ).

- permateak dæk på stævn og lønning ( også evt først næste vinter )

- ny bade platform, jeg har gang i en smed, der er ved at kigge på rammen.

- lønnings kanten rundt om båden skal slibes og have celgoat

- måske ny kaleché, ellers må det vente...

- lanterne mast i mahogni eller teak...

- nyt tovværk + fendere ( alt i sort ), det er blevet købt.

- nye gulvtæpper i hele båden

Jeg er på land, og maskinerne er vinter konserveret og olien er skiftet. Alt vand er tappet af, toilet er vinterkonserveret, båden er vasket af ( umiddelbart ser bundmalingen så fin ud, at jeg nok kan nøjes med at plette til næste sæon ), pressenning er lagt ud over båden.

Ja man keder sig sgu ikke som bådejer....

Andre der har projekter ?

Lars T
21-10-2013, 07:44
Det var da noget af en liste.

Jeg skal have kikket på skudens hvide ankerlys - Den er motorisreret og skulle kører op automatisk når man tænder for den. Men her forleden opdagede jeg at den ikke længere kører ud af "huset", men komme med nogle spændende banke-lyde i stedet for at kører op. Lyset tænder stadig, men gør ikke rigtig nytte nede i "huset" :)

Ellers har jeg ikke andre projekter - endnu....

Peter508
21-10-2013, 10:03
Ja der er lidt at se til....jeg har allerede brugt 1 1/2 dåse lak....

Jeg sleb hele agterkabinen ned, lakerede det 3 gange med mat lak, var rigtig godt tilfreds med resultatet...

Hvorefter konen sagde "hmmmmm jeg kan bedre lide det med blank lak"...fjupeqopq

Nå slibe igen...og 2 gange blank lak senere, er jeg igen tilfreds med resultatet...

Horizonblue
21-10-2013, 16:51
Behøver nok ikke at fortælle at jeg fortsat har projekt Flyfish. Har ikke mistet gejsten, men i det sidste års tid har der været et par andre projekter som jeg mente var bedre at få færdig, så der ikke er alt for mange løse ender. De var heller ikke så omstændige som the Flyfish, host host......

Min 1800 Suntop er nu omsider blevet helt som jeg vil ha den. Den nye badebro fungerer rigtig godt og SX drevet er en fornøjelse at sejle med. Men tror at jeg skal have et nyt ekkolod, LCD displayet er ved at være dårligt på det gamle. Åh ja, en V8 motor er selvfølgelig på ønskelisten, men det er ikke bare at bytte V6'eren ud med en tilfældig V8. Jeg vil bygge en "letvægts V8" (rustfri manifolde, alu indsugnings manifold, evt alu toppe og hvad der ellers kan gøre den lettere) Men det bliver ikke nu.

Jeg har et adskilt Volvo 280 drev til at ligge som skal have en ny skrueaksel, samles og boltes på 1700'eren.

Skal nok få vinteren til at gå

kjaerlarsen
21-10-2013, 17:00
Ser heldigvis ikke ud til at jeg får de store projekter denne vinter. Det har jeg ved Gud også haft rigelige af de sidste par år, bla. motoren ud af båden to gange for skift af henholdsvis bundkar og drev.
På min tjekkiske står der "kun" en grundig polering af fribordet, service på drev og maskine, samt at få frisket bundmalingen op. Og så liiiiiige en grundig rengøring.
Så er der ønskelisten, deriblandt ny vandvarmer og lader, så jeg kan få konverteret båden helt til 230 volt. Overvejer stadig en rustfri skrue, men nu må vi se hvad finanserne siger.

