2.5 V6 TDI motorer fra VW koncernen, er én blandt mange af deres tvivlsomme motorer. Motoren er simpelthen udviklet for ringe, meget sårbar ( flere ligestiller den med Mitsubishi´s dieselmotorer i det første Pajero program), og uhumsk kostbar i reservedele bl.a er topstykker, knastaksler og turboladeren de kritiske punkter på motoren.
VW 3.0 V6 TDI kender jeg ikke så meget til, men en søgning på Google under "trouble shooting VW 3.0 V6 TDI" bør give en hele del resultater.
Den populære VW 1.9 TDI motor har et godt ry for pålidelighed, men ses ofte i svære problemer efter 200000 km på vejnettet. Bevares, der findes undtagelser ligesom der også findes forskellige måder at behandle en motor på - den snak har vi taget mange gange...
Min erfaring siger mig, at støbejernsmotorer som vi kender fra GM PowerTrain USA til I/O systemer er pålidelige og driftsikre selv efter mange år i saltvand med flere ejere igennem tiden. Ældre lastvognsmotorer med varmeveksler findes også i driftsikre udgaver bl.a OM352 ( MB, 6 cyl. rækkemotor ) fra militærets Unimog.
De nyere dieselmotorer fra bl.a NANNI Marine ( Kubota industrimotor som benyttes i bob cats, mindre entreprenørmaskiner osv. ) er ligeledes velegnet til marinebrug. Flere motorproducenter benytter netop KUBOTA motoren grundet dens stabilitet.
YANMAR har egen motorproduktion, men låner til tider lidt hos Toyota bl.a den kraftig 4.2 liters V8 diesel - det samme gør NANNI i øvrigt.
Om VW kan man sige, at kvaliteten, driftsikkerheden og økonomien er løbet af sporet efter fabrikken begyndte at købe andre bilproducenter op. Lamborghini som VW stadig ejer, tog mange af de gamle motoreksperter fra hovedsædet i Wolfsburg og flyttede dem til Italien. Herefter kom der fra de tyske universiteter unge nyudklækkede ingeniører til at udvikle fremtidens VW dieselmotorer - det har vist sig at være et no go. Indtil videre.....
Om jeg ville købe en motor eller bil fra VW koncernen - søg på Google med ovenstående søgeord, så ved du hvorfor. jeg ikke vil..
Jo, min tidligere ML´er var absolut ikke byens bedste bil. Meget gik ofte i stykker, originale MB dele i tvivlsom kvalitet og reservedelspriser som slet ikke stod mål med det udleverede...Det eneste som faktisk virkede igennem de 5 år jeg havde bilen og tilbagelagde 260000 km i, var den effektive tuning og ombygning der blev lavet. Det holdt helt uden problemer...