Citér:
Originally Posted by Peter508
Ulman
Men Peter508: det at vi gør nogle ting for dårligt i vores samfund, er jo ikke det samme som at vi har valgt en forkert overordnet model. Det er vores performance indenfor den model der halter, og DEN skal vi gøre noget ved.
nej nej nej nej det har jeg vist heller ikke skrevet.
Sammenlignet med et kæmpe fodboldtalent....manden har evnerne, han har kompetencerne, desværre har han ikke indstillingen og derfor bliver han aldrig andet end en middelmådig fodboldspiller.
Det samme med vores samfund, sålænge vi ikke udnytter de rammer der ren faktisk eksisterer, sålænge bliver vi ikke andet end middelmådige....
|
Det er jeg meget ENIG i
Indenfor sundhedssektoren har mantraet hos lægerne altid været at:
"En rask patient er en patient, der bare ikke er undersøgt godt nok"
Med andre ord, så har det været op til den enkelte læge subjektive skøn at behandle og udskrive patienter.
Det har været en guldgrube for denne profession, både den private del men også den offentlige.
Modsat hvad mange tror, så er der stort set ingen regler og love indenfor sundhedsvæsenet. De har "kun" et ministerium at forholde sig til, nemlig sundhedsministeriet.
Så i princippet er der ingen der sætter mål for, hvad sygehusene skal lave. De presses hårdt af de ressoucestærke patientforeninger og patienter til at lave de populære og spektakulære behandlinger.
Heldigvis har vi fået behandlingsgaranti for kræft, det var bare også på tide. men såvel psykiatrien som den medicinske patienter (primært de ældre) mangler nogen, der taler deres sag. Her er der ingen ventetidsgaranti endsige prestige i. Og for politikerne er det et uinteressant område, da der ikke er valgstemmer i det. Kedeligt at det er sådan, men et faktum
Og sundhedsvæsenet er bare følsomt et område på anden vis.
Borgerne skriger op om at politikerne endelig ikke må lukke det lokale sygehus. Men når de samme borgere så bliver syge, ja så søger de til de store hospitaler flere 100 km væk, for der er ekspertisen jo samlet.
Det er et stort problem når der skal diskuteres real-politik.
Jeg ved fra mine børns egen skole, at de største problemer med indlæring skyldes at forældrene ikke tager deres rolle alvorligt. Der er tilstrækkeligt med ressourcer i folkeskolen, men enkelte børn løber med hele opmærksomheden fordi deres forældre ikke sætter grænserne hjemmefra for god opførsel. Så jeg mener vi skal starte hjemme hos os selv hvis vi vil forbedre folkeskolen.
