Galvanisk tæring ??
 

Halløj.

Jeg har til min skræk opdaget at jeg har en del tæring på bravo III drevet.

Specielt der hvor skruerne er monteret.

Det giver måske mening da skruerne er rustfri og delene er aluminium, og det er ikke en god coctail vedr elektrisk strøm.

Såvidt jeg kan se ser det næsten ud til at pakningen er blotet lidt for meget..... Jeg har ikke tappet olien af drevet her da hun kom på land, så jeg har ikke set om der er kommet vand ind..... Og nu er det godt med frostvær... pyh ha...

Men så vidt jeg har fundet ud af er at delen der er tæret kraftigt er en udskiftelig del.

Den hedder på engelsk Bearing Carrier og har part # 865876A01 eller 9-72606.

Den skulle være til at skrue ud med det rigtige stykke værktøj og "ser ud til at være næsten lige ud af landevejen"...

Er der nogen der har prøvet at skifte den? Og hvad koster sådan en svend i DK.

Men det største problem er også hvad forsager dette?, eller rettere der må være noget der ikke virker korrekt i det elektriske siden der tæres på drevet og ikke på tærerklodserne. De to tærerklodser på trimcylinderne er næsten væk, men tærerpladen over propellerne er næsten intakt. Kan det skyldes en dårlig forbindelse et eller andet sted?

Skal jeg prøve at tappe olie af drevet nu selvom det fryser for at se om der er vand i olien???

Go weekend.

J

Jo da, det har jeg da hørt om før. Mange bådejere med BRAVO III drev beklager sig over tæringspropellerne bag propellerne specielt, hvis båden har fast plads i havnen og landstrøm tilsluttet - en mulighed for at tæringsprocesserne er mere vidt fremskredet på nogle både end andre kan være, at Merchatode systemet ikke fungerer ordentligt.

Jeg har endnu ikke opdaget, at det er fabrikatet af anoderne der er afgørende for udviklingen af tæringsprocesser. De fleste bådejere jeg er i kontakt med beretter om, at levetiden på originale kontra OE anoder er den samme på Mercruiser installationer.

Problemet med tæringsprocesserne kan ganske rigtigt være, at kombinationen af rustfrit stål i nærheden af aluminium/celluminium ikke er en god cocktail, og at det med tiden kan give alvorlige skader på underdelen af drevet.

Lidt løsningsforslag:

- Reparation af dit nuværende underhus. Der skal bruges specialværktøj til propelmøtrikkerne, aftrækker til "slæden" på propellerakslen mv. + relevante reservedele

- Køb af brugt og brugbart underhus.

- Køb af nyt underhus i USA. Kan findes til omkring 3000,- USD
( varenummer 1656-8866R04 ). Du kan evt. oplyse dit drevnummer, så kan jeg se det rigtige varenummer på et nyt underhus.

Jeg kender ikke de eksakte omkostninger for reparation af dit nuværende drev, men holdes det "forventede overslag" op i mod hvad et nyt underhus kan leveres til i USA, så ved jeg godt, hvad jeg ville vælge...:):):):)

Jeg har lige været lidt rundt på nettet og fundet følgende:
Der findes meget mere på nettet, men dette kommer fra danskebaadejere.dk skrevet af Jens Kock:

