Jeg har været særdeles tilfreds med min Hyundai Santa Fe 4x4. Bilen blev købt fabriksny i november 2003 og har d.d kørt 387000 km.
Den generelle kvalitet på bilen kan der ikke klages over. Rust er et fremmedord - den er rustfri selv om der ikke er ydet ekstra rustbeskyttelse i vognbunden.
Reservedelspriserne - hvis der vælges uoriginale dele - er absolut gunstige.
Bremseklodser for og bag, kan købes til omkring 400,- hos Onkel Høyer.
Min Hyundai blev leveret med 3 års garanti uden kilometerbegrænsning. Igennem de første 3 år kørte jeg 210000 km, hvor der blev skiftet topstykke, turbolader, generator, starter og CR system på garantien.
Eneste store reparationer der har været for egen regning, var udskiftning af kølekompressor til klimaanlægget og nu motoren. Holdt op i mod antallet af kørte kilometer og servicebesøg, har jeg holdt en fornuftigt driftbudget på min Hyundai.
Ingen tvivl om, at jeg vil vælge Hyundai igen næste gang bilen skal skiftes.
__________________
Chi non risica, non rosica