Galvanisk tæring ??

[PROSECCO]

[Miss Mancini]

Jo da, det har jeg da hørt om før. Mange bådejere med BRAVO III drev beklager sig over tæringspropellerne bag propellerne specielt, hvis båden har fast plads i havnen og landstrøm tilsluttet - en mulighed for at tæringsprocesserne er mere vidt fremskredet på nogle både end andre kan være, at Merchatode systemet ikke fungerer ordentligt.

Jeg har endnu ikke opdaget, at det er fabrikatet af anoderne der er afgørende for udviklingen af tæringsprocesser. De fleste bådejere jeg er i kontakt med beretter om, at levetiden på originale kontra OE anoder er den samme på Mercruiser installationer.

Problemet med tæringsprocesserne kan ganske rigtigt være, at kombinationen af rustfrit stål i nærheden af aluminium/celluminium ikke er en god cocktail, og at det med tiden kan give alvorlige skader på underdelen af drevet.

Lidt løsningsforslag:

- Reparation af dit nuværende underhus. Der skal bruges specialværktøj til propelmøtrikkerne, aftrækker til "slæden" på propellerakslen mv. + relevante reservedele

- Køb af brugt og brugbart underhus.

- Køb af nyt underhus i USA. Kan findes til omkring 3000,- USD
( varenummer 1656-8866R04 ). Du kan evt. oplyse dit drevnummer, så kan jeg se det rigtige varenummer på et nyt underhus.

Jeg kender ikke de eksakte omkostninger for reparation af dit nuværende drev, men holdes det "forventede overslag" op i mod hvad et nyt underhus kan leveres til i USA, så ved jeg godt, hvad jeg ville vælge...

__________________
Chi non risica, non rosica

[Mayland]

Jeg har lige været lidt rundt på nettet og fundet følgende:
Der findes meget mere på nettet, men dette kommer fra danskebaadejere.dk skrevet af Jens Kock:

Galvansk tæring har også noget med el at gøre, idet det er elektronernes strøm, der forårsager, at de udfældede ioner i vandet søger hen til et negativt spændingspotentiale.
Dette var lidt teknik, men det kan lettere forstås, hvis man kikker på den lille tegning af en jernstang og en zinkstang neddyppet i et glas saltvand.
Hvis jernstangen ikke er forbundet med zinkstangen, altså den streg som går mellem stængerne over vandet, så vil både jernet og zinken tære over tid.
Men, hvis man forbinder stængerne med en ledning som vist, så vil zinkionerne udfældet i vandet fra zinken, søge hen mod jernet, idet dette er negativt ladet i forhold til zinkionerne. Dette medfører, at jernet bliver beskyttet af zinken, så længe der er zink tilbage i stangen.
Det er dette princip, der benyttes i vore både. Altså, man monterer zinkanoder for at beskytte jernet i vandet, og derfor er det nødvendigt at forbinde zinkanoden indvendigt i skibet med den pågældende jerndel. Normalt er det motoren, idet skrueakselen normalt er elektrisk i forbindelse med motoren. Man kan selvfølgelig også montere zinkanoden direkte på skrueakslen. Når man gør det, så går der elektriske forbindelse direkte gennem fastgørelsen til akslen.
Men, det er ikke altid, at det er jern, der skal beskyttes, men f.eks. aluminium dele, her tænkes på z-drev og påhængsmotorer til sejlbåde og motorbåde.
Her kræves der andre metaller til beskyttelse. Det kan man bedst få et indblik i, ved at se på det, der hedder spændingsrækken af metaller:
I spændingsrækken er metaller anbragt i rækkefølge efter deres tilbøjelighed til at afgive elektroner.
Spændingsrækken gælder for ionstrømmen, som foregår på grænsefladen mellem metallet og en vandig opløsning. Jo højere metallet står i rækkefølgen, jo lettere afgiver det elektroner, og dermed kan det afgive ioner til de metaller længere nede i rækken.
De viste metaller er ”rene” og ingen legeringer er altså vist.
K Kalium - mest negativ
Ba Barium
Ca Calsium
Na Natrium
Mg Magnesium
Al Aluminium
Zn Zink
Fe Jern
Sn Tin
Pb Bly
Cu Kobber
Hg Kviksølv
Ag Sølv
Pt Platin
Au Guld - mest positiv
Det medfører at et metal der står over et andet kan beskytte dette mod tæring. Jo større afstand, jo større beskyttelse, men også hurtigere reaktion og dermed hurtigere nedbrydning af anoden.
Kalium reagerer eksplosivt i vand!
Læg mærke til, at aluminium ikke beskyttes af zink, men af magnesium.
Hvis man måler med et voltmeter imellem metallerne, vil man kunne måle spændinger på mellem ca. 1 volt og mindre, alt afhængig af afstanden mellem metallerne i spændingsrækken.
Som det ses, så er det meget vigtigt, at man vælger det rigtige metal som offeranode. Her skal man holde sig til motorfabrikantens / værftets anbefalinger.
Et andet meget vigtigt forhold er, at man IKKE må have ført jordledningen fra land ind i bådens ”jordplan” altså eksempelvis motoren. Hvis man gør det, er det næsten med usvigelig sikkerhed at man får en hurtig tæring af aluminiums dele, altså eksempelvis z-drev.
Dette forhold skyldes, at jordpotentialet i stikkontakten kan være på 1 volt eller mere, og altså større end den spændingsforskel, som er mellem ens offeranode og det, der skal beskyttes. Dette medfører at ens egen galvanske beskyttelse vil være ikke eksisterende, og at tæringen vil accelerere. Det er set, at et z-drev er tæret væk på blot en sæson. Dette gør sig især gældende hvis der er en anden båd i nærheden, som også har ført jordledningen ned om bord.
Det sikreste er helt at tage 230 volts stikket ud af landstikket, når man forlader båden.
En ting mere, man skal være klar over, hvis man har et aluminiumdrev er, at man skal checke, om skrueakslen er elektrisk isoleret fra drevet. Dette kan man gøre med et voltmeter (stillet til måling af modstand). Her skal modstanden være over 1000 ohm, målt på land og med tørt drev. Målingen er mellem drevet og akslen.
Brug kun propeller, som er godkendt til det pågældende drev, da man også her kan tilføje en tæringsrisiko ved forkert valg.

