Jeg var på Hornbæk Havn i nat kl. 03.32 og 04.45 for at kigge efter min mors båd. Alt var helt OK selvom vinden stod i værst tænkelige retning, nemlig nord-vest med fuld styrke.
Tro det eller lad være, men da jeg kom på havnen den første gang i nat, så skulle Piloten ud og hente en lods fra et fragtskib - nøj, deres båd vippede gevaldigt. Enkelte gange druknede båden næsten i bølgerne specielt i havnehullet. Jeg beundrede bådens manøvredygtighed både under havnemanøvre, men i særdeleshed igennem havnehullet, hvor bølgerne er store og kraftige.
Da jeg var på havnen den anden gang, kom Piloten hjem igen efter at have hentet lodsen. Igen beundringsværdigt at se båden blive lagt til kaj med vinden direkte på siden....
__________________
Chi non risica, non rosica