Fenderen.dk
 

Gå tilbage   Fenderen.dk > Startside

» Online brugere: 617
3 medlemmer og 614 gæster
MnoioPhore, Vikirnw, Vilianaogf
Fleste brugere online var 720, 12-01-2023 at 07:41.
» Sponsorer
» Tilmeld dig nu


Vil du være en del af Danmarks bedste bådforum?
SÅ KLIK HER OG OPRET EN PROFIL

View Single Post
  #8  
Gammel 16-06-2009, 19:52
Miss Mancini's Avatar
Miss Mancini Miss Mancini er offline
Ægte Fenderen-mand
 
Tilmeldelsesdato: Jun 2008
Bopæl: www.nytdrev.dk
Indlæg: 3,500
Det kan være svært at vælge det korrekte drev til en båd, da der uden tvivl er mange faktorer at tage højde for.

Grundliggende er det vigtigt at påpege overfor beslutningstageren, at der pt. findes to meget udbredte fabrikanter af udenbordsdrev nemlig Mercruiser og Volvo Penta.

Begge fabrikanter laver gode drev dog er Volvo Penta drevet uden tvivl det mest robuste, men samtidig også det drev er dyrest at reparere på, hvis det går i stykker.

Mercruiser Alpha One drevet er teknik fra Ford A´tid - dette drev er uden tvivl produceret i flest eksemplarer og er pålideligheden selv ved brug af benzinmotorer under 300 HK. Reservedele og nye erstatningsdrev kan skaffes i hobetal både i original og uoriginal udførelse og til priser der er særdeles konkurrencedygtige. Drevet benytter klokobling, der for mange er irriterende, når drevet skal skifte fra "neutral" til " frem" eller "bak".

Mercruiser Bravo I drevet er solidt bygget og håndterer de store benzinmotorer, som f.eks. Lars T benytter i sin Cobalt. Drevet er et decideret højhastighedsdrev, der kan byde på troværdig sejlads. Drevet er med konisk kobling, der virker overbevisende ved gearskifte. Størstedelen af reservedelene til dette drev kan kun skaffes originalt, men heldigvis - for mange bådejere - kan underdelen af drevet, nu skaffes uoriginalt hos bl.a nytdrev.dk til gunstige priser.

Mercruiser Bravo III drevet er det mest udbredte drev til tunge både. Drevet giver en sublim acceleration og godt bundtræk, men taber hastighed på toppen - dobbelte propellere er ikke egnet til topfart. Stort set alle dele kan kun skaffes originalt og de koster i mange tilfælde "boxen" uanset hvor de handles. Havarier på Bravo III drevet ses ofte, men som regle ifb. med en dieselmotor som drivkraft - drejningsmomentet er frygtindgydende.

Volvo Penta DP drevet er IMØ "Rolls Royce´en" på markedet. Ufattelig stærkt, solidt bygget op, håndterer uden problemer motorer med stort drejningsmoment ( selv dieselmotorer ) og har bl.a. konisk kobling som standard udrustning. Drevet vækker begejstring hos stort set alle Volvo Penta bådejere for dets præstationer og kan også i mange tilfælde benyttes som højhastighedsdrev dog uden Duopropsystem monteret. Reservedele til Volvo Penta kan mere eller mindre kun skaffes originalt - alt er næsten patenteret.
Det betyder, at reservedelspriserne er derefter. Selv den mindste komponent kan være ufattelig kostbar i forhold til det der udleveres.

Konklusion:
Mercruiser drevet er godt og gennemtestet både Alpha One og Bravo. Opbygningen af drevene virker gammeldags sammenlignet med Volvo Penta.

Volvo Penta drevene er ubetinget de bedste drev der pt. findes på markedet, men kvalitet koster. Intet er gratis i denne verden - heller ikke drev.

Jeg ville vælge Volvo Penta.
__________________
Chi non risica, non rosica
Reply With Quote
 
» Statistikker
Medlemmer: 114,577
Emner: 5,113
Indlæg: 47,920
Velkommen til vores nyeste medlem, MnoioPhore
» Sponsorer
Powered by vBadvanced CMPS v3.2.0

Alle tider er GMT +1. Klokken er nu 10:33.


Design By: Miner Skinz.com
Powered by vBulletin® Version 3.8.5
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Advertisement System V2.5 By   Branden