__________________
Mit liv... Mine regler.....

Askeladden 505 FreeStyle 2000

Hej .
Få tjekket dit 230v system, for det meste ligger problemet der varmtvandsbeholder lader m.m
og vigtigt husk at få jordledningen med på når du slutter landstrøm til.
Pas på hvis du skruer lejeholderen ud, gevindet i huset har det med at ryge sig en tur og så hedder det nyt underhus .
Vh Jesper

[Mayland]

Jesper e har delvist ret, for jordforbindelsen fra land skal ikke med, ellers risikerer man at det giver ekstremt meget tæring på båden og dens tilbehør, men for personsikkerhedens skyld, skal den føres med rundt i båden, på samme måde som hjemme i vores huse, hvor jordforbindelsen ikke er udlignet med naboernes, så det er faktisk på samme måde. HUSK at det har stor vigtighed at du har både sikring og HPFI afbryder på din 230 V installation i båden, for den er også omfattet af Stærkstrømsbekendtgørelsens afsnit 6, såvel som f.eks campingvogne mv.
Læs evt. mere om det på www.danskebaadejere.dk.

mvh
Erik

__________________
Mit liv... Mine regler.....

Askeladden 505 FreeStyle 2000

[hammerholt]

OK, nu rammer i lige noget jeg har kæmpet med i flere år. Galvanisk tæring er en rigtig irriterende størrelse, og desværre noget voldsomt udefinerbart.

For to år siden skiftede jeg plads i havnen, og pludselig kunne mine tæreklodser bagerst på båden ikke engang holde en sæson, men foran på bovskruen holder de fint ! ! !
Det er aldrig lykkedes mig at at finde ud af hvad der går galt, men det bedste råd jeg har fået og kan give videre - fjern landstrømmen når båden ikke bruges. Altså hiv stikket ud ! ! !

Det faktum at de fleste ligger med landstrøm hele sæsonen kan give store problemer, men det kan være svært at forstå (og forklare naboen), at en båd med landstrøm ved siden af min, kan give mig problemer.

Jeg har fundet en meget interessant forklaring som jeg vedlægger. Jeg håber ikke at jeg krænker ophavsrettigheden, når jeg kommer med tydelig kildeangivelse:
Forfatter T. Bølstad
Kilde: Bådmagasinet 6-2003

Hilsen Ole

Attached Files

Galvanisk tæring.doc (108.0 KB, 46 views)

__________________
Jeanneau Merry Fisher 925
Yanmar BY6 260
Besøg vores havn på:
http://www.hou-havn.dk