Galvansk tæring har også noget med el at gøre, idet det er elektronernes strøm, der forårsager, at de udfældede ioner i vandet søger hen til et negativt spændingspotentiale.
Dette var lidt teknik, men det kan lettere forstås, hvis man kikker på den lille tegning af en jernstang og en zinkstang neddyppet i et glas saltvand.
Hvis jernstangen ikke er forbundet med zinkstangen, altså den streg som går mellem stængerne over vandet, så vil både jernet og zinken tære over tid.
Men, hvis man forbinder stængerne med en ledning som vist, så vil zinkionerne udfældet i vandet fra zinken, søge hen mod jernet, idet dette er negativt ladet i forhold til zinkionerne. Dette medfører, at jernet bliver beskyttet af zinken, så længe der er zink tilbage i stangen.
Det er dette princip, der benyttes i vore både. Altså, man monterer zinkanoder for at beskytte jernet i vandet, og derfor er det nødvendigt at forbinde zinkanoden indvendigt i skibet med den pågældende jerndel. Normalt er det motoren, idet skrueakselen normalt er elektrisk i forbindelse med motoren. Man kan selvfølgelig også montere zinkanoden direkte på skrueakslen. Når man gør det, så går der elektriske forbindelse direkte gennem fastgørelsen til akslen.
Men, det er ikke altid, at det er jern, der skal beskyttes, men f.eks. aluminium dele, her tænkes på z-drev og påhængsmotorer til sejlbåde og motorbåde.
Her kræves der andre metaller til beskyttelse. Det kan man bedst få et indblik i, ved at se på det, der hedder spændingsrækken af metaller:
I spændingsrækken er metaller anbragt i rækkefølge efter deres tilbøjelighed til at afgive elektroner.
Spændingsrækken gælder for ionstrømmen, som foregår på grænsefladen mellem metallet og en vandig opløsning. Jo højere metallet står i rækkefølgen, jo lettere afgiver det elektroner, og dermed kan det afgive ioner til de metaller længere nede i rækken.
De viste metaller er ”rene” og ingen legeringer er altså vist.
K Kalium - mest negativ
Ba Barium
Ca Calsium
Na Natrium
Mg Magnesium
Al Aluminium
Zn Zink
Fe Jern
Sn Tin
Pb Bly
Cu Kobber
Hg Kviksølv
Ag Sølv
Pt Platin
Au Guld - mest positiv
Det medfører at et metal der står over et andet kan beskytte dette mod tæring. Jo større afstand, jo større beskyttelse, men også hurtigere reaktion og dermed hurtigere nedbrydning af anoden.
Kalium reagerer eksplosivt i vand!
Læg mærke til, at aluminium ikke beskyttes af zink, men af magnesium.
Hvis man måler med et voltmeter imellem metallerne, vil man kunne måle spændinger på mellem ca. 1 volt og mindre, alt afhængig af afstanden mellem metallerne i spændingsrækken.
Som det ses, så er det meget vigtigt, at man vælger det rigtige metal som offeranode. Her skal man holde sig til motorfabrikantens / værftets anbefalinger.
Et andet meget vigtigt forhold er, at man IKKE må have ført jordledningen fra land ind i bådens ”jordplan” altså eksempelvis motoren. Hvis man gør det, er det næsten med usvigelig sikkerhed at man får en hurtig tæring af aluminiums dele, altså eksempelvis z-drev.
Dette forhold skyldes, at jordpotentialet i stikkontakten kan være på 1 volt eller mere, og altså større end den spændingsforskel, som er mellem ens offeranode og det, der skal beskyttes. Dette medfører at ens egen galvanske beskyttelse vil være ikke eksisterende, og at tæringen vil accelerere. Det er set, at et z-drev er tæret væk på blot en sæson. Dette gør sig især gældende hvis der er en anden båd i nærheden, som også har ført jordledningen ned om bord.
Det sikreste er helt at tage 230 volts stikket ud af landstikket, når man forlader båden.
En ting mere, man skal være klar over, hvis man har et aluminiumdrev er, at man skal checke, om skrueakslen er elektrisk isoleret fra drevet. Dette kan man gøre med et voltmeter (stillet til måling af modstand). Her skal modstanden være over 1000 ohm, målt på land og med tørt drev. Målingen er mellem drevet og akslen.
Brug kun propeller, som er godkendt til det pågældende drev, da man også her kan tilføje en tæringsrisiko ved forkert valg.

Tæring
 

Hej .
Få tjekket dit 230v system, for det meste ligger problemet der varmtvandsbeholder lader m.m
og vigtigt husk at få jordledningen med på når du slutter landstrøm til.
Pas på hvis du skruer lejeholderen ud, gevindet i huset har det med at ryge sig en tur og så hedder det nyt underhus .
Vh Jesper

Jesper e har delvist ret, for jordforbindelsen fra land skal ikke med, ellers risikerer man at det giver ekstremt meget tæring på båden og dens tilbehør, men for personsikkerhedens skyld, skal den føres med rundt i båden, på samme måde som hjemme i vores huse, hvor jordforbindelsen ikke er udlignet med naboernes, så det er faktisk på samme måde. HUSK at det har stor vigtighed at du har både sikring og HPFI afbryder på din 230 V installation i båden, for den er også omfattet af Stærkstrømsbekendtgørelsens afsnit 6, såvel som f.eks campingvogne mv.
Læs evt. mere om det på www.danskebaadejere.dk.

mvh
Erik

OK, nu rammer i lige noget jeg har kæmpet med i flere år. Galvanisk tæring er en rigtig irriterende størrelse, og desværre noget voldsomt udefinerbart.

For to år siden skiftede jeg plads i havnen, og pludselig kunne mine tæreklodser bagerst på båden ikke engang holde en sæson, men foran på bovskruen holder de fint ! ! !
Det er aldrig lykkedes mig at at finde ud af hvad der går galt, men det bedste råd jeg har fået og kan give videre - fjern landstrømmen når båden ikke bruges. Altså hiv stikket ud ! ! !

Det faktum at de fleste ligger med landstrøm hele sæsonen kan give store problemer, men det kan være svært at forstå (og forklare naboen), at en båd med landstrøm ved siden af min, kan give mig problemer.

Jeg har fundet en meget interessant forklaring som jeg vedlægger. Jeg håber ikke at jeg krænker ophavsrettigheden, når jeg kommer med tydelig kildeangivelse:
Forfatter T. Bølstad
Kilde: Bådmagasinet 6-2003

Hilsen Ole

Tak til Hammerholt, den vedhæftede fil om galvanisk tæring, den er lige som den bør være, og let forstålig for lægmand.
Jeg kan på det varmeste anbefale at man som bådejer sætter sig ind i problamatikker omkring galvanisk tæring, og ikke mindst sørger for, at ens egen båd lever op til de praktiske eksempler og ikke mindst teorien bag denne form for nedbrydning af metaller.
Det er jo ikke nødvendigvis din båd det går ud over, men måske naboens, men det kan jo også være at det er dig der er naboen, tænk lidt over det, og gerne inden båden skal i vandet til foråret, så alle både består i rigtig mange år endnu, og gerne uden for mange ærgelser og tærede skrog, aksler mv.
God sejl-sommer til alle :-)

mvh
Erik

Halløj.