Miss Mancini
21-10-2013, 17:20
Jeg "vandt" heldigvis midt i sæsonen en ny "lunge og nyrer" til Dollarprinsessen, så de helt store og krævende motorprojekter har jeg ikke med båden i vinterens løb - der er kun lidt småprojekter, som jeg tager ad hoc..:)

Ordforklaring:
"Lunge" = indsugningsmanifold
"Nyrer" = Topstykker

Åh jo - det skulle lige være bådtraileren. Nøj, hvor den p..... mig af. Vandtætte bremser og lejer - kiss my b....
Det må nok være det som trænger mest til en overhaling i vinterens løb..:(

Peter508
21-10-2013, 19:14
Nu har jeg jo fulgt din og Dollarprinsessens historie i nogle år efterhånden...

Hvorfor er det, at du fortsat holder fast i den båd, og år efter år bruger mange penge på den, og ikke får sejlet ret meget ?

Mit spørgsmål er helt oprigtigt, da jeg ikke helt kan forstå det...

Kim
21-10-2013, 22:19
Nu har jeg jo fulgt din og Dollarprinsessens historie i nogle år efterhånden...

Hvorfor er det, at du fortsat holder fast i den båd, og år efter år bruger mange penge på den, og ikke får sejlet ret meget ?

Mit spørgsmål er helt oprigtigt, da jeg ikke helt kan forstå det...

Ja der må være en eller anden affektions værdig gemt i den båd :D

Miss Mancini
22-10-2013, 05:30
Nu har jeg jo fulgt din og Dollarprinsessens historie i nogle år efterhånden...

Hvorfor er det, at du fortsat holder fast i den båd, og år efter år bruger mange penge på den, og ikke får sejlet ret meget ?

Mit spørgsmål er helt oprigtigt, da jeg ikke helt kan forstå det...

Man kan sige det sådan, at de første år jeg havde båden var det drevet som gjorde unoder. Først blev det repareret i to omgange, og efterfølgende udskiftede jeg det med et fabriksnyt fra min hovedleverandør - årsagen til udskiftningen var, at jeg gerne ville teste et uoriginalt drev, og det har jeg absolut ikke fortrudt.

I år var det så topstykkerne og indsugningen der stod til en udskiftning. Båden er trods alt 21 år gammel med direkte køling, så jeg var godt klar over, at en gennemtæring i topstykkerne/indsugningen var nært forestående.
Da det ene topstykke var gennemtæret og det andet med overvejende sandsynlighed ville gøre det samme inden for nær fremtid, valgte jeg at udskifte dem begge. At indsugningen også blev skiftet sammen med ventilløftere, stødstænger mv., ser jeg - som fagmand på dette område - som en hel normal praksis, når alderen på indsugningen og de andre dele tages i betragtning.

Benzinpumpen gik desværre også i stykker kort efter båden var sejlklar i år, og det er anden gang i bådens tid det sker - jeg har haft båden siden 2004.

Udstødningssystemet er også skiftet for 2 år siden, hvor det erstattede det oprindelige fra 1992.

Så er der skiftet en starter og generator for et par år siden, så efterhånden er motoren "næsten" som en fabriksny..:)

Det er korrekt at jeg i de seneste år ikke har sejlet meget i båden, men indtil jeg blev selvstændig i 2008 havde jeg heldigvis mange sejltimer og ikke mindst glæder, der langt overstiger de sorger der f.eks. har været med drevet.

Det eneste jeg skal have justeret / ombygget er mikroswitch systemet til gearskiftet. Jeg har varslet en montering af en "kobling", og det arbejder jeg fortsat på.

Jeg havde en periode lidt problemer med, at motoren satte ud. Mange ting blev undersøgt, og fejlen viste sig at være et defekt stelkabel fra batteri til motor.

I år har jeg heldigvis fået sejlet mange timer langs Øresunds kyst. Jeg fik gæsteplads i Snekkersten Havn i juli og august i år, hvor jeg flittigt benyttede enhver lejlighed til at tage på sejltur, når vejret var til det f.eks. til Hven, Sverige eller cruise til København.

Jeg håber at jeg kan have båden mange år fremover og nyde de gode oplevelser på havet..:)

Peter508
22-12-2013, 17:33
Pyyyhhh jeg bruger mange timer i den båd og værkstedet...

