Jeg ville have det sådan, at der virkelig skulle meget til før jeg tager noget i bytte i en bådhandel. Umiddelbart overtager du jo bare modpartens pain med at få båden solgt. Du er selv inde på det. Hvorfor skulle du kunne sælge hans båd, når han ikke selv kan? Du kender den ikke, og gider egentlig ikke bruge tid på at lære den at kende. Du vil ikke være nogen særlig troværdig sælger af en anden mands båd.
Måske er det OK, hvis:
- Det er helt åbenlyst at båden kan sælges nemt
- At bådens pris er så latterlig lav at du altid vil kunne få noget ud af det, eller også at du ikke lider den store økonomiske bet ved at få den bulldozed.
- At du ved at sælgeren bare er for doven og ikke har gidet at gøre en indsats for at sælge båden, mens du vurderer at det bliver piece of cake
- At du måske selv kan bruge båden
Under alle omstændigheden bør bådens pris i byttehandlen sætte meget lavt. Modparten får jo alt hvad han drømmer om. Din båd, og kommer af med sin egen. Du kommer af med din båd men står med en bæ. Og det må da koste. Og stadig - selvom prisen bliver sat meget lavt, skal du jo kunne komme af med den.
