Fenderen.dk
 



Gå tilbage   Fenderen.dk > Off topic > Off topic

» Online brugere: 590
2 medlemmer og 588 gæster
Matthewsmott, TipplerPiosolo
Fleste brugere online var 720, 12-01-2023 at 07:41.
» Sponsorer
» Tilmeld dig nu


Vil du være en del af Danmarks bedste bådforum?
SÅ KLIK HER OG OPRET EN PROFIL

 
 
Emne værktøjer Visning af emner
Prev Previous Post   Next Post Next
  #1  
Gammel 23-03-2010, 22:09
Norvik20"'s Avatar
Norvik20" Norvik20" er offline
Kaptajn af eget skib
 
Tilmeldelsesdato: Jul 2009
Bopæl: 8860 Ulstrup
Indlæg: 381
Billeder: 90
Besøg Mariager Fjord

Ja, så fik vi overstået vinteren, og foråret banker for alvor på nu.
Her er lidt inspiration til en sejltur, mens vi venter på at isen smelter væk.

SEJLFORHOLD PÅ TUR FRA ALS ODDE TIL HOBRO HAVN:



Mariager Fjord er blandt de smukkeste naturområder i Danmark, og en sejltur her er afvekslende og fyldt med oplevelser både på vandet og langs de frodige kyster. Lad os blot nævne fugletræk i formalioner og med lidt held en enkelt sæl eller marsvin. I nogenlunde vejr ser man mange små og mindre både, hvorfra folk forsøger sig med fiskestangen.

Med sine ca. 20 sm er det den længste af de Østjyske fjorde.
På første halvdel af fjorden -indtil Aa-Mølle er der kun en smal men godt afmærket sejlrende på 5 til 11 meters dybde. Her gør man som sejler klogt i at følge vageafmærkningerne, -om aften og nat båkelysene. På første etape indtil Hadsund er der fartbegrænsning på 5 kn, og herefter 7 kn.

På næste afsnit af fjorden indtil Bramslev Bakker er der vand nok, ja ud for Mariager er der ned til 30 meter dybt, og flere steder kan man sejle næsten ind til bredden.
Fra Bramslev til Hobro bør man igen følge sejlrenden. Her er der en del grunde, man skal vare sig for. (Hvis man stikker mindst 1m)
I den første del af fjorden kan strømmen være omkring 2 kn, og den følger normalt tidevandet. Efter en kuling eller storm fra vest kan vandet stå højt i fjorden og efterfølgende derved forstærke strømmen betydeligt.

Lad os sejle på den smukke fjord fra Als Odde til Hobro.
FRA ODDEN TIL HADSUND:

Als Odde


Nærmer man sig fjorden nordfra, skal man passe på Als Rev afmærkningen. Herfra stik mod syd går man ind i sejlrenden omkring 7.ende grønne kost.
Kommer man syd fra, kan man på lang afstand tage hold på Als kirke og de store møller ved den sydlige fjordmunding, men man skal passe på Boels Rev. Efter 10-15 min. passerer man Als Odde til styrbord og godset Overgaards dæmninger til bagbord. Herfra slynger sejlrenden sig gennem det brede- men lavvandede afsnit af fjorden. Sydbredden er skovklædt, og nordbredden har store strandenge, som i starten er så lavtliggende, at der er bygget diger mod fjorden. Vi passerer holmene Pletten til styrbord og lidt senere Treskelsbakke til bagbord. Herfra og helt ind mod syd i hele Aistrup bugt har vi det store fredede vildtreservat med et rigt og spændende fugleliv bla. med svaner, ænder og gæs, -herunder den sjældne lysbugede knortegås, gravand og pibeand.



Efter Aistrup bugt svinger sejlrenden mod vest, og kort tid efter passeres Havnø bro på nordsiden.
Bag det lille brohoved ses den istandsalte Havnø vindmølle og lidt længere oppe godset tavnø.

FRA HADSUND TIL MARIAGER:

Turen går videre til byen Hadsund på nordsiden. Allerforst møder vi den gamle fiskerihavn, hvor Hadsund Bådlaug holder til i det første af to havnebassiner. Kort efler når vi fjordens eneste bro, Hadsund Broen fra 1975. Dette er en klapbro, som kun små motorbåde kan sejle under. Men normalt lukker broen op for både hver ½ og hele time fra solopgang til solnedgang.
Ved 1 rødt fast lys er gennemsejling forbudt. Ved 2 røde faste lys må både fra øst passere, og ved 3 røde faste lys kan både fra vest komme igennem.
Ankring er forbudt inden for 200 meter på hver side af broen.

