Så gik der to vintre . . . .
Som jeg skrev i starten tilbage i 2011, har jeg haft tre "vareprøver" spændt op på en ramme og monteret sydvendt, hvor de er blevet udsat for ekstrem varme om sommeren og ekstrem kulde om vinteren.
Prøve 1 blev behandlet med Biltema's siliconespray varenummer 36-4504.
Prøve 2 blev behandlet med almindeligt lampeolie.
Prøve 3 fik ingen behandling.
Resultatet efter to vintre og en sommer er, at ingen af de tre prøver har ændret sig nævneværdigt. Gennemsigtigheden har ikke ændret sig meget siden materialet var nyt - men - prøve nummer 1 er klart den der er mest behagelig at håndtere, mest vandafvisende og blødest, og helt sikkert den behandling jeg vil vælge til mine nye "vinduer".
Håber i kan bruge resultatet.
God forårsklargøring.
Ole