Fenderen.dk
 

Gå tilbage   Fenderen.dk > Startside

» Online brugere: 536
0 medlemmer og 536 gæster
No Medlemmer online
Fleste brugere online var 720, 12-01-2023 at 07:41.
» Sponsorer
» Tilmeld dig nu


Vil du være en del af Danmarks bedste bådforum?
SÅ KLIK HER OG OPRET EN PROFIL

Fenderen.dk

Fenderen.dk (http://www.fenderen.dk/forum/index.php)
-   Generelle spørgsmål (http://www.fenderen.dk/forum/forumdisplay.php?f=57)
-   -   Brænstofforbrug på båd (http://www.fenderen.dk/forum/showthread.php?t=4494)

potestas 19-07-2013 23:21

Brænstofforbrug på båd
 
Hej alle,

Jeg er ny herinde, så til at starte med vil jeg lige sige pænt godaften :)

Dernæst - jeg står og overvejer at købe en Sea Ray 240 med en 3L V8 Mercruiser med 260HK fra 2008.

Er der nogen der kan fortælle mig hvad jeg skal forvente sådan en bruger af benzin på en sejltur. Den vil nok primært blive brugt til at fræse lidt med i marchhastighed på havet, og så ligge og cruise i Københavns havn med.

Håber nogen har haft en båd i nogenlunde samme motorklasse og kan give et bud.

På forhånd mange tak!

MortenBP 19-07-2013 23:44

Velkommen til ;-)

En tommelfinger regel er ca. 0.3 liter pr. hk pr time. Dvs ved Wide Open Throttle (WOT) vil du bruge 260 * 0,3 = 86 liter i timen.

Hvad du bruger ved cruising fart afhænger af vægt, bølger mm. Jeg sejler ca. 2 km/l ved 40 km/t, og ca. 3 km/l når jeg sejler roligt ved ca. 10 km/t

potestas 20-07-2013 00:12

Citér:

Originally Posted by MortenBP (Indlæg 43276)
Velkommen til ;-)

En tommelfinger regel er ca. 0.3 liter pr. hk pr time. Dvs ved Wide Open Throttle (WOT) vil du bruge 260 * 0,3 = 86 liter i timen.

Hvad du bruger ved cruising fart afhænger af vægt, bølger mm. Jeg sejler ca. 2 km/l ved 40 km/t, og ca. 3 km/l når jeg sejler roligt ved ca. 10 km/t

Hold da helt fast. Det er ~900kr i timen... i så fald ser jeg på den forkerte båd så, for har ikke råd til at smide 2000 i benzin bare for at sejle fra Kastrup til Københavns havn, og så flyde lidt rundt derinde :(
Troede virkelig ikke det var så meget. Har lige solgt en 14 fod Fletcher med en 70hk Tohatsu, den kunne jeg sejle i 3 timer for 250 kr.. :(

Du skriver at du går 2 km/l ved 40 km/t - det ser for mig ud til at du har en anden motor - svarer den lidt til Mercruseren jeg nævner, eller var det blot som et eksempel?

Tak for dit svar!

thg 20-07-2013 08:17

Min båd bruger ca. 0,8 liter pr. km. optil ca. 12 km/t og derover bruger den ca. 1,1-1,2 liter pr. km derover og det er næsten uanset hvordan du sejler den!

Man skal jo have med i baghovedet at man sjældent sejler max. speed i længere tid ad gangen og de afstande man typisk sejler med en båd, er jo ikke så store. Så hvis man siger Kastrup til København, er der så max. 8-10 km eller hvordan og så bliver det jo ikke det store forbrug?

MortenBP 20-07-2013 10:08

Ja det er dyrt at sejle WOT, men ved f.eks. 10 km/t bruger jeg 3-4 liter i timen, og det er jo ikke meget mere end plæneklipperen, men væsentligt sjovere. Og typisk der hvor man sejler stærkt, er hvor man skal hen til et sted og ligge og dase for anker, og så falder gennemsnitsforbruget drastisk ;-)

potestas 20-07-2013 11:51

Hej begge to,

Jeg kommer nok stort set aldrig til at sejle WOT... så det kan selvfølgelig godt være det der snyder.
For mig vil det som sagt være at sejle en tur ud fra Kastrup, og nyde solen et par timer for anker, og derefter sejle en tur igennem Københavns havn hvor man jo alligevel kun må sejle 6 knob. Så det er hyggesejlads...

Kan godt være benzin økonomien ikke bliver så slem på de ture... Den bruger jo trods alt ikke noget når der er kastet anker og motoren er slukket :)
Er bare lidt "paranoid" - ville godtnok være ærgeligt at investere hele min opsparing i en båd, og så ikke have råd til at tage ud i den...

Hvad tror i (ved godt det er gæt) - den vil koste at sejle en tur ud fra Kastrup havn, hen til Københavns havn, og tøffe rundt derinde et par timer, og så trille hjem?

Igen TAK!

Fletcher14 21-07-2013 12:30

Jeg har også sejlet en del med SeaRay V8. Det passer meget godt med, forbruget er 800 1.000 kr for en times blandet sejles med bølger i Øresund og cruising i Københavns Havn. Det har aldrig været under 800 kr.

