Hvor meget skal ankeret bruges? Og til hvor hårdt vejr?
Jeg har et ganske almindeligt 4 kg. paraplyanker som jeg har brugt til både en 20 fods Sea Ray og en 25 fods Bayliner - samlet vægt på bådene mellem 1500 og 2000 kg. vil jeg tro. Jeg har aldrig haft problemer med at ankeret ikke kunne holde, heller ikke trods lidt vind og bølger. Jeg plejer at have en 10 meter lang line på, så ankeret har mulighed for at grave sig ned i sandet og derefter ikke bliver rykket lodret op af vandet igen.