Fenderen.dk
 

Gå tilbage   Fenderen.dk > Off topic > Off topic

» Online brugere: 324
8 medlemmer og 316 gæster
Juliodup, Miltonsuips, miteenhah, pemapeent, Shakyorhal, StevenNic, Thomasmum, UmulIdearma
Fleste brugere online var 720, 12-01-2023 at 08:41.
» Sponsorer
» Tilmeld dig nu


Vil du være en del af Danmarks bedste bådforum?
SÅ KLIK HER OG OPRET EN PROFIL

Svar
 
Emne værktøjer Visning af emner
  #1  
Gammel 10-11-2011, 05:28
Miss Mancini's Avatar
Miss Mancini Miss Mancini er offline
Ægte Fenderen-mand
 
Tilmeldelsesdato: Jun 2008
Bopæl: www.nytdrev.dk
Indlæg: 3,500
Billeder: 20
Hvad er en original reservedel ?

Jeg har igennem det seneste stykke undersøgt EU Lovgivningen omkring definitionen af en "original reservedel", og det er indtil videre, et noget nedbrydende resultat jeg er kommet frem til.

EU Lovgivningen er som følger:

Begrebet er definieret i en EU-forordning fra 2002 (Forordning nr. 1400/2002 af 31. juli 2002). Forordningen relaterer sig til bil-markedet, men kan utvivlsomt også anvendes i relation til båd-markedet.

I Forordningen er indeholdt følgende definitioner:

"Originale reservedele": Reservedele, som kvalitetsmæssigt svarer til de komponenter, der bruges til samling af et motorkøretøj, og som fremstilles efter motorkøretøjsproducentens specifikationer og produktionsstandarder for fremstilling af komponenter eller reservedele til det pågældende motorkøretøj. Dette omfatter reservedele, der fremstilles på samme produktionsanlæg som disse komponenter. Medmindre der føres bevis for det modsatte, antages det, at dele udgør originale reservedele, hvis reservedelsproducenten certificerer, at reservedelene kvalitetsmæssigt svarer til de komponenter, der bruges til samling af det pågældende køretøj og er fremstillet efter motorkøretøjsproducentens specifikationer og produktionsstandarder

"Reservedele af tilsvarende kvalitet": Udelukkende reservedele, der fremstilles af en virksomhed, som på et hvilket som helst tidspunkt kan certificere, at de pågældende dele kvalitetsmæssigt svarer til de komponenter, der bruges eller blev brugt til samling af det pågældende motorkøretøj

På godt dansk betyder ovenstående, at det afgørende for klassificering som en ”original reservedel” er kvaliteten og ikke hvad der står på emballagen.


-----------------------------------------------------

Som det fremgår er konklusionen krystalklar - hvis der reklameres med salg og markedsføring af originale reservedele, så skal dette til enhver kunne bekræftes af producenten.

Jeg har været i kontakt med flere danske udbydere af reservedele til biler som markedsfører alle deres reservedele som værende originale ( her er tale om udbydere, som ikke er aut. forhandlere ), og fremlagt ovenstående EU Forordning. Jeg ønsker at se, hvordan deres leverandører/producenter af reservedele certificerer f.eks. bremseskiver, lygter, pladedele mv., således, at de lever op til EU Forordningen og må sælges som værende "originale dele".

Her er svar fra Danmarks største uafhængige værksted, der sælger og markedsføre "originale reservedele" til biler:

Tak for din mail.

De fleste af vores kunder stiller ikke spørgsmål ved kvaliteten fra vores leverandører som bl. a er Bosch, ATE, Brembo, Mahle, ZF osv. i forhold til Oe kvalitet. Vi vælger altid vores leverandører med omhu netop for at sikre denne høje kvalitet.
Jeg har dog ikke dokumentationen her, men jeg skal se hvad jeg kan finde ud af og vende tilbage hurtigst muligt.


Et andet svar jeg har fået er dette:

Vi kan desværre ikke udlevere vore leverandøraftaler, men jeg vil gerne gentage at vi til fulde lever op til den definition af ”original dele” der står anført i EU forordningen.
Håber du er tilfreds med dette svar.


Ovenstående svar mener jeg ikke kan bruges som retvisende dokumentation omkring firmaets ret til at annoncere med deres brug af "originale reservedel".

Hvis vi tager eksemplet med en ny generator til Lindegaard´s bådmotor, så betyder det, at det er Mercruiser, som skal certificere, at deres generator lever op til eller overstiger OEM kravene fra motorproducenten, for at generatoren må kaldes en "original reservedel" - som det fremgår af EU Forordningen, er det kvaliteten på den leverede reservedel og ikke navnet på emballagen, som er afgørende for definitionen på en "original reservedel".

Et andet eksempel er generelle motordele til GM benzinmotorer, hvor Mercruiser eller Volvo Penta ikke er producent af motoren, men har "blot" stået for mariniseringen. Hvis ikke der kan dokumenteres fra Mercruiser eller Volvo Penta, at deres motordele lever op til eller overstiger OEM kravene, må de IMØ ikke sælges som værende originale dele......

Selvom Lindegaard køber en generator hos en aut. dansk Mercruiser forhandler, så er den med overvejende sandsynlighed uoriginal medmindre Mercruiser skriftligt kan dokumentere kvaliteten af den leverede reservedel....
__________________
Chi non risica, non rosica
Reply With Quote
  #2  
Gammel 10-11-2011, 13:42
Fletcher14's Avatar
Fletcher14 Fletcher14 er offline
Ægte Fenderen-mand
 
Tilmeldelsesdato: Apr 2009
Bopæl: København
Indlæg: 624
Billeder: 108
Spændende. Det er nemlig ikke uvæsentligt, om valget af materiale har samme holdbarhed som det materiale, den oprindelige fabrikant har valgt. Et godt eksempel ses i flyindustrien, hvor flystyrt har været en konsekvens af reservedele, hvor det "originale" fejlagtigt bestod i, at reservedelen havde samme dimensioner, men ikke samme materiale-holdbarhed.
Reply With Quote
Svar

Emne værktøjer
Visning af emner

Indlæg regelment
Du må ikke lave indlæg i nye emner
Du må ikke lave indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er On
Smilies er On
[IMG] kode er On
HTML kode er Off

Forum Jump

» Statistikker
Medlemmer: 111,360
Emner: 5,113
Indlæg: 47,920
Velkommen til vores nyeste medlem, Shakyorhal
» Sponsorer
Powered by vBadvanced CMPS v3.2.0

Alle tider er GMT +1. Klokken er nu 19:00.


Design By: Miner Skinz.com
Powered by vBulletin® Version 3.8.5
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Advertisement System V2.5 By   Branden