Umiddelbart efter broen kommer trafikhavnens lange bolværk. Her er udbygget en træbro til større træskibe, og mangler man proviant, er der herfra den korteste vej til byens forretninger.
Kort tid efter kommer på samme side Hadsund Lystbådehavn og roklubben. Bagved har vi en flot skovskrænt, og øverst oppe er der en pragtfuld udsigt fra den gamle Skovpavillon. Straks efter roklubben dukker godset Thygeslund op, og her slår sejlrenden et slag i sydlig retning mod Aa-Møllc og uden om den sydgående odde her.
De lokalkendte har dog en smutvej tværs over det lavvandede område mod Dania.

Hadsund Lystbådehavn


Fra Aa-Mølle er der mere vand til sejlbådene, og både stikkende under 2 meter kan roligt tage turen væk fra sejlrende til den smukt beliggende havn med Kongsdal Sejlklub.

Kongsdal Havn


Fra den højt beliggende campingplads bagved er der også en flot udsigt over fjorden. Hurtigt herefter kommer bygningerne fra den gamle cementfabrik, Dania med den gamle kridtgrav bagved, og straks herefter en idyllisk række nyboder buse (gamle arbejderboliger) og Danmarks eneste saltfabrik, Dansk Salt A/S. Derfra kan man evt. sejle på tværs af fjorden til nordkysten, hvor den ret nye Vive Havn med Vive sejlklub ligger godt i læ for vestenvinden.

Cementfabrikken Dania


Turen går nu videre forbi vigen med Fladbjerg, og nu øges både fjordens bredde og dybde betydeligt.
På nordsiden kan mindre både gå ind til den hyggelige Stinesminde havn, og på sydsiden dukker vigen op ind til den gamle klosterby, Mariager.

Mariager


Fra rosernes by her kan man komme med turbåden Svanen på fjordtur, og i Dansk Saltcenter kan man få et dødchavs saltbad. I venstresiden af havnen holder Mariager Sejlklub til.

"Hjuldamperen" Svanen



FRA MARIAGER TIL HOBRO:


Vi går nu ind i sidste fjordetape mod Hobro.
På nordsiden efter Stinesminde dukker en ny idyllisk vig op, Høllet, hvor Høllet sejlklub holder til. Og herfra følger vi nu den storslåede skov og lyngklædte nordbred til fjordens måske smukkeste naturområde ved de fredede Bramslev Bakker.

Bramslev Bakker


Ved kysten er der en lille anløbsbro for turbåden Svanen, og på bakketoppen ved restautionen her er der en meget flot fjordudsigt.
Videre frem følger vi nu på sydsiden den smukke Hobro Skov, og ved den modsatte fjorbred er der endnu et vildtreservat ganske tæt på Hobro. Efter reservatet kommer vi hurtigt til Hobro Sejlklubs anlægsområde, og straks efter når vi havnen ved endemålet Hobro.
I sydsiden af havnen, ligger Hobro både- og fiskerihavn (min hjemhavn), der kan bruges af især mindre både, men der er også plads til enkelte større både.

Hobro Både- og Fiskerihavn


Hobro er fjordens største by med bla. musiksteder ved havnen og vikingeborgen Fyrkat.
På havnen er der bad, toiletter, vand og el lige ved hånden. Der er mulighed for kunstneriske oplevelser på bl.a. Kunst etagerne ved biblioteket, og for mange er det en stor oplevelse at besøge det gamle træskibsværft og den lille private fiskerihavn.
Cafe Kaj, Den Blå Fisk og Fjordfarten »Svanen« er med til at give besøget et ekstra pift.
På sydkajen ligger også Lystfartøjsmuseet, Himmerlands Egnsteateret og Gasmuseet med brintUNIVERSET. Fra havnen er der kun 5 minutters gang til byens centrum.
Hobro byder på masse kultur- og naturoplevelser.
Besøg evt. turistbureauet der ligger i byens centrum, og om sommeren på havnen ved siden af Cafe Kaj.

Hobro Havn


Links:

Havne info: http://havnene-mariagerfjord.dk/index.php/1027421
Ankerbøjer: http://havnene-mariagerfjord.dk/index.php/996267
Reply With Quote
 


Indlæg regelment
Du må ikke lave indlæg i nye emner
Du må ikke lave indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er On
Smilies er On
[IMG] kode er On
HTML kode er Off

Forum Jump

» Statistikker
Medlemmer: 114,562
Emner: 5,113
Indlæg: 47,920
Velkommen til vores nyeste medlem, TipplerPiosolo
» Sponsorer
Powered by vBadvanced CMPS v3.2.0

Alle tider er GMT +1. Klokken er nu 23:12.


Design By: Miner Skinz.com
Powered by vBulletin® Version 3.8.5
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Advertisement System V2.5 By   Branden