Fenderen.dk
 

Gå tilbage   Fenderen.dk > Startside

» Online brugere: 214
1 medlemmer og 213 gæster
JoyceLal
Fleste brugere online var 720, 12-01-2023 at 07:41.
» Sponsorer
» Tilmeld dig nu


Vil du være en del af Danmarks bedste bådforum?
SÅ KLIK HER OG OPRET EN PROFIL

Fenderen.dk

Fenderen.dk (http://www.fenderen.dk/forum/index.php)
-   Elektronik (http://www.fenderen.dk/forum/forumdisplay.php?f=73)
-   -   Er et startbatteri uden afbryder noget klamp? (http://www.fenderen.dk/forum/showthread.php?t=4929)

CPH1420 01-08-2014 12:55

Er et startbatteri uden afbryder noget klamp?
 
Min Yamarin 56HT er alene født med startbatteri. I forbindelse med vinteropbevaring betalte jeg en større fynsk forhandler 2500,- inkl. moms for forbrugsbatteri, skillerelæ samt installation. Vi aftalte pris på mail og jeg gik ikke i detaljer ud over ” forbrugsbatteri, skillerelæ, installation”. Efterlod dog en større seddel i båden ved afhentning med besked om, at jeg gerne ville ringes op inden de gik i gang med at udføre arbejdet. Den så de bort fra og jeg hørte først fra dem da jeg modtog et girokort. Jeg erkender fuldt ud at jeg, da vi aftalte prisen, skulle ha’ spurgt mere ind til hvordan de ville lave det.

Da jeg modtog båden i foråret var det gamle startbatteri ”forfremmet” til forbrugsbatteri og det nye batteri sat ind som startbatteri. Eftersom den gamle afbryder, sikring mv. sad på det gamle startbatteri, som nu er forbrugsbatteri, har det nye startbatteri ingen afbryder. Forbrugsbatteriet (det gamle startbatteri), der trækker lanterne og 12V udtag kan jeg afbryde, men eftersom motor og kortplotter er koblet direkte på startbatteriet, jeg kan ikke afbryde dette, når motoren ikke er i brug. Er det helt efter bogen, noget klamp eller midt i mellem taget i betragtning, jeg ikke selv gjorde nok for at få udspecificeret hvordan installationen skulle se ud?

Jeg har købt en CTEK MXS 3.8 lader, som jeg prioriterer til forbrugsbatteriet i forventning om, at motoren holder startbatteriet opladet, men jeg er nysgerrig efter om skillerelæet åbner på for ladning af startbatteriet, når forbrugsbatteriet er fuldt opladet?

megelundo 01-08-2014 15:31

Hej,

El installationer kan der være mange meninger om hvordan skal laves - Og der er ikke nødvendigvis nogen facitliste til alle løsninger.

Generelt er der dog én ting der ikke bør afviges fra. Der SKAL være sikringer på ALLE ledninger der går til + på batteriet - Og sikringen skal have en størrelse der faktisk matcher det strømforbrug som apparatet bruger, samt ledningstykkelser til apparatet. Derudover bør sikringen sidde så tæt på batteriet som muligt.

Ang. afbryder på startbatteri - Så vil jeg til en hver tid foretrække at den er der. Andre mener at det er en potentiel fejlrisiko og har den ikke monteret.

Så er der diskutionen om hvilke ting der skal sidde på start- og forbrugs-batteri. Jeg har selv her i foråret lavet delvis ny installation i min båd. Og jeg har delt mit op på følgende måde:

Startbatteri bruges KUN til motor og motorinstrumenter.
Forbrugsbatteri tager ALT andet. Dvs. Lanterner, indvendig belysning, ekkolod, radio, køleskab, oliefyr, vand osv..
Batterierne er afskilt med elektronisk skillerelæ der selv kobler batterier ind/ud.

Hvis jeg var dig ville jeg flytte laderen over på dit startbatteri. Når dit startbatteri er ladet helt op så bør din batteriskiller koble forbrugsbatteriet ind således det også lades op. Som det er nu så risikere du at det kun er dit forbrugsbatteri der lades på, og dit startbatteri kan i princippet godt været afladet. Der er jo ikke meget fedt ved at komme ned til havnen hvor man godt kan høre radio og tænde lanternerne, men man kan ikke få liv i motoren :)

Ksbager 01-08-2014 21:26

Startbatteri
 
Hej
Den bedste løsning er en afbryder til forbrugsbatteri og en afbryder til startbatteriet.
Når du ingen afbryder har til start batteriet er der spænding til motoren hele tiden, med risiko for afladning og kortslutning med brand til følge. Skillerelæet skal først sørge for at lade start batteriet og derfter lade forbrugsbatteriet. Ctec laderen skal monteres på forbrusbatteriet,så den lader den først og derefter start batteriet.
Vh ksbager

megelundo 01-08-2014 21:42

Citér:

Originally Posted by Ksbager (Indlæg 46377)
Skillerelæet skal først sørge for at lade start batteriet og derfter lade forbrugsbatteriet. Ctec laderen skal monteres på forbrusbatteriet,så den lader den først og derefter start batteriet.
Vh ksbager

Er det ikke misvisende det du skriver der?

