Ævs, 16 år på samvittigheden. Det snerper i retning af de lidt dyrere reparationer forude pga. tæringer i motoren ( med mindre der er monteret ferskvandskøling ).
Jeg kender ikke saltindholdet i det kroatiske farvand, men jeg mener det er en del højere end det vi kender fra danske farvande. Det betyder hurtigere tæringer på støbejernet i motorerne.
Jeg har til d.d. ikke set en marinemotor til fritidsbrug være slidt op, men jeg har set adskillige der er gennemtæret. Alderen på motorerne er hip som hap - det er saltindholdet i vandet og de fremskredne tæringer der er det afgørende.
Bayliner 3055 er en ganske glimrende båd, som mange af mine kunder er glade for. Som oftest er denne båd monteret med BRAVO II drev ( den store singel propel ).
Trimflaps kan hjælpe til hurtig udrykning ud af suppen...
Vær indstillet på godt gennemtærede motorer. Udskiftning af topstykker, indsugning og udstødningssystem er ikke ualmindeligt efter 16 år i saltvand !