Rustfrit stål
 

I forlængelse af skilte tråden, synes jeg at vi skal snakke lidt om rustfrit stål. Syrefast vs alm.

Man har ofte hørt skrækhistorier om at alm rustfri stål ruster på båden, slet ikke må bruges i maritim miljø osv.

Igennem tiden har jeg lavet en del rustfri beslag, rørføringer osv, ikke altid til båden dog. Materialet er ofte noget jeg har hentet ved produkthandleren og jeg er da ikke sikker på at det har været syrefast hver gang. Dog er meget af det taget fra gammelt mejeriudstyr, hvor der ofte er brugt syrefast.

Jeg har aldrig haft problemer med at det vil ruste. Sørger for, at når jeg svejser/polerer, at der ikke er arbejdet i alm stål(sort jern) i nærheden, dvs jernstøv på arbejdsbordet osv.

Rørføringer svejses med bag-gas.

Når jeg polerer, foregår det med en roterende kludebørste på en el-motor, hvor jeg en gang imellem holder en klods af polerpasta imod børsten, for at få den fedtet ind. Altid maskine, aldrig håndpolering.

Hvad har I gjort af erfaringer?

Vi har også lavet rigtig mange ting i rustfri, bla mit gamle tower og platform, og et utal af beslag og små ting!

vi svejser det med elektrode, hvor efter vi syre behandler det. og polere det op. så sker der aldrig noget.

Dog syntes jeg, at den syrefaste rustfri er lidt mere mat i farven en den alm. rustfri, det jeg plager da at kunne finde det rigtige ud fra farvet på det!

Saksede lige denne udmærkede artikel fra wikipedia:

Rustfrit stål

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Gå til: navigation, søg
Rustfrit stål er en fællesbetegnelse for ståltyper, som indeholder mere end 12% chrom (vægtprocent). Ved yderligere tilsætning af andre legeringselementer, nikkel, molybdæn, kulstof, kvælstof, mangan, silicium, titan osv. er der udviklet et stort antal ståltyper, som hver især er karakteriseret ved bestemte egenskaber med hensyn til korrosionsbestandighed, mekanisk styrke, svejsbarhed, formbarhed osv.
Chromindholdet bevirker at stålene danner en meget tynd passiverende oxidfilm, der gør at stålene har god bestandighed i et neutralt iltholdigt miljø. Derimod er de fleste rustfri stål ikke bestandige overfor syre og havvand.

Stålene opdeles normalt efter mikrostrukturen, der er afgørende for de mekaniske egenskaber. Der skelnes mellem følgende hovedtyper:

• Ferritisk rustfrit stål. De simpleste og billigste rustfri ståltyper. Har mekaniske egenskaber der minder om ulegeret/lavtlegeret stål. Vælges typisk hvor man ønsker god korrosionsbestandighed til rimelig pris.

• Martensitisk rustfrit stål. I familie med de ferritiske rustfri ståltyper, blot med højere indhold af kulstof, hvilket gør det muligt at hærde stålet. Kan hærdes og evt. anløbes til meget høje hårdheder og rimelig sejhed. Bruges ofte hvor korrosionsbestandighed og slidbestandighed er vigtig, som f.eks. knive og andre skærende værktøjer.

• Austenitisk rustfrit stål. Udgør langt den største mængde (~80%) af de rustfrie stål anvendt. Tilsat nikkel (8-20 %) for at stabilisere austenitstrukturen (umagnetisk). Har styrke og hårdhed som de ferritiske stål, men med højere sejhed også ved lave temperaturer. Er pga. den høje duktilitet velegnede til bearbejdning som f.eks. dybtrækning. Har god svejsbarhed.

• Ferritisk- austenitisk rustfrit stål (Duplex stål).Duplex stålene har en blandingstruktur bestående af ferrit og austenit (ca. 50/50). Generelt har duplex stålene højere styrke end både de ferritiske og austenitiske, samt udmærket sejhed. Har fremragende udmattelsesstyrke pga. blandingsstrukturen (bliver ikke nemt metaltræt). Er ligesom de austenitiske stål svejsbare.

• Udskillelseshærdeligt (PH) rustfrit stål.Specielle stål der modningshærdes til endelig styrke efter bearbejdning. Kan opnå meget høj styrke og stadig bevare fornuftig sejhed. Ikke svejsbare.

Stålene benævnes oftest efter EN-standard (DIN), AISI eller UNS. F.eks. benævnes ”almindeligt” austenitisk rustfrit stål EN 1.4301, AISI 304 eller S30400

Hvis det er samme forskel i overfladebeskaffenhed vi tænker på, så kan det, så vidt jeg ved, ikke derudfra bestemmes om materialet er syrefast eller ej. Den har noget med fremstillingsprocessen at gøre. Vinkeljern/fladjern er næsten altid mat(nubret) i overfladen, mens plade er glat.

Men begge typer kan slibes og poleres til de er blanke som et spejl, afhængig af hvor længe man gider at blive ved. Det skal maskinpoleres før det bliver til noget.

Jeg har ladet mig fortælle at X-yachts bruger alm aisi 304(ikke syrefast) på deres både. Men når det er elektropoleret er det tilsyneladende ikke noget problem.

Er ved at lave en ny badebro til Suntop'en. Diverse beslag er lavet af noget rustfri jeg havde liggende. Om det er Aisi 304 eller 316 aner jeg ikke. Jeg sliber og polerer det først og sender det til elektropolering bagefter. Tror at det bliver ok.

Det smarte ved elektropolering er jo at det kommer ind i alle kroge.

Nubret eller glat overflade fortæller ikke noget om det er syrefast eller ikke syrefast materiale men det fortæller om det er varm eller kold valset.

hvis i polere det med fiberbørste med voks kommer der ikke rust hvis det bruges på vores bredde grader.

men hvis det kun bliver slebet med bånd selvom det er korn 400 eller finere vil det ruste.

Som Horizonblue skriver er det bedste en elpolering eller fiberbørstning det bedste. uanset om det er syrefast eller ikke syrefast.(på vores breddegrader)