Fletcher'en har også bevist sit værd endnu engang; Navnlig under seneste sejlads, der blev foretaget en kul-sort nat ned gennem Kongedybet i Øresund. Det var en af disse lunefulde nætter, hvor der er vindstille indover land, men kuling udover Sundet. Jeg sendte en SMS hjem, strammede redningsvesten godt ind, placerede projektør og nødraketter ved siden af - og tog så den endelige beslutning om gennemførsel af kursen.
Efter passage af Benzinøen sejlede jeg ind i 8 m/s (16 m/s vindstød) og 1,5-3 m brutale bølger med nogen styrtsø, havskum og fygning ind mod bagbord og mod stævn. Flere gange skete det, at vandet sprøjtede indover stævnen og op over vindspejlet - lige som det skete, at bølger slog så hårdt ind mod bagbord, at overskyende vand fra eksplotionen sprøjtede op over bagbord - og udover styrbord! En voldsom tur, der kun lod sig gøre med projektør til undgåelse af tåbelige fiskebøjer - og takket være Nordre Røse fyr. Takket være udenlandsk mangel på kvalitet, måtte projektørens elektriske forbindelse fastholdes med en solidt plantet fod på stikket - under hele turen. Et propelstop, motorstop eller driftsstop her ville have været fatalt.
Da de værste bøjer var undgået - og indsejlingen til Kastrup Havn, og dens elendige anløbsbelysning, endelig kunne ses forude, vendte jeg projektøren bagud, så jeg kunne se, hvilket helvede, jeg havde gennemsejlet. Det var uhyggeligt; Et kaos af store bølger, brus, havskum og fygning. Jeg hørte i dag en beretning om de mange danske jøder, der under besættelsen måtte tage turen over Sundet i samme oktober, i samme mørke, i samme vejr, i robåde - og uden brug af lys. Voksne, unge og børn. Mange af dem druknede allerede 1 km ude. Så, det er et farligt farvand. Tak, Fletcher.