Tak for interessante indlæg.

Talte med en bådelektrikker og en elektro ingenør i lørdags på havnen og de sagde begge : afmonter jordledningen fra landstrømsstikket. Det skulle løse en stor del af problemet.

Nu håber jeg ikke det er nødvendigt at udskifte hele underhuset. Så vidt jeg kan se er det "blot" en udskiftelig sliddel. Nu blev den så godt nok slidt udefra. tror ikke det var meningen :-.)

Men det er delen på foto. Så håber i førstegang at det kun er den der skal udskiftes. Det bliver et interessant projekt. Håber ikke der er trængt vand ind gennem pakdåsen ved tærringen.

Jimmy

Halløj.

Er der nogen der har erfaring med udskiftning af akselholderen? jesper.e måske?? :D

Når først den er skruet ud af gevindet ( hvis det lykkes) er det så stadig nødvendig at bruge en aftrækker for at få den helt ud?

Jimmy

En lille times kørsel fra Dragør ligger MB Marine- og Cylinderservice i Espergærde - spørg dem, hvad det vil koste at reparere dit drev.

Vær opmærksom på at reperationer på "Lower Units" IKKE anbefales som gør-det-selv projekter, da denne del på motoren bruger flere specialværktøjer en nogen anden del.
Men hvis du vil i gang med det, vil jeg kraftigt anbefale dig at anskaffe en OEM manual på dit drev, den beskriver arbejdsgangene på denne reperation, så har du de rigtige teknikker og tilspændingsmomenter når det skal samles igen.

Måske denne passer på dit drev:
http://www.scribd.com/doc/34805581/M...o-Stern-Drives

Vær speciel opmærksom på dele med links-gevind!

Det anbefales under alle omstændigheder at skifte pakninger, når du nu er i gang.

Her er fremgangsmåden på video på et Bravo III:



Husk dit drev skal trykprøves efter rep.

galvanisk isolator
 

ellers fåes en sådan her:

http://www.biltema.dk/da/Bat/12-V/El...k-saver-25231/

galvanisk isolator.

til en rimelig penge....

de fåes også ved Watski, en nyhed hos dem i år, dog til den dobbelte pris:

http://www.watski.dk/f/Galvanisk-isolator-16A-3126757..

overvejer selv denne løsning..

Tror du ikke den kun beskytter din egen båd, og at naboen stadig har problemet :D
Jeg har i øvrigt oplevet flere havne hvor der kun må bruges strøm når man er i båden.

Tak til Lindegaard for tippet.
Vi prøver en anden løsning først. I vores ordensregler står der "Båden må kun forbruge el, når bådejeren er tilstede."
Godtnok betyder det ikke at stikke skal være trukket ud, men jeg vil forsøge at få en aftale med de både der ligger omkring mig, om at række stikket ud, og min ene nabo er med på ideen.

det er helt korrekt. Der hvor jeg ligger, har alle på broen, fast tilslutning med egen måler, derudover er det en flydebro, og ingen spunsvægge som øger risikoen...

Men efter 2 år i vandet uden isolator er det faktisk ikke så galt med tærringen, jeg sætter dog en galvanisk isolator i som mange af de øvrige på broen ;-).

Har jeg ret i at den galvaniske tærring af z-drev, propeller m.m. og sammenhængen med landstrøm, kræver at landstrømmen på en eller anden vis er i forbindelse med motoren (og derfra videre til drevet)?

Jeg mener: Hvis landstrømmen slet ikke er i forbindelse med motoren, vil landstrømmen vel ikke skabe galvanisk tærring af drevet - oder was?

Halløj

Lidt om det her: samt i meny til højre..

http://www.sterndrives.com/galvanic_corrosion.html

Landstrøm har forbindelse gennem batteriladeren og dermed også til motor og videre.


J

Halløj.

Lidt status update.

Har slebet og primet de uheldige steder. Håber/satser på det holder sæsonnen ud :-))

Piller drevet af når sæson er slut og skifter lejeholderen. Får slebet drev ned og spartlet og malet.

Men ikke nok med det så har nabo båden bundmalet i blæsevejr, så hele min BB side er fyldt med maling prikker...... Fedt, for så har jeg jo mulighed for at om polere siden igen......:( heldigvis går det af med lidt knofedt og en skurersvamp.

J

Nu da vi er inde på galvanisk tæring. Jeg har en SBC Advance Plus 250/12V/25A lader. Den skal jo bruge landstrøm, samt der er en jordforbindelse. Laderen har jo forbindelse til motoren gennem batteriet. Er laderen galvanisk isoleret fra motoren? Jeg syntes ikke jeg kan finde noget om det i manualen. Havde det været en Tystor havde den været isoleret pga det er en ringkerne transformer.

halløj.

Så vidt jeg har læst mig frem til så skal laderen være koplet direkte til en galvanisk isolator for at være isoleret fra motoren.

J