Citér:
Originally Posted by ENN
Foranlediget af et spørgsmål på BG måtte jeg lige læse på lektien vedr. om Mercruiser opgiver deres effekter som krumtapeffekt eller propelleraksel effekt
Og de har anvendt begge metoder men for alle Mercruiser fra og med modelårgang 1990 er den opgivne effekt effekten på propellerakslen - før 1990 er det krumtap effekten de opgiver - forskellen er ca 10%
|
Indtil for få år siden var jeg helt overbevist om at det forholder sig som du skriver ENN.
Jeg er dog ikke længere så sikker. Jeg har i flere Mercruiser instruktionsbøger set at effekten er opgivet som: Performance obtained and corrected in accordance with SAE J1228 Crankshaft Power.
Jeg endda spurgt Ketner Outdoor da jeg overvejede at købe en Mercruiser 496 HO til min gamle båd, og svaret var at opgivelserne er målt på propellen, altså i direkte modstrid med hvad der står i Mercurys instruktionsbog til den pågældende motor.
Det spændende er så hvad en Mercruiser 496 HO så rent faktisk yder. Tja dem som har jeg har læst om på nettet som har målt på en Mercruiser 496 HO siger at den yder 425 HK på krumtapakslen målt efter gængs målemetode (der findes flere målemetoder som giver forskellige resultater, en variation er omgivelsestemperaturen).
Faktisk er det sådan at de fleste på OSO (offshoreonly.com) regner med at Mercurys heste er målt på krumtappen, uanset deres forvirrende opgivelser.
Sjovt nok har Mercury Racing historisk opgivet effekt på krumtappen indtil for et par år siden hvor de på Miami boat show pludselig annoncerede at nu opgav de effekten på en 525EFI på propelakslen, samtidig med at Mercury Marine pludselig i flere sammenhænge opgav effekten målt på krumtappen. Godt nok noget forvirrende at pludselig har vi den modsatte situation af hvad der ellers altid havde været gældende. Dog skal det siges at Mercury Racings opgivelser altid har været konservative, hvilket betyder at motorerne yder mindst eller mere end hvad opgivelserne siger.
Alt i alt er det lidt forvirrende.