November gav 3 konkurser på Fyn
 

Den ene af butikkerne var Bådkommisæren i Kerteminde, det var mit foretrukne handelssted :-(

Det skulle angiveligt være deres lager at nyligt anskafne Beneteau både som gjorde udslaget.

De 2 andre var Båd & Motor i Faaborg og Sejlerbutikken i Middelfart.
En trist udvikling for branchen, men de er nok ikke de sidste der har drejet nøglerne :-(

Det er da så absolut en kedelig udvikling. Men hvis man ser på de danske priser kontra de udenlandske, her tænkes på Sverige, Tyskland osv. så må man nok også erkende indenfor branchen, at prisniveauet er noget højere, end i vore nabolande. Prisaftaler og karteldannelse har vi jo også stiftet bekendskab med, indenfor de senere år.
Et eksempel: Hvide "TREADMASTER" plader har samme pris, uanset hos hvilken forhandler man søger!

Nogle gange ser man jo firmaer genopstå med de samme ejere, men et nyt selskab, som har skippet gælden.

Ja, jeg er begyndt at trække regnskaber fra andre marinebutikker herhjemme -det ser ikke godt ud.

Flere er endda - det står der i årsregnskabet - afhængig af udefrakommende kapital, for at holde virksomheden oven vande.

Vækst i virksomheden ind i fremtiden er bl.a. omfattet af:

- Acceptabel husleje og lejekontrakt
- Aktive sælgere
- Tilpasning af varesortimentet
- Definer målgruppen ( "Bådejere" er ikke en defination )
- Undgå større lagerhold af kostbare artikler, der ikke skaber hurtig omsætning
- Synlighed i de rigtige medier
- Leverandøren skal financiere så meget varelager som muligt
- Udregning af kvadratmeterprisen på hver enkel artikel
- Er der unødige cost drivers i butikken ?
- Analyse og nøje gennemgang af potentielle forretningsområder
- Budgetopfølgning
- Shop-i-shop koncept fra leverandørerne
- Leverandøren finansierer varerne på hylderne
- Lang kredit evt. kontantrabat ved betaling inden 8 dage fra fakt.dato
- Bonus- og rabataftaler med de enkelte leverandører
- Computersystem der opdateres løbende mht. til lagerhold af varer
- Nøje analyse af omsætningshastigeheden på de forskellige varegrupper
- Fokus på de omkringliggende konkurrenter ( hvad har de på hylden, hvad sælger de varerne for, produktnyheder af interesse for os mv. )
- Hvem har det overordnede ansvar for indkøb i butikken ?

Ovenstående i vilkårlig rækkefølge.

Je synes der mangler en vigtig ting, godt gammeldags købmandsskab.

I flere tilfælde med årsregnskaber fra marinebutikker, grossister mv. ser netop varebeholdningen ud til at være en dræbende faktor. Det viser tilsyneladende, at virksomheden ikke har været dygtige til at købe rentabelt ind og sidst men ikke mindst, er det gået hen over hovedet på dem, at muligheden for generel afmatning på markedet er en oplagt mulighed i nær fremtid.

En af de danske marineimportører har endda præsteret at øge deres varebeholdning med 12 mill., så den idag er på intet mindre end 87 mill. Hvis disse varer var let omsælgelige og ikke blev forældet f.eks. reservedele til motoren, så var skaden ikke så stor, men der er i stor grad tale om små, mellem og større både, der for hver dag bliver ældre og må konstatere en reducering i prisen herefter selv om båden er fabriksny - hvem vil også købe en "fabriksny" båd anno 2010, hvor der i skrognummeret står anno 2007 ?

Jeg skrev "bl.a"....:):)

Der er uden tvivl mange andre faktorer der spiller ind ved at holde en virksomhed kørende - de nævnte var blot dem jeg indenfor 60 sek. kom i tanke om...:):)

min erfaring er at de punkter jeg har markeret kan koste kunder hvis ikke der disponeres rigtig i forhold til den sidste punkt.
der er nok også stor forskel på hvilke fag gruppe man henvender sig til.