Fletcher 85 HK er noget andet; Amager rundt, altså Kastrup til Kastrup - og hele vejen gennem Køge Bugt til Hundige, tur/retur, var et totalt forbrug på 340 kr. Der er pænt forskel. :)

Fletcher14 21-07-2013 12:52

1 Vedhæftelse(r)
Jeg undersøgte lige tallene mere nøje. Fletcher'ens tur var på 36 sømil eller 67 km. Der blev tanket benzin til 12,27 kr/L. Der blev brugt 27 L benzin på turen. Det er 331,29 kr. Det svarer til et forbrug på 0,75 L/sømil eller 0,40 L/km. Det er 8,49 kr/sømil eller 4,94 kr/km.

Til en evt sammenligning med større både, skal man nok være opmærksom på, at større både er henvist til havnenes egne benzintanke, hvor priserne er en del højere. 15-16 kr er ikke uanmindeligt. Hvis de har stået noget tid, er der måske bonus, at der er slam i benzinen. Så bliver det en træg tur til prisen.

Fletcher14 21-07-2013 13:10

3 Vedhæftelse(r)
Og nu vi er ved Hundige, så tjek lige, hvor lækket det så ud; Det var som, at sejle op på en øde Ø i Middelhavet. Nicolai Jet Rider var desværre ikke ude. :)

Peter508 21-07-2013 13:11

Nu er det ikke lige den type motor vi har, men lidt fakta fra vores båd / motor som er en Ford Saab 150 hk turbo diesel.

Båden har en tørvægt på 3500 kilo.

Ved 8-10 knob ( 12-1400 omdr. ) har vi et forbrug på 6,5 ltr. i timen.

Sejler vi stærkere stiger forbruget ganske meget.

Ved 10-12 knob er det 10 ltr. i timen.

Jeg har ingen præcise målinger højere oppe, men ved 20 knob er det omkring 35 ltr. i timen.

kjaerlarsen 21-07-2013 19:04

Lidt data på vores båd, som jeg foreløbig er nået frem til.
Ved normal cruisinghastighed på ca. 22 knob er forbruget 50 liter i timen. Her er der jo så tale om en lidt større båd.
Vores gamle 21 fods Monterey med samme ydelse brugte ca. 33 liter i timen ved samme hastighed. Her var der dog også en duoprop på, der øger effektiviteten lidt.
Men ja, det er dyrt at sejle planende motorbåd med V8 benzinmotor.

MortenBP 21-07-2013 22:53

Hvis det er din første båd, ku det måske være en god ide ikke at bruge hele opsparingen, og så købe en lidt mindre, som du kan få noget erfaring med. Så bliver du klogere på jeres behov, og tabet mindre ved udskiftning.

Horizonblue 22-07-2013 08:31

Jeg har sjældent hørt om nogen der synes at deres V8'er er billig at sejle med.

V8 benzin er uøkonomisk, punktum. En nyere motor med indsprøjtning er knap så forslugen som en ældre med karburator. Du vil ikke ønske dig at have en ældre 7,4 med karburator......

Måske var det en ide at kigge efter en SeaRay 17-18 fod med en 3.0 4 cyl. Hvis du blot skal fræse lidt frem og tilbage og ikke nødvendigvis har brug for en hule at sove i, er det en fin båd, som det er til at holde ud at hælde benzin på.

Ved 3000 o/min bruger den omkring 20 liter i timen.

Prøv at kigge lidt på denne side.

http://www.boat-fuel-economy.com/dansk

potestas 22-07-2013 11:06

Tak for jeres mange bud.

Det er dæleme en svær beslutning.

Jeg tror jeg har besluttet mig for at købe den... det er en smuk båd, omend ikke andet må jeg jo tage nogen venner med ud, og så splejse om benzinen..

Så håber jeg ikke at det sniger sig op på mere end 1000 at tøffe ud af havnen og trille en tur gennem Københavns havn.....

Rigtig mange tak for jeres bidrag...

Miss Mancini 22-07-2013 13:24

Der er ingen tvivl om, at en V8 benzin motor, som skal flytte en byrde igennem vandet tager en del "suppe" for den ulejlighed. Holdninger om hvad der er rimeligt, forventet eller for meget er som ofte altid forskellige, men uanset hvad, så er det ikke gratis.

Er motoren trimmet og justeret korrekt, så kan der være en ekstra gevinst i et reduceret benzinforbrug sammen med korrekt brug af f.eks. trimflaps, hvis det er monteret på båden.

Selvom motoren er forholdsvis ny, så bør den serviceres efter de alm. foreskrevne intervaller fra MerCruiser uden at dette dog betyder, at den skal serviceres på et aut. værksted. Skal budgettet holdes på et fornuftigt niveau bør du selv stå for service og vedligeholdelse af båden ellers kan det løbe løbsk for dig.

ufio 22-07-2013 20:44

Forbruget ændre sig også efter hvor meget snavs der er på bunden og måske også efter hvor længe motoren har stået stille, min havde ligge stille i havnen siden april med et par enkelte ture omkring grundlovsdagen.

