Fenderen.dk
 

www.propshop.dk

Gå tilbage   Fenderen.dk > Startside

» Online brugere: 412
0 medlemmer og 412 gæster
No Medlemmer online
Fleste brugere online var 720, 12-01-2023 at 07:41.
» Sponsorer
» Tilmeld dig nu


Vil du være en del af Danmarks bedste bådforum?
SÅ KLIK HER OG OPRET EN PROFIL

View Single Post
  #9  
Gammel 16-12-2010, 22:07
Horizonblue's Avatar
Horizonblue Horizonblue er offline
Ægte Fenderen-mand
 
Tilmeldelsesdato: Nov 2008
Bopæl: Sorring
Indlæg: 952
Man skal have passion for ældre både, ellers er de for de fleste personer uinteressant. Man kan ikke komme ud over at de er spartansk indrettet og ergonomien ikke er den bedste. Førstegangskøbere, som blot vil ud at sejle, vælger noget der er nyere, med mindre man kan få en ældre båd til god pris. (og det kan man i disse dage)

Ofte kan de personer, som så køber en ældre båd som første båd, løbe ind i store problemer, fordi båden har den oprindelige saltvandskølede motor, eller en motor som måske "kun" er 20 år gammel. Ledningsnettet i båden er som regel også det samme gamle. Disse både kan være en evig kamp at holde i gang, fordi den ene fejl afløser den anden, og der bliver kun lavet lappeløsninger, fordi ejeren ikke selv har tjek på at lave det ordentligt, eller ikke råd til at få den lavet ved en mekaniker.

En ældre båd (omkring 30 år) skal virkelig være velholdt og have sejlet i ferskvand hele livet, højest 2 måneder om året, før man kan satse på, at man blot kan tage den i brug fra dag et og sejle en hel sæson i DK, uden problemer.

Hvis jeg ikke var begyndt at totalrenovere min 1976 Draco 2500 Flyfish, er jeg ret sikker på at den ville have sejlet rundt som et slidt, problemfyldt gammelt vrag, der måtte humpe i havn på een motor, de fleste gange. Shit mand noget rod der var i ledningsnettet nede i motorrummet, kronmuffer og hvad har vi ellers.

For mig er der kun en rigtig vej, når en ældre båd ser lidt slidt ud i kanten. Skil hele gøje-møget fra hinanden og start forfra, ellers kan det blive een lang kamp for at holde den i gang. Jeg har snart mange gange set ældre både, der ustandseligt har været problemer med.

Men en totalrenovering kræver både tid, tålmodighed, håndværksmæssige evner (og penge). Og i den sidste ende kan det ikke betale sig, økonomisk, med mindre man får båden for 1 kr.

Det er formentlig det der gør sig gældende på markedet i dag. Jeg synes at ældre både kan være til salg i evigheder, selv til lave priser. For 5-6 år siden kunne man ikke finde en Coronet 24 Midi til under 100.000. Og dengang var den jo også gammel.

Jeg spekulerede selv på at købe en 24 Midi dengang, men synes at de var alt for dyre, standen taget i betragtning. Jeg havde tænkt på at bygge den en del om, forlænge taget en smule, flytte styrepulten helt hen til forruden osv. Når man skulle lave så meget om som jeg ville, måtte den ikke koste mere end 50.000 og det var utænkeligt at finde en til, dengang. Linierne er ikke helt værst på den. Forruden hælder meget bagover, det gør den mere sporty at se på. På mange ældre både står forruden meget oprejst og det ser knap så racer-agtigt ud.

Men jeg turde ikke kaste mig ud i projektet, de fleste Coronet entusiaster vil jo mene at det er at ødelægge båden. Og når den så samtidig var alt for dyr i indkøb, var det på daværende tidspunkt et galt projekt.
__________________
"If you can't fix it, don't break it"

The Fleet:

Draco 1800 Suntop
Volvo Penta 4,3 V6 (430)
SX drev

Draco 2500 Flyfish http://www.horizonblue.dk/Draco%20projekt.htm
Marinisering af 2x Mercedes 6 cyl diesel
2x SX drev

Draco 1700 Topless
Volvo Penta AQ170 (B30)
280 drev


Mvh Per G
Reply With Quote
 
» Statistikker
Medlemmer: 114,984
Emner: 5,113
Indlæg: 47,920
Velkommen til vores nyeste medlem, derekuj18
» Sponsorer
Powered by vBadvanced CMPS v3.2.0

Alle tider er GMT +1. Klokken er nu 22:09.


Design By: Miner Skinz.com
Powered by vBulletin® Version 3.8.5
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Advertisement System V2.5 By   Branden