Jeg tror, der er noget der er forbigået jeres opmærksomhed, Det er også meget få sejlbådssejlere der hilser på hinanden, jeg tror det starter at man hilser på et par stykker, som ikke svarer. De tider hvor man betragtede en anden båd, som en ven, er ovre, måske fordi der er blevet så mange, og især mange, der ikke fra barnsben har sejlet og fået traditionerne med. Jeg tror desværre det er en igangværende udvikling. Sejleres opfattelse er nok stadigvæk, trods rullesejl og større motorer, at det er en slags sport, og at motorbådsejlernes kamp er mod brændstofpriserne, og at de ikke sejler, når vejret er skønt med 7-8 sek.m. vind og skønne bølger at sejle i.
Måske har det en vis betydning, at man når man kommer til en havn, bliver anbragt på en plads, i de skrækkelige marinaer, hvor naboerne er lokale, og altså ingen at snakke med. I de gamle havne, hvor man lå uden på hinanden, lærte man andre at kende, trods det stærkt irriterende faktum, at man skulle over andres både for at komme i land. Her var gæster nogenlunde samlet, og tit mødtes man så andre steder.
Jeg tror at en afdeling i enhver marina skulle være for gæster only, vi ville så møde andre gæster, og en naturlig snak om sejlads ville nok opstå, man ville lære andre at kende og måske bestemme sig for at følges på næste ben på turen, og hygge sig med skrøner mm.
Det ville blive en slags træf, når man kom i land.
Det er faktisk lidt ærgerligt at det ikke er sådan.
__________________
Hvis man gør det selv-ka' man så klage.
Sidst redigeret af lynæs; 05-10-2011 kl. 10:20.
