Skrue ? propel ?
 

Jeg sidder i min klasse her nede i nykøbin F.

Vi har ringet rundt får at få afgjort, hvornår kaldes en skibs/påhængsmotor propel.

En propel eller skrue, hvornår kaldes de forskellige ting, og hvilken er mest korrekt.

JEG mener den korrekte betegnelse ALTID er en propel.
Betegnelsen skrue er bare en forkert tilsnigelse der er opstået hen af vejen - lidt alá om det hedder en kuvert eller konvolut..!??

selv i Titanic bliver "skruerne" omtalt "propellers" så det må være Propel uanset båd og størrelse.

Selv på sejlbåde hedder det foldbare propeller:)

Det har været diskuteret på diverse fora mange gange - og svaret er at det hedder en Propel på et skib/en båd og på et luftfartøj alle argumenterne har jeg glemt - men ikke konklusionen

Okay, jeg havde ret... Vinder jeg så en billet ???

I får ALDRIG mig til at sige at A.P.Møllers containerskibe eller at en 600.000 tons supertanker er udstyret med propel.

Det hedder en (skibs)skrue i danske fagbøger når emnet falder på større skibe eller hedder det "både"?

Tja citat fra en skibsingeniør på fagbladet ingenøren:

Citatet kan læses her http://ing.dk/debat/106987

Men betegnelsen Skrue anvendes jo også ofte - det vigtigste er at man ved hvad der menes.

På et fly ville man fx nok ikke sige "flyskrue"

Propel
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Flypropel
Propel med faste blade fra et britisk fly, der nødlandede på Suðuroy 1942En propel (af eng. a propeller, som er blevet tolket som pluralis) kan opfattes som en roterende vinge i luft eller en finne i væske (f.eks. vand) hvor den dog oftest betegnes som en propeller (Engelsk). En roterende propel frembringer en kraft der har retning parallelt med rotationsaksen.

Hvis en propel drejer for hurtigt kan mediet (vand eller luft) ikke følge propelformen. Dette resulterer i, at mediet "slipper" propellen og i princippet danner gasbobler. Dette fænomen kaldes kavitation og det resulterer i tabt energi, støj og rystelser, og det kan skade propellen.


[redigér] Propeller på flyvemaskiner
Propeller til propelfly kan enten have helt faste propelblade, eller blade hvis vinkel kan varieres, også mens propellen drejer rundt. Propeller med faste blade er mere robuste som følge af deres simplere konstruktion, til gengæld kan man kun variere den trækkraft propellen yder, ved at regulere hvor hurtigt motoren trækker den rundt. Propeltypen med de bevægelige blade omtales som en constant speed propeller ((Engelsk) "konstant fart-propel"), fordi man kan lade motoren der driver propellen arbejde ved dens optimale omdrejningstal under næsten hele flyvningen, og i stedet variere trækkraften efter behov ved at justere propelbladenes vinkel.

Piloter med klasserettighed til propelfly må som udgangspunkt kun flyve med flyvemaskiner med faste propelblade — flyvning med constant speed-propeltypen kræver såkaldt difference training i form af et "tillægs-kursus" til den grundlæggende pilotuddannelse.


Skibspropeller
En type af skibsskruer der kunne variere indfaldsvinklen (variable pitch) kaldtes KaMeWa (Svensk), efter Karlstads Mekaniska Werkstad. Brugtes af Søværnets Peder Skram-fregatter[1] og Falster-minelæggere. I dag bruges KaMeWa om vandjets.

Vi bliver nok aldrig enige om dette-dlof--f
Men det lyder som om at "propeller" på engelsk er fordansket til "propel".
Hvad kalder Christen Knak den roterende tingest i enden af skibet i sin "motorlære"?:rolleyes:

Ja det ville være enklere på engelsk der hedder det hele propeller (pluralis) ordet betyder jo at fremdrive

Jeg ville personligt aldrig kalde vores småbådes propellere for skibsskruer - men på store skibe kunne jeg finde på at kalde det en skibsskrue men også for en propeller

Nu er sammenligningen mellem en stor skibsskrue og en af vores propellere jo ikke helt enkelt idet de fleste propellere til store skibe er en kompliceret konstruktion med stilbare blade propelhoveder med kompliceret teknik og hydraulisk styring etc

På de skibsstørrelser (eller skulle jeg kalde det bådstørrelser) vi mest taler om herinde vil jeg mene det hedder en propel

Fed tråd for øvrigt - det er lidt ligesom "umbraco" skruer - det kalder vi dem jo - men de hedder korrekt "sekskantet kraterskrue" og rustfrit stål (som slet ikke er rust/korrosionsfrit) hedder korrekt rustfast stål eller - hvis det er en fin legering "syrefast stål" som jeg har forstået det - og sådan er der så meget

eller også:

Rustfast 304
Syrefast 316

Hvad så med 18-10 stål :-)

18% crom og 10% nikkel rustfast
det er først syrefast når der er tilsat 2 - 3 % molybdæn

Og mens vi er ved det og læser på lektien så hedder store skibspropellere (hehe) med vendbare blade ofte KAMEWA propeller KAMEWA står for Karlstads Mekaniske Værksted (hvor kom "W"et fra - værkssted hedder jo ikke wärksted på svensk) - og er jo bare et producentnavn

Var KaMeWa ikke oprindeligt noget Ålborg værft udviklede og solgte til svenskerne? eller var det Ålborg værft producerede det der senere blev til Alpha propellere ? (som i dag vel ejes af B&W Alpha diesel?)

Producentnavne har det med at blive folkebetegnelser for et produkt

"Propeller" på engelsk er ental. I flertal propellerspoppe
poppe
Ha, ha,ha ....det jeg reagerede på var nu mere tendensen til at kalde det hele for propellere, men en propel er for mig forbeholdt de hurtigroterende.

Når vi på Leda Mærsk gik fuld fart på hovedmotorens 62.000 HK så roterede skruen med 95 omdrejninger i minuttet..!
Og den var koblet direkte til hovedmotoren uden gear.

Og det hedder altså "for fuld skrue".....prøv lige og sig:
"for fuld propel" :rolleyes:
ja og så lige WOT...!

Stavning:
om bord ??
bag bord ??
styr bord ??

Den skal vist sluges med_mellemrum fjupeqopq

Herinde kalder vi det WOT hehe

Men vi kan heller ikke reversere hele maskinanlæget for at bakke - normalt ikke i hvert fald dog lavede Mercury i 1950 erne en påhængsmotor der faktisk blev stoppet og startet beglæns for at reversere - skal se om jeg kan finde et billede af monstret - hvordan de fik startmotoren til at kunne køre begge veje (og specielt indgrebet på den) ved jeg ikke - men nogen succes blev den ikke

Jeg læste den tråd til ende fra Ing.dk.

De er altså heller ikke enige derinde.:chainsawguy:

Tråden handler jo om noget helt andet men der diskuteres også propeller/skibsskrue problematikken - og det eneste seriøse indlæg i den debat syntes jeg er det jeg citerer - men selvfølgeligt er de ikke enige da der vel ingen facitliste er til det-dlof--f

Tråden på ingeniøren er faktisk morsom - og kommer vidt omkring - intereserede burde læse den