Fenderen.dk
 

Gå tilbage   Fenderen.dk > Startside

» Online brugere: 563
0 medlemmer og 563 gæster
No Medlemmer online
Fleste brugere online var 720, 12-01-2023 at 07:41.
» Sponsorer
» Tilmeld dig nu


Vil du være en del af Danmarks bedste bådforum?
SÅ KLIK HER OG OPRET EN PROFIL

Fenderen.dk

Fenderen.dk (http://www.fenderen.dk/forum/index.php)
-   Vedligeholdelse/bundmaling/Reparation/Manualer (http://www.fenderen.dk/forum/forumdisplay.php?f=2)
-   -   Johnson 115, vil ikke over 2000 omd. (http://www.fenderen.dk/forum/showthread.php?t=4823)

Muunk 18-05-2014 13:38

Johnson 115, vil ikke over 2000 omd.
 
Så fik jeg endelig min "ny indkøbte" båd i vandet. Men glæden var kort, da det hurtigt var tydeligt at motoren ikke kørte ordentligt.
Det skal siges at på land, med en spule muffe monteret kører motoren fint, så der har ikke været nogen alarm klokker der ringede inden.
Første problem var at vi ikke kunne sætte den i gear uden at den gik ud, det løste vi ved at give den choker imens vi satte den i gear, så gik det lige nøjagtig.
Men da vi så var kommet ud på vandet og skulle give den gas kunne vi ikke tvinge den over 2000 omd., også selvom vi prøvede at prime den med benzin, lige meget hjalp det. Motoren er monteret med en standard prop 13 1/4 x 19, båden er 17 fod og vejer ca 650 kg.
Jeg er ret ny til det med både, men er snild på fingerne.
Har I nogen forslag til hvad jeg kan gøre?

je__ns 18-05-2014 19:44

En lidt feder blanding, kan måske hjælpe på at den går i stå i tomgang, eller hæve tomgangsomdrejningerne lidt.
Men at den kun kommer op på 2000 o/m lyder ikke godt, hvordan ser propellen ud, hvis den er meget hærget kan det måske være det..

Muunk 19-05-2014 07:49

Citér:

Originally Posted by je__ns (Indlæg 45760)
En lidt feder blanding, kan måske hjælpe på at den går i stå i tomgang, eller hæve tomgangsomdrejningerne lidt.
Men at den kun kommer op på 2000 o/m lyder ikke godt, hvordan ser propellen ud, hvis den er meget hærget kan det måske være det..

Mht. tomgangen fik vi klaret det ved at hæve omdrejningerne lidt, dog var det stadig ikke helt godt.
Skruen på motoren er ok, det ved jeg da den blev testet på en motor magen til for en md´s tid siden.

je__ns 19-05-2014 15:37

Så kan det være en defekt tændspole, eller en motor der er slidt op.
Prøv at få lavet en kompressions test...

Karburator problemet kunne også være et bud, eller en defekt benzinpumpe.

MartinN 19-05-2014 20:57

Citér:

Originally Posted by je__ns (Indlæg 45768)
Så kan det være en defekt tændspole, eller en motor der er slidt op.
Prøv at få lavet en kompressions test...

Karburator problemet kunne også være et bud, eller en defekt benzinpumpe.

Helt enig, jeg ville helt klart starte med en kompressionstest, som bedst udføres på flg. måde:

-Et fuldt opladet start batteri (som passer til motorens ampere-forbrug)
-Motor opvarmet til driftstemperatur
-Kill switch OFF
-Alle tændrør Fjernet
-Tændkabler tilsluttet tændrørstester (eller jordet som en ekstra sikkerhedsforanstaltning)
-Gasspjæld åbnet til max gas (WOT)
-Vand tilføres motoren under tørning af motor (aht. vandpumpe)

Indsæt kompressionsmåler i 1. tændrørsåbning, tørn motoren indtil trykket ikke længere stiger. Foretag aflæsning.

Gentag ovenstående trin for hver cylinder.

Det vigtigste er, at alle cylindre ligger ens, dvs. max udsving i måling på 15% i mellem højest og lavest måling.

Meld tilbage i tråden med dine målinger, så tager vi den derfra.

Muunk 22-05-2014 09:15

Status:

Kompression - OK.
Tænding - død på to cylindre! Utroligt at man ikke kan høre det på motoren, men nok fordi at vi ikke har erfaringen til det.
Benzin pumpe ikke tjekket, da vi fikser tændingen først.

Tak for hjælpen alle sammen - indtil videre :)

Muunk 08-06-2014 15:06

Status er nu at vi kom frem til at den ene powerpack var defekt, denne skiftede jeg ud , med en ny (brugt). Og så virkede det sørme! - i 5 min ude på vandet og så stod også denne powerpack af!!!
Kan det være tændspolerne der er dårlige/forkerte og derfor "brænder" min powerpack af (tændspolerne har ikke samme nummer på begge sider a V4 motoren)?

Muunk 30-06-2014 08:20

Nå men en lille status update... Jeg fik bestilt ny stator og timermodul, helt ny powerpack og et par brugte tændspoler hjem via Ebay. (Samlet pris ca. 1800,-, hvis man gør arbejdet godt nok, kan det godt lade sig gøre at gøre en god handel, i Danmark skulle jeg give over det tredobbelte!!!!!)
Og nu spinder den sørme som en mis!

MartinN 30-06-2014 09:54

Dejligt at høre 👍
Ja, det kan godt være dyrt at handle marine dele i DK.
Vi ses på vandet 😉

Muunk 30-06-2014 21:53

Båden var i vandet her til aften! Og motoren opførte sig fuldstændig eksemplarisk - jeg er glad og også lidt stolt af at jeg selv fiksede skidtet :)

MartinN 01-07-2014 05:33

Den følelse kan jeg godt forstå, det er en fed fornemmelse. Det er da helt ok at være stolt over noget man selv har lavet 👍👍


Alle tider er GMT +1. Klokken er nu 06:09.

Powered by vBulletin® Version 3.8.5
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.

» Statistikker
Medlemmer: 114,575
Emner: 5,113
Indlæg: 47,920
Velkommen til vores nyeste medlem, ronnieto2
» Sponsorer
Powered by vBadvanced CMPS v3.2.0

Alle tider er GMT +1. Klokken er nu 06:09.


Design By: Miner Skinz.com
Powered by vBulletin® Version 3.8.5
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Advertisement System V2.5 By   Branden