Nå man status er:

Agterkabine og fordeler gang er færdig.
Salonen er slebet ned, og jeg er igang med at lakere op. Jeg går hele vejen og har afmonteret samtlige lister og låger, taget dem med hjem, sliber og lakerer dem op...

Nyt ankerspil og rustfri plade den står på, er lavet og monteret. Pladen er hamrende flot virkelig pudset flot op. Under pladen er svejst seks bolte, hvor jeg så har boret huller i dækket, og spændt pladen sammen med dækket. Et vinkel beslag er ligeledes monteret, således at pladen har fat i skottet ind til stævn kahytten også. Så vil jeg mene, at den sidder godt fast :-)

Det nye rat er monteret, meget flot :-)

Jeg synes jeg har lidt udfordringer med at finde en flot lanternemast i træ....de sidder ikke på træerne da, nogle gode ideer ?

Ligeledes er det ikke helt nemt at finde teak træ, jeg skal bruge planker til badeplatformen, nogen der kender til et sted helst i køre afstand fra Kolding ?

Strøyer
22-12-2013, 20:02
Hvad med denne ?
http://marinelageret.dk/el-ombord-149/lanternemaster-til-motordrevne-fartoejer-7966.html

http://marinelageret.dk/images/thumbnails/615x360/FFFFFF/images/28.113.100.jpg

Peter508
22-12-2013, 20:34
Ja det er også den eneste jeg har kunnet finde, jeg synes måske ikke helt, at den er flot nok....

Måske den er flottere irl end på billeder...jeg har faktisk overvejet at køre til Sønderborg i Januar og kigge på den....

Strøyer
22-12-2013, 21:11
http://www.blocket.se/stockholm/Veteran_gosstake_med_lanternor_Solo_50867157.htm?c a=10&w=3&last=1



http://cdn.blocket.com/static/0/images_full/35/3526811904.jpg

Peter508
22-12-2013, 21:26
Ja den synes jeg faktisk er noget flottere :-)

Er dog lidt langt væk, er et sats at overføre penge, også håbe på at den også bliver sendt....eller ?

LarsH
22-12-2013, 21:28
Ligeledes er det ikke helt nemt at finde teak træ, jeg skal bruge planker til badeplatformen, nogen der kender til et sted helst i køre afstand fra Kolding ?

Prøv evt. dem her: http://www.gestenbaad.dk/page_control.asp?page_nbr=68&menu_nbr=2

De har produceret en del af det inventar jeg har monteret :-)

Peter508
22-12-2013, 22:00
Jeg prøver at kontakte dem, for at høre om jeg kan købe lidt træ, takker :-)

Strøyer
23-12-2013, 03:22
Jeg har lige overført penge til Sverige for en stol, mon ikke den kommer ? :-)
Det er jo både med navn og adresse og IBAN kontoverførsel.
Det er jeg ikke så bange for.

PROSECCO
23-12-2013, 20:48
Halløj.

Jeg har ikke haft problemer med at overfører penge til udlandet. Vi har købt båd i USA og overført penge, og der kom ikke en båd i modelstørrelse der passede til computerskærmen :-) heldigvis. Har også købt på ebay i diverse lande og er endnu ikke blevet snydt. Køb og glæd dig til den kommer..

J

Peter508
23-12-2013, 21:49
Jeg har et forholdsvis udpræget kontrolgen...

Jeg skal lige have mental bearbejdet tanken -dlof--f-dlof--f

Strøyer
24-12-2013, 05:30
Jeg har et forholdsvis udpræget kontrolgen...

Jeg skal lige have mental bearbejdet tanken -dlof--f-dlof--f

-.ljjj-

Peter508
12-01-2014, 16:57
Så blev jeg færdig med det jeg selv skulle sørge for på lak fronten....

Agter, gang og salon er slebet ned og lakeret op. Undtagelse er begge sider rundt om de store vinduer, der skal jeg have ny Teakfiner på, og det er mere end jeg selv vil kaste mig ud i. Så jeg har fået fat i en bådbygger, der vil gøre det for mig. Han lakerer det også.

