|
- Drevet
( http://www.fenderen.dk/forum/forumdisplay.php?f=28)
from.christensen |
20-06-2012 10:01 |
Gearet sidder fast
Hej...
Har en Four Winns med en OMC Cobra 3,0.
Problem: Når båden står på land med tilsluttet vand på drevet kører den fint - både frigear, frem og tilbage. Når den kommer i vandet kan den fint sættes i gear (frem el. tilbage) men vil så ikke gå i frigear igen..!? Det gør det lidt svært at sejle :-)) Hvis jeg slukker går den fint i frigear igen - og håndtaget kører fint sålænge der ikke er tænding på. Problemet opstår altså kun hvis den ligger i vand og sættes i gear...
Nogen der har en idé?? Min bådmekaniker er lidt blank og kan ikke finde fejlen...
Mvh.
Søren
|
Horizonblue |
20-06-2012 12:04 |
Der er en defekt i området omkring den kontakt der tager tændingen på motoren, når du hiver den i frigear. Ja, tændingen bliver brudt i et splitsekund, når du trækker den i frigear. Men systemet virker altså ikke på din båd.
Der sidder et beslag på motoren, hvor gearkablet fra håndtaget og gearkablet fra drevet er koblet sammen. Der sidder så en micro switch, som bliver aktiveret, når du hiver den i frigear. Der sidder også et modul på beslaget, som pulserer tændingen, når kontakten er aktiveret. Det gør den for at få motoren til at gå meget langsom og ikke i stå, når kontakten aktiveres.
Summa Summarum, kontakten eller modulet er defekt, en ledning er knækket/røget af, eller systemet er fejljusteret.
|
from.christensen |
20-06-2012 13:48 |
Hej Per!
Tusind tak for hurtig respons... Har vist din besked til min bådmekaniker - det er også det han er kommet frem til. Uden dog at være sikker på hvordan han fikser det????
Han har svært ved at skaffe reservedele til et OMC drev (selvom det er et autoriseret bådværksted!) - har du en idé om hvor herhjemme eller i udlandet man kan købe de nødvendige reservedele for at løse problemet..?
Mvh. Søren
|
Horizonblue |
20-06-2012 14:39 |
Allerførst skal det konstateres hvor fejlen er, helt nøjagtigt.
Mens motoren går, aktiver microswitchen med en finger og motoren skal gå langt ned i omdrejninger, til sidst går den formentlig ud.
Hvis det er scenariet, er der kun tale om en fejljustering af kablerne/microswitchen.
Switchen skal aktiveres, når den trekantede plastic arm er ude i begge yderstillinger.
Det kan måles med et alm multimeter om switchen fungerer, det er en on/off kontakt. Der kan købes en anden lignende switch ved et alm el-firma, det er en rimelig standard ting.
Hvis kontakten virker og bliver aktiveret, når man hiver den i frigear, er ESA modulet muligvis defekt.
Det kan købes her.
http://www.go2marine.com/product/904...-and-v8-s.html
For at teste om switchen bliver aktiveret, når du hiver den i frigear, kan du koble et multimeter på switch tilslutningerne, og forsøge at hive den i frigear, mens båden er i vandet (og forsvarlig fortøjret). Får du et udslag på displayet, er kontakt og justering ok.
Så er der kun ESA modul eller en løs forbindelse tilbage.
|
from.christensen |
21-06-2012 09:25 |
Hej igen!!
Super - tak for et uddybende svar... Så må der da være mulighed for at bådmekanikeren kan fikse problemet! Ellers må jeg invitere dig til Frederikshavn og betale dig for reperationen :-)
Mvh.
Søren
|
Alle tider er GMT +1. Klokken er nu 00:49. |
|
Powered by vBulletin® Version 3.8.5 Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
|
» Statistikker |
Medlemmer: 120,720
Emner: 5,113
Indlæg: 47,920
|
Velkommen til vores nyeste medlem, Wayneroalk |
|