Normalt har man jo en "indgang" og en "udgang" på sådan et skillerelæ. Så man kan - ihvertfald ikke mig bekendt - lade på sit forbrugsbatteri, og så via skillerelæet lade "baglæns" på startbatteriet.

Ibber36 01-08-2014 21:55

Jeg anvender en SEPTOR DUO SE-1275
I manualen står der bl.a at Når forbrugs batterierne er fuldt ladet op, lades der ”baglæns” igennem Septoren og over på startbatteriet.

Se evt. diagrammet for lign. systemer her
http://www.tystor.com/wp-content/upl...2450_12252.pdf

Kim B 01-08-2014 22:07

Der findes separator som kan lade "baglæns". Eks. En Septor duo 1275. Sikkert også andre. http://www.kjoeller.com/biludstyr/st...eriadskillere/

Hvis det er sådan en som er monteret, så ville jeg også lade på forbrugsbatteriet. Når man eks. Ligger i havn og trækker på på forbrugsbatteriet, lys, radio, fyr osv. Så lades der på dette så det ikke løber tør og samtidig holdes startbatteriet også opladet. Hvis det bare er en almindelig separator, så ville jeg sætte alderen på startbatteriet.

Mht. Fordelingen, så ville jeg montere alt strømkrævende på forbrugsbatteriet såsom plotter, lys, fyr, radio osv. På nær vhf'en. Den ville jeg sætte på start da det er det batteri som belastes mindst og derfor ikke burde løbe tør for strøm.ved en evt. Defekt separator lades der ikke på forbrugsbatteriet og det vil derfor godt kunne løbe tør hvis ikke man følger spændingen i løbet af dagen.

megelundo 01-08-2014 22:09

Touché - Så lærte jeg også noget idag :) Altså at der findes nogle skillerelæer der kan lade "baglæns"...

Men jeg vil nu stadig fastholde at det må være det bedste at lade på startbatteriet for at sikre at det er fuldt opladet som det første, og så derefter forbrugsbatteriet. Som tidligere nævnt må det vigtigste være at man kan starte motoren, og sekundært om man kan få lys, musik osv.

Ibber36 01-08-2014 22:17

1 Vedhæftelse(r)
Jep, man lærer så længe man lever,
Her er mit diagram, som godt nok og lige er tegnet ud fra hvad jeg kan huske og inkluderer mit solcelle system,

men kredsløbet for skillerelæ, og omskifter/afbryder er det samme.

Det skal dog bemærkes at diagrammet ikke er komplet, men viser de mest vigtige komponenter.

goffy 02-08-2014 09:26

Har haft septor duo monteret de sidste 9 år og er godt tilfreds. Laderen er monteret på forbrugsbatt. da det et der det største forbrug er. Når motoren startes lader generatoren først på startbatt. Har prøvet at ligge så længe at køleskab og fyret stoppede pga.strømmangel men startbatt. havde stadig fuld power, så det virker bare.
Min generator 75 Ah electronisk styret
Min lader 17 Ah impuls

CPH1420 02-08-2014 09:40

Citér:

Originally Posted by megelundo (Indlæg 46376)
El installationer kan der være mange meninger om hvordan skal laves - Og der er ikke nødvendigvis nogen facitliste til alle løsninger.

Ja, er tråden vist et udemærket eksempel på :-)

Citér:

Originally Posted by megelundo (Indlæg 46376)
Generelt er der dog én ting der ikke bør afviges fra. Der SKAL være sikringer på ALLE ledninger der går til + på batteriet

Vil du/i mene, at jeg bør lave reklamation over det udførte arbejde hvis motoren er koblet direkte til startbatteriets + uden en sikring imellem?


Alle tider er GMT +1. Klokken er nu 06:33.

Powered by vBulletin® Version 3.8.5
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.

» Statistikker
Medlemmer: 114,153
Emner: 5,113
Indlæg: 47,920
Velkommen til vores nyeste medlem, Andreasjqt
» Sponsorer
Powered by vBadvanced CMPS v3.2.0

Alle tider er GMT +1. Klokken er nu 06:33.


Design By: Miner Skinz.com
Powered by vBulletin® Version 3.8.5
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Advertisement System V2.5 By   Branden