Ja, forskel kan der sagtens være imellem de forskellige faggrupper.

Ovenstående har jeg brugt både til mit eget firma og ikke mindst ifb. med jobbet som kørende sælger indenfor møbelbranchen.

Der er jo lige det at lige meget, hvor man henvender sig, får man de samme 2 kataloger stukket ud. Og med leverandørens lageromkostninger og forhandlerens oveni må tingene blive for dyre, og ingen konkurrance.

jeg arbejdede inden for vvs (grossist) og mange gange er det akut når forsynings virksomhederne står og mangler en stump, når så det er en vare som altid har været lagervare, men pga omsætnings hastigheden har de der ved bedre udfaset varen og lavet den til en skaffevare. Det giver sure kunder sssurr
endnu mere træls er det når konkollegaen (som jeg kalde dem) har varen som lagervare.

Ja, det kender jeg alt til, men man kan ikke tilfredsstille alle.

Nu er jeg jo i teglbranchen, hvor fremstillingsvirksomhederne må ta' lageromkostninger, og engrosledet stort set ingen lager har, og man kan ane en udvikling imod direkte salg til bygherren. Måske skal andre brancher same vej.

når vi snakker om håndværkere så går udviklingen i retning af at, uanset om det er en tømrer /murer/elektrikker/vvs montør så bliver det et stort samlet sted de handler.
vvs og El har nogle fælles grossister i dag
murer og tømrer har også fælles.

Tendensen er så småt ved at vinde ind på flere markeder.

Et dansk firma med import af påhængsmotorer og gummibåde sælger til forhandler og slutbruger - man vil ikke låse sig til kun at handle med forhandleren.

Omkring salg af teglsten direkte fra fabrik til bygherren er det uden tvivl en mulighed. Fabrikken får også forhandlerens avance ved et evt. salg og dermed øget indtjening.

Skulle det ske, at f.eks. de danske marinegrossister indenfor bådudstyr sælger direkte til slutbrugeren, vil det med overvejende sandsynlighed kvæle en lang række forhandlere rundt omkring i landet.

Måske ender det med at de sælger ud minus 50% , og så ta' skraldet på en gang, som Tommerup Trælast gjorde for nyligt. Og så har forhandlerne håret i postkassen alligevel.

Det helt store spørgsmål pt. hvem vil og kan financiere en vare fra produktion til slutbrugers betaling, og hvor mange led skal der indover. Måske har Goffy ret, men den slags forretninger og trælaster, bliver jo i høj grad brugt som en slags kassekredit for håndværkerne. Og det går skidt for de fleste.

Hvis varelageret skal finansieres, er der kun een til at betale for det og det er kunden.

Gængse handelsvarer med acceptabel omsætningshastighed, vil hos mange udbydere blive lagerført, men i mindre omfang.

Handelsvarer med lav omsætningshastighed vil hos mange blive en skaffevare med forventet leverinstid afhængig af varens art.

Der findes detailbutikker indenfor møbelbranchen, der har afskåret varelageret og udelukkende sælger med en leveringstid på 4 - 8 uger afhængig af hvillken vare der er tale om. Undtagelsen er de varer som står "på gulvet", hvorfra der sælges ud til strøgkunderne.

Humlen i at drive en rentabel forretning er bl.a at varerne findes på lageret i kort tid, således at penge bundet i et varelager er minimalt.

det har du ganske ret i, og det er her, jeg mener købmandsskabet kommer ind, for hvad kan omsættes hurtigt. et eksempel er vores strandkøbmand, som i mange år blev drevet med succes af samme folk, de havde en fin forretning, og solgte for en god pris, men de næste ejere kunne ikke vurdere, hvad der skulle være på hylderne, så de havde en masse usolgte friskvarer, derfor blev det skåret ned, så man ikke kunne regne med at få det man skulle bruge, og så flyttede salget andre steder hen, og det var slut med købmand.
men her sidst på året vil jeg da ønske dig alt muligt med din biks.