Han laver også kassen til instrumenterne agter, da jeg vil sikre mig, at noget jeg skal kigge på hele tiden, også håndværksmæssigt er tip top.

Lanternemast har jeg ikke fået gjort mere ved....:D

Til gengæld synes jeg at messing ser bedre ud til højglans lak, så jeg har skiftet samtlige greb og lamper der er hvor der er højglans lakeret til messing....

Min kone mener at båden skal hedde kone2, fordi hun øjensynligt får alt hvad hun peger på :D

Strøyer
13-01-2014, 17:02
Der er også en mast her, hvis du ikke har fundet noget.

http://www.dba.dk/motorbaadsmast-massiv-mahogn/id-1005467342/


http://dbastatic.dk/pictures/pictures/aa/da/d11f-6282-434a-8d47-8a28e5519d99.jpg?preset=large

Peter508
13-01-2014, 18:33
Den er ellers fed, men lige til den høje side....

1.40 mtr højere skal den ikke være, ellers passer den ikke til båden, efter min beskedne mening.

Jeg har set en del billeder af både magen til, der har højere lanternemaster, og det ser fjollet ud, min subjektive mening naturligvis -dlof--f

Strøyer
13-01-2014, 20:12
Spørgsmålet er vor høj den egentlig er, der står at den er to meter lang.

Strøyer
16-01-2014, 19:37
Her er lige en mere.
http://www.dba.dk/motorbaadsmast-m-maers-og-b/id-1005532503/

http://dbastatic.dk/pictures/pictures/be/41/ec0a-0af3-42ac-82de-4e1c71a8d6a7.jpg?preset=large

Peter508
16-01-2014, 20:12
Den ser faktisk fin ud, og har den rigtige højde.

Jeg har lige sendt en mail til sælger :-)

Peter508
17-01-2014, 15:37
nå den er solgt....

Strøyer
17-01-2014, 19:03
Øv.
Der kommer nok en anden.

Peter508
17-01-2014, 19:28
Ellers må jeg købe en ny, selvom jeg synes at en ældre retro, passer bedre til skuden.....

Peter508
03-02-2014, 09:23
Den begynder også at tage form....

Lars T
03-02-2014, 20:27
Min kone mener at båden skal hedde kone2, fordi hun øjensynligt får alt hvad hun peger på :D

Det er bare et helt i orden bådnavn.. :)

Peter508
03-02-2014, 20:54
Joooo.....:D

Men i mellemtiden har hun skiftet øgenavn, og kalder nu skuden for Tykke Bertha...

Lidt til den irritable side ( lidt ) da hun synes, jeg bruger for mange penge og for meget tid på skuden....-dlof--f

Clasg
03-02-2014, 21:21
Peter508:
Sakset fra nettet
Top 9 over hvorfor skibe har kvindenavne

1) Må styres af en mand.
2) I ubevogtede øjeblikke tager hun magten.
3) Tåler ikke overbelastning.
4) Skifter navn, når hun skifter ejer.
5) Er i almindelighed dyr at rigge til.
6) Koster ejeren mere i underhold, end ejeren havde tænkt sig.
7) Kan trække en mand med sig i dybet.
8) Må males og rigges til inden hun går ud.
9) Bliver med årene besværlig og vanskelig at håndtere

Peter508
03-02-2014, 22:02
:D:D:D:D

Ja også er det ikke en gang løgn....

Peter508
03-02-2014, 22:06
Iøvrigt er jeg rimelig spændt på, hvordan det kommer til at se ud med den badeplatform....

Den er lavet fra bunden af, det hele i rustfri stål naturligvis.

Planen er så at den skal stå ovenpå den eksisterende anderøv ( eller hvad det nu kaldes ), således at den er over de 2 udstødninger....og går længere ud, så vi får lidt mere plads på den.

Men om det kommer til at se dumt ud bagfra, det er jeg godt nok i tvivl om....

