Citér:
Originally Posted by Agerbo
Jeg er lidt i tvivl. Jeg har fået fortalt en benzin motor der er ferskvands kølet stadig får saltvand rundt i blokken det er kun enkelte dele der er ferskvandskølet. Er det rigtigt?
|
Nej, det er forkert.
Ferskvandskøling til bådmotorer fx Mercruiser eller Volvo Penta, leveres som KjaerLarsen rigtig nok skriver, i udgaver som halvt eller hel system - hvad betyder det så ?
Halvt system giver ferskvandskøling i motorblokken, topstykkerne og indsugningen. Hele udstødningssystemet er fortsat havvanskølet.
Fuldsystem giver sammen ferskvandskøling som et halvt system, men manifolderne og evt. mellemstykker ( imellem manifolder og afgangsknæ ) er også ferskvandskølet. Afgangsknæene er havvandskølet.
Volvo Penta tilbyder KUN ferskvandskøling til deres motorer som halvt system.
Mercruiser tilbyder begge dele, hvis det er monteret fra nyt. Skal ferskvandskølingen eftermonteres, kan det så vidt vides, kun fås som halvt system. Der findes andre amerikanske udbydere der tilbyder ferskvandskøling til eftermontering i begge udgaver og gunstige priser.
Ferskvandskøling til eftermontering på Mercruiser indsprøjtningsmotorer kan have en lille udfordring omkring termostaten. Vælger man at eftermontere ferskvandskøling på sådan en motor, så vil jeg anbefale at anvende en termostat på 71 grader celcius, for ikke at komme i konflikt med ECU´en.