Er motoren ikke snart ved at runde de 10 år, Goofy ?
Et stabilt temperaturforløb med 3500 omdr.min. igennem 5 timers konstant sejlads er et positivt tegn. Skulle der være en alvorlig blokade i udstødningssystemets kølekanaler, så ville temperaturen stige foruroligende hurtigt.
Med ny søvandspumpe monteret, så skal fejlen næppe findes der.
At du kan holde på afgangsknæet med driftvarm motor under sejlads er positivt. Jeg mener at grænsen for, hvad vi mennesker kan holde på af en varm genstand er ca. 60 grader.
I første omgang ville jeg ikke være urolig omkring udstødningssystemet, men jeg ville nok ifm. vinterkonserveringen afmontere afgangsknæet og tilse flowet i kølekanalerne på udstødningsmanifoldet og afgangsknæet. Husk ny pakning ved samlefasen.
Volvo Penta har svære problemer med de tre pakninger ( 2 pakninger og en plade ) som sidder imellem udstødningsmanifoldet / afgangsknæet. Du kan være heldig, at det er én af disse som er "skredet" og dermed giver utætheden. Min leverandør bruger i stedet for tre pakninger, kun én stor pakning netop for at undgå problemer med utætheder.
På de større V-motorer fra Volvo Penta ses ofte tydelige lækager imellem udstødningsmanifold og afgangsknæet. Det er alvorligt fordi saltvandet løber ud på begge sider af udstødningsmanifoldet og på den ene side direkte ned tændrør/tændkabler. Kombinationen af saltvand, 40000V igennem tændingssystemet osv., gør ofte af tændrørene ruster fast til topstykket eller simpelthen gennemtærer der hvor tændrørsnøglen skal placeres for at skifte tændrør....En dyr reparation i svendetimer, som kunne være undgået, hvis der blot var monteret en enkel pakning fremfor tre.
__________________
Chi non risica, non rosica