Da vejret blev bedre i uge29 kunne vi komme ud og sejle en tur på ca. 170km, de første 40-50km lå forbruget ca. på 1,8L/km hvorefter det faldt resten af turen til ca. 1,5-1,6L/km ved 22-24knob fuldt lastet 2voksende 2børn + 2hunde.

Jeg kunne dog ikke få den ned på det forbrug fra sidste år hvor vi var på ferie 1,2-1,3L/km hmm..

PROSECCO 22-07-2013 22:01

Citér:

Originally Posted by ufio (Indlæg 43315)
Forbruget ændre sig også efter hvor meget snavs der er på bunden og måske også efter hvor længe motoren har stået stille, min havde ligge stille i havnen siden april med et par enkelte ture omkring grundlovsdagen.

Da vejret blev bedre i uge29 kunne vi komme ud og sejle en tur på ca. 170km, de første 40-50km lå forbruget ca. på 1,8L/km hvorefter det faldt resten af turen til ca. 1,5-1,6L/km ved 22-24knob fuldt lastet 2voksende 2børn + 2hunde.

Jeg kunne dog ikke få den ned på det forbrug fra sidste år hvor vi var på ferie 1,2-1,3L/km hmm..

Hvilken båd, længde motor etc ville være god info...

J

Fletcher14 23-07-2013 12:24

Jeg er meget enig med Rolf, hvad angår vedligehold af motoren. Meget aktuelt, kan jeg oplyse, at en SeaRay 220 med V8 for nyligt har fået justeret tomgang hos en autoriseret mekaniker på Amager. Det kostede 12.000 kr. Der blev for prisen, foruden påstået justering af karburator, også skiftet olie. Intet andet. En måned senere - kunne den stadig ikke holde tomgang. Den går altså ud ved havnemanøvrer. Mekanikeren mener selv, at det udførte arbejde er 12.000 kr værd - og er klar til, at lade det prøve ved retten. Så, udover uhyrlige regninger, må der også forudses uhyrlige regninger til advokat og domstole, hvis man ikke kan forstå prisniveauet.

Til sammenligning, kan tomgang på Fletcher'ens Yamaha justeres med en enkelt skrue, der justerer tomgang for samtlige tre karburatorer på samme tid. Operationen er enkel og kræver blot almindeligt værktøj. Det koster 0 kr.

BrianL 23-07-2013 19:45

Citér:

Originally Posted by Fletcher14 (Indlæg 43323)
Jeg er meget enig med Rolf, hvad angår vedligehold af motoren. Meget aktuelt, kan jeg oplyse, at en SeaRay 220 med V8 for nyligt har fået justeret tomgang hos en autoriseret mekaniker på Amager. Det kostede 12.000 kr. Der blev for prisen, foruden påstået justering af karburator, også skiftet olie. Intet andet. En måned senere - kunne den stadig ikke holde tomgang.

12000 lyder vildt for justering af karburator og olieskift. Det burde være en simpel opgave med mindre problemet ikke bare var en "justering". Der er normalt også en tomgangsskrue på en karburator til en indenbordsmotor. Hvis den har Alpha drev er det nærmere et problem med kontakterne som afbryder tændingen kortvarigt ved gearskifte.

Korrekt at traditionelle 2 takts påhængsmotorer generelt er relativt simple, mens nyere moderne påhængsmotorer med diverse eleltronik også kan give problemer med nogle voldsomme reparations regninger til følge.

Ulempen med de traditionelle 2 takts motorer er det et højere brændstofforbrug og en ubehagelig lugt af uforbrændt brændstof når man sejler langsomt. Må indrømme at jeg foretrækker moderne 2 takts påhængsmotorer med direkte indsprøjtning. Da jeg tidligere skiftede fra en Mercury 225 EFI til en 225 Optimax på en Fletcher 19 blev det gennemsnitlige brændstofforbruget ca halveret og den går meget rent så man næsten ikke kan lugte den.

Fletcher14 23-07-2013 22:49

Tak for oplysningen om Alpha-drev, der afbryder tændingen ved gearskifte. Det er interessant. Det er netop det, der er problemet. Motoren går ud ved gearskifte - og vil så ikke starte igen - før du har ramt en anden båd i havnen.

Man må jo nok konkludere, at der er to muligheder; Er man stenrig, så kan man brede sig over større og nyere teknologi. Er man almindelig dansker, så må man holde sine interesser inden for det værktøj og de hænder, man råder over. - Og, ikke, at forglemme, de fantastiske råd og hjælpsomme mennesker, der er herinde.


Alle tider er GMT +1. Klokken er nu 20:01.

Powered by vBulletin® Version 3.8.5
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.

» Statistikker
Medlemmer: 114,570
Emner: 5,113
Indlæg: 47,920
Velkommen til vores nyeste medlem, BooneAmare
» Sponsorer
Powered by vBadvanced CMPS v3.2.0

Alle tider er GMT +1. Klokken er nu 20:01.


Design By: Miner Skinz.com
Powered by vBulletin® Version 3.8.5
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Advertisement System V2.5 By   Branden