Strøyer
04-02-2014, 02:23
Det ser godt ud.
Hvis det kommer til at se galt ud, kan du altid dække af senere.

Peter508
04-02-2014, 08:56
Dække af ?

nicolajjetrider
04-02-2014, 12:00
Den platform der er bare RIGTIG fin ! Virkelig flot. Er den smallere end båden eller går den helt ud til begge sider? Den bliver i helt vildt glade for, det er jeg ikke et sekund i tvivl om, det er som at få en ny båd at få platform på ! hvilket minder mig om jeg skal igang med at lave en til vores :)

Peter508
04-02-2014, 13:54
Den går helt ud til skrog kanten, også er den 70 cm på det smalleste sted.

Der er i hvert fald god plads på den :-)

Peter508
04-02-2014, 14:07
Jeg kan da lige smide et par random billeder ind af noget af det hele...

Jeg laver sikkert et bibliotek når foråret kommer, og jeg er ved at være færdig med det hele...

Der er bl.a. et billede af det nye ankerspil og den plade det er monteret på...billedet er ikke det bedste, det er taget ved aftenstid under presseningen, men det ser satme godt ud :-)

Strøyer
04-02-2014, 15:34
Jeg tænker på at hvis du ikke er tilfreds med at kunne se den gamle platform og udstødningerne nedenunder den nye, kan du måske få lavet et "skørt" der dækker mellemrummet som udstødningerne giver.

Lars T
05-02-2014, 08:59
Ser godt ud Peter - hvor højt over vandoverfald sætter du den??

Jeg mener jeg har skrevet det før, men vores badeplatform, som vi er super glade for, sidder ca. 2-4 cm over vandoverfalden. Perfekt når der skal bades, men den inviterer også ænderne til at holde fester når båden ligger på vores havneplads, med det resultat til følge at næten hver sejlads starter med rengøring af platformen..

Ha det lige i baghovedet nu da har mulighed for selv at bestemme monteringshøjden :)

Peter508
05-02-2014, 09:26
nåååh okay Strøyer det havde jeg ikke tænkt på.

Anderumpen sidder direkte i vandoverfladen, den kommer så til at sidde 1 cm over udstødningsrørene, dvs. ca. 15 cm. over vandoverfladen...

Jeg har fået lavet en stige til at sætte fast på platformen også. Også lavet i rustfri stål med gode brede trin :D

Peter508
15-02-2014, 18:23
meget tilfreds med resultatet .-)

goffy
15-02-2014, 19:07
det ses dælme godt ud, flot arbejde fjupeqopq

Strøyer
16-02-2014, 04:44
Sådan..
Det ser sgu godt ud.
Hvad er det for noget træ ?

Peter508
16-02-2014, 06:27
Takker :)

Træet er Mahogni terrasse planker...

Jeg søgte efter Teak, meget svært at finde planker i fuld længde, og da jeg endelig fandt et sted og fik et tilbud....så skulle jeg give 6000 kr fjupeqopq

Og det synes jeg var lige i overkanten....de planker her står mig i 1000 kr, det er lidt mere humant.....

Peter508
03-03-2014, 10:28
Nu har jeg så endelig fundet og bestilt en ny motorbåds mast....

det har ikke været det nemmeste, men denne er den pæneste jeg har kunnet finde...

http://www.awn.de/out/pictures/generated/product/1/600_600_75/AWN-ARC-Teak-Masten-fuer-Motorboote-205924_1.jpg

Miss Mancini
03-03-2014, 16:38
Jeg noterer med det samme, at der også er "holder" til øl, drinks mv...:)
Fornuftigt valg - sejlads er som bekendt en dejlig drik..:)

Strøyer
03-03-2014, 18:42
Nu har jeg så endelig fundet og bestilt en ny motorbåds mast....

det har ikke været det nemmeste, men denne er den pæneste jeg har kunnet finde...

http://www.awn.de/out/pictures/generated/product/1/600_600_75/AWN-ARC-Teak-Masten-fuer-Motorboote-205924_1.jpg

De ser fine ud, hvad længde har du valgt?
De ser nu heller ikke helt gratis ud.

