Mariner vil ikke suge benzin [Arkiv] - Fenderen.dk

PDA

View Full Version : Mariner vil ikke suge benzin

Lindgren80
28-06-2017, 12:02
Jeg har købt en Limbo 14' jolle med en 25 HK Mariner 2 takt motor fra 1998. Men jeg har et problem med motoren, den vil ikke selv suge benzin fra tanken. Den starter meget nemt, men når den har tømt svømmerhuset dør den. Jeg har renset karburatoren og skiftet pakninger og membraner, det hjalp ikke. Så har jeg prøvet at montere en tank over karburatoren med direkte tilførsel ned i karburatoren, så kører den upåklageligt.
Jeg har også prøvet en anden pumpebold, men jeg er lidt i tvivl om hvor hård den skal blive når man pumper? Den bliver ikke helt hård, man kan ligesom blive ved med at pumpe! Man kan også holde den i gang ved at give den et pump engang imellem.
Er der nogen der har et godt bud på hvad jeg kan prøve??

je__ns
28-06-2017, 13:06
Kan du ikke låne en anden tank, med slange og bold, virker den så har du fundet fejlen.
Ellers er det din benzinpumpe.-.

MartinN
28-06-2017, 13:11
Er det en brugt pumpeboldt du har prøvet med?
Husk den er retningsbestemt, der er en pil på bolden.

Hvis pumpebolden ikke bliver hård, er det typisk kontraventilen i den der er defekt, den skal blive helt hård når svømmerhuset er fyldt.

Har du tjekket at udluftningsskruen på tanken virker og ikke er stoppet til?

Lindgren80
29-06-2017, 05:56

Jeg har styr på at pilen er i flowretningen. og at luftskruen fungerer.
De pumpe bolde jeg har prøvet er godt nok fra henholdsvis Biltema og T-Hansen, men det skulle da være mærkeligt hvis ikke én af dem virker.
Men på den anden side løber det heller ikke over i karburatoren når jeg bliver ved med at pumpe. Skulle det ikke det hvis det er der den ikke kan holde tæt?

Lindgren80
29-06-2017, 05:57
Kan du ikke låne en anden tank, med slange og bold, virker den så har du fundet fejlen.
Ellers er det din benzinpumpe.-.

Jeg kender ikke andre der har en båd med løs tank :-(

Softice
29-06-2017, 17:29
Jeg havde nogenlunde samme problem og det var de små pakninger i koblingerne. De var revnet og suger falsk luft. Det var en kobling med pumpebold fra Biltema. Slangen var også blevet hård lige som den ikke kan tåle benzin.