Citér:
Originally Posted by Peter508
Min kone arbejder i psykiatrien, og sådan som vi eksempelvis behandler psykisk syge i DK, og dem som min kone der er ansat til at kigge efter dem, så er der mange andre lande vi kunne lære rigtig meget af. Det er en skrøne at vores samfund er noget så flot og misundelsesværdig. Til gengæld fejler vores arrogance absolut intet, når eksempelvis højtuddannede læger fra andre lande, ikke kan få job som læger i DK, fordi de er uddannet i et andet system...
|
Den er så ret interessant og den vil jeg gerne løbe lidt med.
Jeg synes ikke det er en skrøne at vores samfund er noget så flot og misundelsesværdigt. Altså vores samfundsmodel. Den Skandinaviske model. Den er jeg hamrende stolt af og den er misundelsesværdig. Men det er jo ikke det samme som at vi altid anvender metoden særlig godt. Og der er vi netop helt enige om, at på en række punkter gør vi det bare ikke godt nok. F.eks. på sundshedsområdet. Det være sig overfor de psykisk syge, men også i andre forbindelser. Jeg har erfaring med det franske sundhedsvæsen og det kan altså nogle ting vi ikke kan. Effektivt, tjept og godt. Der blev udpeget noget der kan sammenlignes med en projektleder for en patientsag, og patienten vidste således altid hvem der havde overblik over ens sag. I DK oplever jeg at forholdet mellem patient og forskellige instanser indenfor samme organisation er fuldstændig ukoordineret til stor gene for patienten. Det er skidt, og det kan vi gøre bedre.
Jeg tror det der sker med DK og andre lande som i mange år har fået ros og har gjort det godt, er at vi bliver selvfede og hviler på laurbærne. Og det er det farligste der kan ske. Vi kan ikke selv se at vi halter bagefter på visse områder og vi mener vi er meget bedre end alle andre. Og det er vi bare ikke. Mht. velfærden og omfanget af offentlige tilbud er det efter min mening også et område vi trænger til at give et servicetjek. Bruger vi pengene på den rigtige måde? Er vi gået for langt i at lade fællesskabet tilbyde alle mulige ydelser til borgerne? Det er ikke et spørgsmål om at forringe velfærden og heller ikke et spørgsmål om skattetryk. Det er lidt ligesom at vi har købt for mange spillekonsoller og andet legetøj til børnene. Er det blevet for meget? De samme spørgsmål kunne jeg godt tænke mig at tage omkring de tinge vi i vores samfund gerne vil være fælles om, og dermed betale over skattebilletten. Men jeg synes desværre diskussionen havner i at man så enten er ude på at brandbeskatte eller man er ude på at gøre DK til en ongo bongo minimalstat.
Men Peter508: det at vi gør nogle ting for dårligt i vores samfund, er jo ikke det samme som at vi har valgt en forkert overordnet model. Det er vores performance indenfor den model der halter, og DEN skal vi gøre noget ved.
Hvis vi nu siger, at velfærdssystemet skal trimmes, og at vi har fået oparbejdet for meget på vores liste over offentlige opgaver. Hvilke ting bør vi så skille os af med igen? Manorwar har peget på militæret. Men er der andre ting vi ikke synes vi skal betale skat til?