Ølholder? Rolf har du drukket af natpotten ?
Hvor ser du dem hende?

Miss Mancini
03-03-2014, 18:58
3/4 op af stammen er der en "holder"......

Strøyer
03-03-2014, 19:04
3/4 op af stammen er der en "holder"......

Det sagde hun også i går..:D

Peter508
03-03-2014, 20:06
Jeg forstod heller ikke helt Rolf ;-)

Jeg har valgt 140 cm, bestilt den i Tyskland incl. fragt koster den 1700 kr...

Den er i Teak....

Miss Mancini
03-03-2014, 20:22
Det sagde hun også i går..:D

"holder" kaldes det nok vest for Storebælt - øst for kaldes det vist "skaftet"...:)

Så Peter508 har fået nyt "skaft" med "holder"...:):):)

Lars T
07-03-2014, 07:36
Den platform er ikke tosset - ligner noget kvalitetsarbejde..!

Peter508
18-03-2014, 20:18
Så mangler jeg bare gardinerne, de er ved at blive syet...ombetrækning af hynder, venter jeg med til jeg har set, hvor meget konen flytter indmed, for der bliver sandsynligvis intet stof at se alligevel...-dlof--f

Strøyer
18-03-2014, 21:52
Det ser sgu godt ud.

Mark B.
19-03-2014, 11:52
Flot arbejde, Peter ! Og båden ser ud til at være indrettet lidt allá "spritbådene" med borde/bænke ved vinduerne :D Det er jo ren luksus! :) :)

Peter508
19-03-2014, 17:24
Takker.

Man skal jo nok være mere til træ end Nappa, for at synes at det er fedt.

Jeg er helt klar til træ og de ældre klassikere, så jeg synes den er blevet super fed indvendig ;)

I morgen går jeg i gang udvendig, og udnytter at vejret skulle blive godt i morgen....der skal pudses og poleres :rolleyes:

Peter508
11-04-2014, 10:12
Så kom skuden dælme i vandet da :-)

Peter508
13-05-2014, 14:54
nå så besluttede jeg mig for at få ombetrukket hynderne alligevel...

Listen for vinteren ser sådan her ud...



Vi købte den i efteråret 2013, og jeg tror jeg har brugt omkring 350 timer på den i løbet af vinteren.

- alt træ fra agterkabine frem til pantry er slebet ned og lakeret op.
- alle døre, låger, trappe m.m. har jeg haft hjemme, slebet ned og lakeret op.
- nye gulvtæpper
- nye gardiner
- nyt tv
- ny motorbådsmast
- ny instrumentering og mahogni instrumentbord til agter styreplads
- nye messing lamper i hele båden
- alle greb er nye messing greb
- ny badplatform med Mahogni planker fremstillet og monteret
- nederste stribe lavet fra fesen lyseblå til marineblå ( den øverste skal også laves om )
- nyt anker plade til ankerspil.
- nyt ankerspil hvor jeg nu har mulighed for at styre ankeret fra agter styreplads
- alle hynder ombetrukket
- nyt Mahogni rat til agter styreplads
- lønningskanten slebet og malet op igen....


nu skal jeg vist bare have sejlet :rolleyes:

Strøyer
24-05-2014, 01:59
Nice.
Her er mit projekt.

http://www.baadgalleri.dk/fotoalbum/teknik_projekter/5281-stoerre_cockpit_

Peter508
24-05-2014, 07:51
Ser godt og helt naturligt ud :-)

Horizonblue
24-05-2014, 07:53
Nice.
Her er mit projekt.

http://www.baadgalleri.dk/fotoalbum/teknik_projekter/5281-stoerre_cockpit_

Ser fint ud Jan, du har da haft godt gang i boremaskine og nedstryger her i vinter :)