Med forbehold for ikke at kende din motors indvendige tilstand, så kan ferskvandskøling være en god løsning, for at undgå kedelige reparationer som fx nyt topstykke.
Udstødningsmanifoldet og afgangsknæ er havvandskølet på 3.0´eren. Blot til info. Så vidt vides, finder der ikke varmevekslere fra, hverken Mercriuiser, San Juan ( som leverer til Mercruiser ), Seakamp eller Monitor, der kan håndtere et fuld system ferskvandskøling til 3.0´eren.
Man kan muligvis lave en block-off plade imellem udstødningsmanifoldet og afgangsknæet, og køre vandet fra afgangen på varmeveksleren til afgangsknæet, således at der også er ferskvandskøling i udstødningsmanifoldet. Det skal nævnes, at jeg ikke med sikkerhed kan fastslå, om kapaciteten i køleaggregatet i varmeveksleren kan håndtere denne løsning.
Jeg har sidste år lavet en løsning på en ældre Coronet med 2 x VP AQ170 ( B30 motorer ) med et fuldsystem fra SEAKAMP. Til denne opgave lavede jeg en block-off plade imellem udstødningsmanifold og afgangsknæet, og benyttede en varmeveksler fra et fuld system til en Mercruiser 5.7 V8 - det fungerer helt upåklageligt. Der skulle laves en del ændringer for at det passede på motorerne, men det endte op med, at passe fornuftigt og efter hensigten på motorerne.
__________________
Chi non risica, non rosica