Fenderen.dk
 

Gå tilbage   Fenderen.dk > Startside

» Online brugere: 572
2 medlemmer og 570 gæster
CarterItash, Robertniz
Fleste brugere online var 720, 12-01-2023 at 07:41.
» Sponsorer
» Tilmeld dig nu


Vil du være en del af Danmarks bedste bådforum?
SÅ KLIK HER OG OPRET EN PROFIL

View Single Post
  #2  
Gammel 01-09-2011, 08:06
Horizonblue's Avatar
Horizonblue Horizonblue er offline
Ægte Fenderen-mand
 
Tilmeldelsesdato: Nov 2008
Bopæl: Sorring
Indlæg: 952
Citér:
Originally Posted by MortenBP Se indlæg
Ja ok, - måske lidt tidligt at tænke på, men jeg vil gerne prøve at gøre så meget som muligt her i det kommende efterår, - så der er mindre at lave til foråret.

Vi skiftede båd i sommers. Den "nye" båd, havde den forrige ejer fået bundmalet og poleret i foråret. Jeg er lidt tvivlsom overfor kvaliteten, - da jeg synes det han havde betalt for det lød lidt for billigt.

Poleringen synes jeg at have læst mig godt frem til hvordan den skal gribes an, - og umiddelbart vil jeg mene jeg kan nøjes med polish og derefter voks.

Bundmalingen er jeg mere luren ved. Jeg har ingen anelse om hvad der er brugt, - og om der overhovedet er brugt primer, og bare malet hård bundmaling på, eller om der er brugt primer, men derpå en bundmaling som ikke er egnet til speedbåde.

Umiddelbart har jeg mest lyst til at slibe det hele ned til gelcoaten, men det er jo et kæmpe arbejde.

Derfor vil jeg gerne høre dem med erfaring på området om flg.:

1: Hvordan kan jeg evt. se forskel på primer og bundmaling? Hvis det i det hele taget kan lade sig gøre.
2: Hvad foreslår I jeg bruger til en speedbåd? Umiddelbart havde jeg selv tænkt på Hempel Light Primer og Hempel Hard Racing(fordi dem har jeg læst om i den lille søstærke)
3: Hvad med den del af motorophæng/trim som er under vandlinien, - skal den ikke også behandles?
4: Vil jeg kunne slibe det gamle bundmaling og evt. primer af i efteråret, og evt. også give den primer inden den sendes til vinteropbevaring? (For at spare tid til foråret)

På forhånd tak!
Spørgsmål 1: Primer, dem jeg lige kender til, plejer at være hvide eller grå, så hvis din bund er blå og du kradser/sliber lidt i det og der kommer en anden farve til syne og det ikke er gelcoaten, så er der sikkert primer på. Malingsfjerner kan opløse bundmaling, men ikke primer, så det kan også afsløre om der er noget under bundmalingen.

Spørgsmål 2: Hard racing er sikkert ok, jeg har selv brugt International trilux i en del år, og har været ok tilfreds. Bl.a fordi det kan males på aluminium også, ved ikke om hard racing kan.

Spørgsmål 3: Jeg vil sige at det afhænger af hvor meget af beslaget der er under vand, når båden ligger stille, uden der er nogle folk i båden. Er der meget af beslaget som er under vand, kan det da godt få noget bundmaling, der kan gå på aluminium. Der kan jo gro en stor uldtot på beslaget.

Spørgsmål 4: Du kan sagtens give den primer her i efteråret og vente med bundmaling til foråret, men være opmærksom på at primeren skal rives op med sandpapir, når det har stået og tørret så længe, ellers kan bundmalingen ikke binde.

Men hensyn til at fjerne det gamle bundmaling, så er jeg mere tilhænger af at skrabe det af. Bundmaling stopper sandpapiret til ret hurtigt, så der skal skiftes papir ofte. Et skrabejern stopper ikke til, det bliver bare slidt. Brug først et smalt skrabejern for at komme i bund, og derefter et bredt, for at tage de streger man efterlader. Med det brede skrabejern skal man trykke ufatteligt hårdt, for at komme igennem. Det går lettere med det smalle, man skal bare køre flere gange.

Jeg har selv skrabt en 25 fods båd af OVERALT, over vandlininen(den havde fået autolak), med et smalt og bredt SANDVIK skrabejern. Tør ikke tænke på hvor mange kilometer sandpapir der skulle have været brugt til at slibe det af. Skrabejernet skulle blot slibes en gang imellem, på en diamantskive. En almindelig slibesten kan ikke slibe skæret.
__________________
"If you can't fix it, don't break it"

The Fleet:

Draco 1800 Suntop
Volvo Penta 4,3 V6 (430)
SX drev

Draco 2500 Flyfish http://www.horizonblue.dk/Draco%20projekt.htm
Marinisering af 2x Mercedes 6 cyl diesel
2x SX drev

Draco 1700 Topless
Volvo Penta AQ170 (B30)
280 drev


Mvh Per G
Reply With Quote
 
» Statistikker
Medlemmer: 114,527
Emner: 5,113
Indlæg: 47,920
Velkommen til vores nyeste medlem, Dennismaisguisy
» Sponsorer
Powered by vBadvanced CMPS v3.2.0

Alle tider er GMT +1. Klokken er nu 17:41.


Design By: Miner Skinz.com
Powered by vBulletin® Version 3.8.5
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Advertisement System V2.5 By   Branden