Fenderen.dk
 
www.propshop.dk

Gå tilbage   Fenderen.dk > Startside

» Online brugere: 521
0 medlemmer og 521 gæster
No Medlemmer online
Fleste brugere online var 720, 12-01-2023 at 07:41.
» Sponsorer
» Tilmeld dig nu

Vil du være en del af Danmarks bedste bådforum?
SÅ KLIK HER OG OPRET EN PROFIL

Fenderen.dk

Fenderen.dk (http://www.fenderen.dk/forum/index.php)
-   Elektronik (http://www.fenderen.dk/forum/forumdisplay.php?f=73)
-   -   Ekkolod - indvendig montering af transducer... (http://www.fenderen.dk/forum/showthread.php?t=3849)

albino 15-04-2012 07:14

Ekkolod - indvendig montering af transducer...
 
Hej

Vi har købt nyt ekkolod, da det gamle Apelco døde sidste sommer.

Vi havde læst, at man kunne sætte transduceren på indersiden af (glasfiber-)skroget, støbt fast med enten epoxy eller silikone. Det lød jo næsten for godt til at være sandt, men prøves skulle det, og silikone er jo ikke så permanent som epoxy.

Så forleden lavede jeg et lille 'badekar' af papæsken fra ekkoloddet, ca. 2 cm større på hver led end transduceren og 4 cm høj. Dette blev indledningsvis klistret nogenlunde fast med en streg silikone, og da det sad, blev spidsen pillet af tuben og karret fyldt halvt op. Transduceren blev plantet i silikonen, så langt ned, den kunne komme, men helt lodret selv om bunden hælder ca. 20 grader på dét sted.

Tilbage var så bare at vente på at det tørrede, og så krydse fingre for at det rent faktisk også virkede. Det fik vi set i går efter søsætningen, det fungerede perfekt.

Den erfaring er så hermed videregivet -dlof--f

(Ekkolod: Lowrance/Eagle X-4. Båd: Albin 25)

Softice 15-04-2012 08:54

Citér:

Originally Posted by albino (Indlæg 38313)

Lyder perfekt. Ved du tykkelsen på dit skrog hvor du satte transduceren? Kan tykkelsen på skroget nedsætte effekten? Jeg har en hæk monteret og det er jo ikke lige der jeg har brug for den, hvis man går ind på lavt vand.

albino 15-04-2012 11:16

Jeg mener, vores er 8 mm under vandlinjen, 6 mm over.

Strøyer 15-04-2012 16:57

Fedt at det virker.
Skyder det også igennem bunden af papæsken ?
Har du et foto ?
Jeg skal selv igang med tilsvarende operation.

Peter508 15-04-2012 18:00

Jeg monterede mit for 3 år siden, og det virker stadig upåklageligt.

Mit sidder ikke helt i bunden af skroget, jeg valgte at placere den under førerpladsen, da det gjorde monteringen nemmere....

Så istedet for at båden stikker 90 cm så ved jeg at jeg skal regne med 1,30 mtr. bare for en sikkerheds skyld. Alarmen slår til noget før.

Det eneste man skal være meget opmærksom på, det er at der ikke må være noget luft imellem transducer og skrog. Hvis der er det, vil det ikke virke.

Jeg lagde en stor klat sikaflex, og pressede så transduceren ned i det, også sidder den bare der....

albino 15-04-2012 18:34

Papæsken er kun 4 sider, der holder på silikonen. Bunden er den afrensede glasfiber.

Det gælder om at transduceren er så tæt på vandet som muligt. I vores tilfælde er der 8 mm glasfiber, 1 - 3 mm silikone og absolut ingen luft imellem.

Jeg har desværre intet billede - hele møget sidder klemt ned lige ved siden af startbatteriet, så det ville bare blive et foto af en masse ledninger, 4 pap-rester og noget, der minder om et USB-stick forlist i en syltetøjsmad...

poca 15-04-2012 18:56

hej
monteringsmetoden i omtaler er ikke optimal hvis man vil montere den indvending, fordi det nedsætter effekten. det optimale er at lave en lille brønd som man fylder op med kølervæske.

Peter508 15-04-2012 19:03

Jeg ved ikke om den er optimal eller ej....

Jeg fik den anbefalet af en bådbygger, og det skal nu køre helt uden fejl i sin 4. sæson, så jeg klager ikke....

albino 15-04-2012 19:53

Der er altid den optimale løsning - f.eks. at rense bunden helt ned hvert år, give ny grunder og male med den rigtige rulle - og så den løsning, der virker 95% så godt for 90% af os og er 80% mindre besværlig, altså bare fyre højtryksrenseren af og så male ovenpå.

Det var så lige eksemplet med bundmaling, men det samme gælder jo i princippet alt, om man har båd eller campingvogn eller bare en cykel med sidetasker.

Jeg påstår ikke, at min løsning med silikonen er optimal, men den virker, tog et kvarter at føre ud i livet og skal ikke vedligeholdes (og spilder hverken kølervæske eller madolie, hvis båden tager en skæv sø)

Softice 15-04-2012 19:58

Er der nogle af jer der ved om det kan lade sig gøre med en transducer der er til hæk montering eller slår den ikke hårdt nok?

albino 15-04-2012 21:03

1 Vedhæftelse(r)
Vores er et Lowrance/Eagle X-4, transduceren beregnet til hækmontage eller under båden. Vores silikone-trick fungerer hos os, i hvert fald op til de 4 meter, vi nåede ud på i går.

Softice 15-04-2012 21:08

Citér:

Originally Posted by albino (Indlæg 38331)
Vores er et Lowrance/Eagle X-4, transduceren beregnet til hækmontage eller under båden. Vores silikone-trick fungerer hos os, i hvert fald op til de 4 meter, vi nåede ud på i går.

Jamen så må det da virke. Den jeg har er med skovlhjul som fart giver, men den bruger jeg ikke for den hænger jo i slipstrømmen og viser ikke rigtig.

albino 15-04-2012 21:17

Du kan prøve en ting, inden du går i gang:

Tag en 2-liters frysepose og hæld en liter vand i. Bind den, så den er halv-stram, altså ikke en hård pude, men heller ikke totalt slasket.

Hold vandposen ned mod bunden af båden, hold transduceren ned mod bunden gennem posen. Hvis det giver en fornuftig aflæsning på displayet, vil det formodentlig også virke med silikonen.

Softice 15-04-2012 21:22

Citér:

Originally Posted by albino (Indlæg 38334)
Du kan prøve en ting, inden du går i gang:

Tag en 2-liters frysepose og hæld en liter vand i. Bind den, så den er halv-stram, altså ikke en hård pude, men heller ikke totalt slasket.

Hold vandposen ned mod bunden af båden, hold transduceren ned mod bunden gennem posen. Hvis det giver en fornuftig aflæsning på displayet, vil det formodentlig også virke med silikonen.

Lyder som en god ide.

Strøyer 15-04-2012 22:44

Super, det skal prøves.

Alle tider er GMT +1. Klokken er nu 17:10.

Powered by vBulletin® Version 3.8.5
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.

» Statistikker
Medlemmer: 114,569
Emner: 5,113
Indlæg: 47,920
Velkommen til vores nyeste medlem, Davidchoff
» Sponsorer
Powered by vBadvanced CMPS v3.2.0

Alle tider er GMT +1. Klokken er nu 17:10.

Design By: Miner Skinz.com
Powered by vBulletin® Version 3.8.5
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Advertisement System V2.5 By   Branden